Christina Lagoni

De forbavsede politikere i Vordingborg Kommune kunne nærmest ikke tro deres egne ører. For de vidste ingenting om det verserende skattekaos i kommunen, der har betydet, at personer med handicap ifølge kommunen selv har betalt ejendomsskatten på et sundhedscenter i Vordingborg Kommune. Det er der en god forklaring på. Direktøren Mads Young Christensen – en af tre personer i kommunens direktion – ønskede ikke, at nogen skulle vide noget om den potentielle møgsag. Hverken i kommunens direktion eller blandt politikerne. Det fremgår af et notat fra maj i år, hvor sagen – der nu har set dagens lys efter Frihedsbrevets afsløring – atter var på den interne dagsorden blandt kommunens embedsværk.

Fri­heds­bre­vet får kri­tik for kort svar­frist I en arti­kel bragt i sep­tem­ber 2024 omtal­te Fri­heds­bre­vet, at Køben­havns Kom­mu­ne over en peri­o­de hav­de udbe­talt mere end 1,1 mil­li­ar­der kr. til en ræk­ke sel­ska­ber og fon­de, hvor advo­kat Knud Folds­cha­ck er invol­ve­ret i enten besty­rel­sen eller direk­tio­nen. Knud Folds­cha­ck og & Folds­cha­ck Advo­kat­part­ner­sel­skab har kla­get til Pres­se­næv­net… Continued

Den danske kammeradvokataftale er noget helt, helt særligt. Modellen har været en stor guldkalv for et enkelt privat advokatfirma.  I snart et århundrede har advokathuset Poul Schmith nydt godt af rollen som statens foretrukne advokat og tjent fedt på at have de facto monopol som myndighedernes forlængede juridiske arm.  Men statens brug af kammeradvokaten har i årevis været genstand for kritik.  Alene de seneste seks år har Poul Schmith indkasseret næsten fire milliarder skattekroner for at assistere staten i alverdens juridiske sager. Tilbage i december var der dog meget, der tydede på, at et opgør med aftalen fra 1936 lurede i horisonten, og at den – for Danmarks største advokathus – lukrative aftale snart ville være fortid. SVM-regeringen havde i dens regeringsgrundlag varslet et brud med kammeradvokatordningen, og af den grund blev en ekspertgruppe i juni sidste år sat til at se på mulighederne for at ændre på ordningen. Efter blot få måneder lå en rapport klar med konklusionen:  Afskaf kammeradvokattitlen, nedsæt en regeringsadvokat, og sæt flere juridiske opgaver i udbud, så flere advokater får en del af kagen.  Men knap et år – eller 328 dage for at være præcis – efter at rapporten så dagens lys, er opgøret udeblevet.

Lidt kultur har aldrig skadet nogen. Men spørgsmålet er, om en kulturoplevelse kan udrette mirakler og sætte unge mennesker i arbejde og uddannelse? Fra SVM-regeringens spæde start har det efterhånden berømte kulturpas været en mærkesag.  Faktisk kan ideen spores tilbage til en kronik i Politiken, der blev udgivet den 3. april 2022, underskrevet af Lars Løkke Rasmussen og Jon Stephensen.  Kronikørerne lagde ud med at citere Winston Churchill, der efter sigende svarede følgende, da han hørte et forslag om at flytte kulturbudgettet over til Krigsministeriet: “Hvad kæmper vi så for?” “For oprustning er ikke kun milliarder til kugler, krudt og forsvaret,” skrev Stephensen og Løkke.  De fortsatte: “Afgørende frihed er jo at forsvare alle de værdier, et land bygger på og er skabt af. Vores kunst og kultur er symbolet på den frie verden. Sat på spidsen er det jo det, vi kæmper for.” I de to moderate politikeres kronik blev ideen om et kulturpas til unge nævnt. Oprindeligt var det tiltænkt “alle unge”, der skulle have 2.000 kroner at snolde kultur for på deres 15-års fødselsdag.  Men virkeligheden er jo konkret, og efter forhandlinger med Folketingets partier og med kulturlivet blev kulturpasset vedtaget med hiv og sving.  Det er nu endt med at være en løsning, der tilbydes unge mellem 15 og 24, der enten går på FGU (forberedende grunduddannelse) eller arbejder mindre end 18 timer om ugen, og som hverken går i folkeskole eller er indskrevet på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse. Det skulle være en målgruppe på 45.000 unge mennesker, der kan få 1.000 kroner at købe kultur for om året i de to forsøgsår 2025 og 2026. Da aftalen var på plads i november 2024, erkendte kulturminister Jakob Engel-Schmidt, at missionen var svær.

