Christina Lagoni

I dagens Fri Tænkning dvæler jeg ved et amerikansk-russisk topmøde, der fandt sted for snart to årtier siden, da uenigheden mellem Rusland og Vesten på den sikkerhedspolitiske front for alvor begyndte at tage form.  Uoverensstemmelserne er nøjagtig de samme i dag, men dengang foregik det i en anden atmosfære end den, der hersker nu om stunder. Dengang var der selvfølgelig heller ikke krig i Ukraine. Det er i øvrigt tankevækkende, at tre af de fire deltagere på den russiske side af bordet over for USA's præsident George W. Bush og hans hold fortsat tegner Moskvas udenrigspolitik, nemlig udenrigsminister Sergej Lavrov, den nationale sikkerhedsrådgiver Jurij Usjakov, der dengang var Ruslands ambassadør i Washington, og Putin selv.  Mødet fandt sted den 5.-6. april 2008 på den russiske præsidents landsted i Sotji tæt på Sortehavet. Det var sidste gang, Putin og Bush mødtes som præsidenter.  Alverdens medier dækkede topmødet dengang, men først for nylig har omverdenen fået et indblik i, hvad der rent faktisk foregik bag kulisserne. Det skyldes, at det nationale sikkerhedsarkiv i Washington i december sidste år publicerede det amerikanske referat af det nævnte møde og af to andre, og derpå i januar i år offentliggjorde otte andre referater af samtaler mellem Bush og Putin fra perioden fra 2001 til 2003. 

Fuglene synger, og forårssolen står højt over Refshaleøen torsdag formiddag. Det er sådan en dag, hvor de friske er begyndt at overveje årets første dukkert.  Ved kajkanten står en mand fra By & Havn i en neongul refleksvest. Han er i gang med at vaske undersiden af en stor havnepram.  Men i takt med at højtryksspuleren rammer det rødmalede skrog, samler der sig store blodrøde pytter på asfalten. Nede i havnebassinet kan man se farven sprede sig i et bredt bælte hele vejen langs kanten. Vidste man ikke bedre, skulle man tro, at et drabeligt opgør havde fundet sted under overfladen. Situationen udspiller sig på et foto af et af By & Havns områder på Refshaleøen, taget torsdag i sidste uge.

Sagen om den forhenværende PET-agent ‘T’ tager nu en uventet drejning. De to PET-agenter med dæknavnene ‘Søren’ og 'Martin', der var primære kontakter for ‘T’, er de samme personer, der i en årrække var kildeførere for eks-agenten Morten Storm. 

I løbet af de seneste år er overvågningen af danskerne steget drastisk, og især er politiets brug af automatisk nummerpladegenkendelse gået amok. Siden 2021 er antallet af de stationære overvågningskameraer, der automatisk scanner alle danske bilister, steget med over 300 procent, ligesom politiet er gået fra at måtte lagre data på tilfældige danskere i 24 timer til hele 60 dage. Nu kan Frihedsbrevet så fortælle, at Rigspolitiet deler deres følsomme overvågningsmateriale med andre myndigheder – og i mindst ét tilfælde delte de sågar overvågning af to tilfældige bilister, som absolut intet havde med den pågældende sag at gøre. Frihedsbrevet har fået fat i to ansøgninger, som Motorstyrelsen har sendt til Rigspolitiet. Her anmoder Motorstyrelsen specifikt om Rigspolitiets lagrede ANPG-overvågning i forbindelse med sager, der potentielt kan stille et afgiftskrav. Og politiet sender materialet tilsyneladende uden at stille spørgsmål.

Få vil nok beskrive Borgernes Partis første tid på Christiansborg som præget af sund fornuft, som Lars Boje ellers har gjort til sit valgsprog.  Først ekskluderede de folketingsmedlemmet Jacob Harris efter historier om “groft uforsvarlig virksomhedsførelse” og mistanker om stråmandsvirksomhed i selskabet Krokodille ApS. Efterfølgende trak medstifter Viviane Ellasofie Karlsen sig fra partiet med den begrundelse, at hun “ikke længere kunne genkende ånden i det politiske projekt”, og kort efter meldte også folketingsmedlemmet Emilie Schytte sig ud af partiet efter anklager om rod i CV’et. Nu står en anden medstifter af Borgernes Parti, Erik Guldager, frem med en krads kritik af Lars Boje Mathiesen. 

En muskuløs mand toner frem i en video på Instagram sammen med et barn. “Jeg er ansat af Brøndby Kommune som mentor for (barnets navn udeladt, red.),” forklarer manden, mens hans tatoverede hånd hviler om barnets skulder. Manden er tidligere storkriminel og har været tilknyttet miljøet omkring Bandidos. Han har en række alvorlige domme i bagagen – senest i 2021 blev han dømt for corona-svindel. Før det modtog han en dom i en narkosag. Og i 2012 modtog han en fængselsstraf for at have medvirket i en skudepisode. 

Agenterne fra Politiets Efterretningstjeneste vidste formentlig ikke, at den fortrolige samtale blev foreviget. Men lægen nedfældede præcis, hvad de sagde til ham om hans patient. Én dansk statsborger i midten af tyverne, der påstod at have været hemmelig agent for PET, der havde sendt ham på vigtige opgaver. Det stod i kontrast til, at manden nu var indlagt på et psykiatrisk hospital.

Det burde ikke kunne ske.    Men kameraer fra en kontroversiel kinesisk virksomhed – der i flere lande er bandlyst – har i flere år hængt uregistreret på et dansk hospital. Den kinesiske kæmpe er delvist ejet af den kinesiske stat og er en af Kinas største overvågningsvirksomheder. Den betragtes som kontroversiel, fordi den sættes i ledtog med landets efterretningsvæsen.  Nu viser det sig, at virksomheden har fået frit lejde til at tilgå optagelser, ligesom der er en risiko for, at data er blevet delt med den kinesiske efterretningstjeneste.

Vi har ikke stemt om det. Og ingen har officielt fortalt os, at vi lever under et nyt politisk regime, der er uforeneligt med det liberale demokrati. Men det gør vi altså, siger Jacob Siegel. Ifølge Siegel er det nye regime uforeneligt med fundamentale principper som privat ejendomsret, individuel frihed og selvforvaltning. Det er principper, der er nedfældet i forfatninger overalt i den demokratiske verden, og som opfattes som ukrænkelige, men som ifølge Siegel er ophævet i det politiske regime, der er blevet etableret i takt med, at den digitale teknologi og internettet har bredt sig. Siegel kalder det informationsstaten, The Information State, som er titlen på hans nye bog med undertitlen Politics in the Age of Total Control Hans definition af informationsstaten lyder således: “Det er et politisk regime, der regerer ved hjælp af kontrollen med digitale koder, internettets infrastruktur. Det sker gennem de digitale platformes påbud og håndhævelsen af dem og ved hjælp af de usynlige koder hos disse platforme. Det er fundamentet for informationsstaten som politiske regime.”

En ansat blev fyret, efter at han havde tilberedt bacon på et bosted. Nu anklages bostedet for at praktisere muslimske værdier og for primært at ansætte folk med mellemøstlig baggrund af tidligere ansatte. Bostedet er både hjem for danske og muslimske børn, som er blevt anbragt der af landets kommuner. Lederen på bostedet, der også er viceborgmester i en mellemstor dansk kommune, forklarer, at nogle af beboerne på stedet går meget op i, at svinekød “ikke må være i de samme pander og kasseroller”, som deres mad tilberedes i.