I årevis har 20 handicappede borgere i Vordingborg Kommune på et botilbud været naboer til kommunens stort anlagte sundhedscenter. Men de omtrent 20 borgere, som bostedet – Bo&Naboskab – kan huse, der lever med handicap og ikke kan tage vare på sig selv, er blevet efterladt med en kæmpe skatteregning. De er blevet tørret af kommunen ved at betale ejendomsskatten på sundhedscenteret, der ligger på samme matrikel. Sådan lyder vurderingen fra kommunen i et internt dokument, som Frihedsbrevet er i besiddelse af og nu kan beskrive. Regnskaberne for botilbuddet fortæller den samme historie.

I sommer, kort før udgivelsen af sin bestsellerbog om Kina, tilbragte Dan Wang fire uger i København med sin kone.  De fredfyldte dage gik med at spise kardemommesnurrer, gå ture gennem Carlsberg Byen og beundre byens funktionalitet. Især infrastrukturen gjorde indtryk, fortæller den canadiske techanalytiker over en Zoom-forbindelse fra San Francisco. Alligevel tog det ikke lang tid, før idyllen krakelerede, og Wangs bekymringer for Europas fremtid tonede frem. “Jeg tænkte, at hvis det her er det bedste, EU har – København, et sted med stærk vækst – så gør det mig ikke ligefrem sprudlende optimistisk for fremtiden,” siger Wang, der er senior fellow ved Stanford Universitys Hoover Institution i Californien. Skulle man destillere Wangs bekymringer, ville det være, at Europa halter bagud økonomisk i forhold til USA og Kina. Kontinentet mangler gåpåmod og visioner for verdens fremtid. I Kina og USA ser de fremad med en dynamik, man ikke finder i Europa eller Japan længere.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske journalist og forfatter Misha Glenny, der til daglig er rektor for Institut for Humane Videnskaber i Wien, hvor man har fokus på især Europa og demokrati. Den 67-årige Glenny har en fortid som korrespondent for BBC og the Guardian på Balkan og i Østeuropa, og han er forfatter til en række bøger, heriblandt The Balkans: Nationalism, War, and the Great Powers 1804-2011 (2012), og The Fall of Yugoslavia: The Third Balkan War (1992). Glenny er også en førende ekspert, når det gælder mineraler og sjældne jordarter, Kina og USA’s kapløb om at sikre sig en dominerende position inden for den digitale teknologi, ikke mindst inden for kunstig intelligens, og han har også svar på, hvorfor Europa ser ud til at blive den store taber i dette spil. I 2008 udgav Misha Glenny sin internationale bestseller McMafia, der senere blev til en populær britisk tv-serie af samme navn. Det er historien om, hvordan kombinationen af østblokkens sammenbrud, først og fremmest Sovjetunionen og Jugoslavien, og globaliseringens afregulering af pengestrømme og Vestens finansielle institutioner tjente som et optimalt miljø for en ny grænseoverskridende, organiseret kriminalitet. For Glenny er Donald Trumps overtagelse af Det Hvide Hus i Washington på en måde den naturlige kulmination på den udvikling, der begyndte med Sovjetunionens opløsning i 1991 og Jugoslaviens sammenbrud året efter ledsaget af en række krige på Balkan og i Kaukasus. ”Hvis jeg i dag skulle skrive en toer til McMafia, så ville Trump være den her nøglefigur, der gennem sin karriere har bevæget sig mellem den legale og illegale verden, og som har udnyttet sin position, netværk og forbindelser til at overvinde en serie af konkurser, og som også har samarbejdet i Atlantic City med mafiaen i New Jersey.” Glenny tilføjer: ”På en måde er det en passende og nærmest forudsigelig kulmination på de processer, der begyndte med Sovjetunionens opløsning og neoliberalismen på steroider. De to komplementerede hinanden på overraskende og uventet vis.”

I sensommeren 2024 gik Anita Dahl til sin praktiserende læge i Aalestrup Lægehus, syd for Aalborg, fordi hun gennem længere tid havde haft ondt i ryggen.  Den 67-årige kvinde var bekymret for, at smerterne kunne være symptomer på kræft. “Ondt i ryggen og bekymret for om det kunne være tegn på kræft,” står der i et journalnotat fra den 21. august sidste år. Anita Dahl fik ifølge notatet lavet en aftale med en kiropraktor og ordineret noget smertemedicin. Men smerterne blev kun værre. Over de næste måneder blev dosisen flere gange skruet op, Anita Dahl havde svært ved at sove og havde så mange smerter, at hun ikke kunne gå ture med sin hund. Det fremgår af Anita Dahls lægejournal, som Frihedsbrevet har fået adgang til.  Til gengæld står der intet om kræft, andet end at Anita Dahl i 2011 fik brystkræft og både var igennem strålebehandling og kemoterapi og fik fjernet sit ene bryst. “De undersøgte hende ikke for kræft. Hun havde ellers haft brystkræft i flere år, hvor hun var gennem en hård behandling,” siger hendes Bianka Zimmermann, der er Anita Dahls datter. Den 20. april i år blev Anita Dahl undersøgt for kræft på Aalborg Sygehus, der få dage efter kaldte moderen ind til møde for at fortælle, at hun havde så fremskreden kræftsygdom, at det havde spredt sig til knoglerne, leveren og flere andre steder i kroppen. Da sygdommen blev opdaget, stod hun ikke længere til at redde.

Udenlandske studerende har de sidste to år været en fast del af politiets arbejde. Det er strømmet ind med ansøgninger fra særligt Bangladesh og Nepal til de danske universiteter og erhvervsskoler i en årrække. Det har medført en lang række politisager, der hovedsageligt handler om illegalt arbejde. Helt præcist har politiet haft 160 anmeldelser om udenlandske studerende i 2023 og 2024 på tværs af de danske politikredse, viser en opgørelse, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. 61 af sagerne drejer sig om studerende fra Nepal, 42 fra Indien og 35 fra Bangladesh. Især har mange af de studerende gået på Niels Brock – her er det samlet set løbet op i 67 politianmeldelser, mens International Business Academy i Kolding har haft 11 politianmeldelser vedrørende studerende.

I dag skal der kæmpes. Eller procederes, som det retteligt hedder. Lars Findsens advokat Lars Kjeldsen og Anklagemyndighedens advokat Tomas Ilsøe Andersen fra Kammeradvokaten skal argumentere for, hvorfor de mener/ikke mener, at tidligere FE-chef Lars Findsen er blevet krænket i sådan et omfang, at han skal have 50.000 kroner for det.  Krænket af PET, vel at mærke, da PET’s chef, Finn Borch Andersen, til en fortrolig briefing på Christiansborg fortalte partiledere om, at Lars Findsen i sin fritid stjæler cykler og dyrker SM-sex. Det er på baggrund af offentliggørelsen af de oplysninger, at Lars Findsen nu vil have 50.000 kroner i tort. Som en del af søgsmålet havde man fra Lars Findsens lejr i går, til retssagens første dag, indkaldt Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, så han kunne fortælle, hvad der rent faktisk skete til briefingen med PET-chefen Finn Borch Andersen.  Om det sagde han følgende: “Jeg gik derfra relativt rystet. Det, jeg husker meget klart, er en beskrivelse fra Finn Borch Andersen af, at Lars Findsen har eller havde et sexliv, der baserer sig på at stjæle cykler, cykler af høj kvalitet, dyre cykler, som så udveksles med hans kæreste, der så, som belønning for cyklerne, giver ham ydelser i form af SM-sex.” Mens cykeltyveriet og SM-sexen før har været fremme i pressen hver for sig, var i går første gang, der skete en decideret kobling mellem de to. Og første gang, at et sommerhus i Nordsjælland blev bragt i spil. Man kunne med andre ord argumentere for, at Lars Findsen ved at vælge at føre denne erstatningssag er kommet til at forårsage sit eget privatliv endnu en krænkelse. I stedet for blot at være en cykeltyv, der var SM-entusiast ved siden af, præsenteres han altså nu som en, der stjæler dyre cykler, som han transporterer til et sommerhus i Nordsjælland, hvor han bruger dem til at bytte sig til SM-sex.