Christina Lagoni

Til tonerne af dyster musik og med blodrøde tegninger som bagtæppe kan man høre en belarusiske journalist tale med russiske soldater i Ukraine. De russiske soldater ved dog ikke, at de medvirker i en dokumentar på DR, og at DR efterfølgende bruger deres udsagn til at understrege dokumentarens pointe: At der er risiko for, at en krig mellem NATO og Rusland er nært forestående. Journalisten udgiver sig som en regimetro russisk journalist, og soldaternes svar falder fint i tråd med, hvad man sikkert gerne vil høre i Kreml: Vi er klar til at angribe NATO, hvis vi bliver spurgt om det. Men spørgsmålet er, hvad man kan bruge disse udtalelser til, når de stammer fra soldater, der kæmper for et land, hvor ytringsfrihed er en by i Rusland, og om de derfor nogensinde ville sige sandheden til en regimetro-journalist.

Målene i Den Grønne Trepart risikerer at miste sin “troværdighed”, hvis ikke landmændene får en fair kompensation for at omlægge jord til skov, skrev en borgmester til to eks-ministre kort før valget.  Brevet førte til møder og mailudvekslinger mellem departementet og kommunens embedsfolk, som afdækker alvorlige knaster i regeringens grønne ambitioner. Nu viser en mail nye forsinkelser hos minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S). Forsinkelserne øger den økonomiske usikkerhed hos landbruget.

Til Liberal Alliances reception onsdag aften møder jeg en kollega fra et andet medie, der er på Folkemødet for første gang og vil vide, om foretagendet ligesom har "peaket"? Det har jeg brugt de sidste par dage på at fundere lidt over. For som jeg bekender til ham, er Folkemødet ikke, hvad det har været. Der er ikke længere gratis øl fra Svaneke Bryghus ad libitum i et gavmildt udsnit af teltene.  Jovist, der er stadig debatter, der er flere tusinde programsatte arrangementer for de tre dage, Folkemødet varer. Og der er mennesker. Masser af mennesker. Folket er til stede som aldrig før på Bornholm. Men der er ikke længere noget Hut Li Hut, beværtningen, hvor politikere og godtfolk engang drak øl sammen til langt ud på natten, og som igennem tiden har været grobund for mange sjove anekdoter, hvoraf flertallet har involveret Lars Løkke. Der er stadig den anden notoriske beværtning, Pilen, men den lukker nu klokken 2 af skræk for myndighederne. Jeg mindes de gode dage på Pilen, hvor man fik en gin tonic med Peter Skaarup (DD), som man så passende kunne spilde halvdelen af på dansegulvet, hvor man lige pludselig var gode venner med dem fra Deadline. Og så er der penge i omløb. Mange penge. Overnatningen koster efterhånden så mange penge, at flere politikere har sparet oplevelsen væk, og vi derfor mestendels efterlades med et overtal af folk fra interesseorganisationer. I stedet for, eller måske netop på grund af disse faktorer, er der nu en masse af det, jeg deltog i her. Receptioner, netværksarrangementer, private fester, private middage.

Der var lagt op til den helt store stramning. Tilbage i september præsenterede den nu afgående regering en række tiltag, der skulle skrue ned for antallet af en særlig gruppe udlændinge. Men de planer er sygnet hen, og ministeren på området er tavs.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske forfatter Catherine Nichols om et moderne fænomen, nemlig fremkomsten i moderne historier af et skel mellem de gode og de onde drevet af værdier og en vision for, hvordan et samfund bør indrettes. I den forbindelse kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at de, der agiterer for en værdibaseret udenrigspolitik, måske bør huske på, at et ofte overset fortilfælde i europæisk historie på sådan en politik er religionskrigene i det 16. og 17. århundrede, som fik europæere af forskellig tro til at myrde løs på hinanden i deres værdiers navn, men det er selvfølgelig en anden historie.  For nogle år siden lagde Catherine Nichols mærke til, at hendes nevø læste en tegneserie baseret på den nordiske mytologi og med guden Thor i en hovedrolle. Hun læste med, og det slog hende, hvor markant forskellen var mellem tegneseriens Thor og så guden fra sagaerne. ”Han spurgte mig, om Thor var god eller ond, og jeg tænkte, det er helt skævt, Thor er jo en gud, og guder kategoriserer man ikke på den måde.”  Tegneseriens Thor var en primitiv og forenklet karakter, en forkæmper for det gode mod det onde og med en såkaldt vision for en bedre verden. En figur forsynet med en særlig moralsk kvalitet i modsætning til Thors fjender, der blev fremstillet som umoralske. I den moderne version var Thor en figur, der kæmpede for sine værdier, mens den oprindelige nordiske mytologis Thor ikke følte sig moralsk hævet over sine fjender, og han hverken kæmpede for sine værdier eller havde blikket rettet mod en lysende fremtid, hvor de onde har tabt og de gode vundet, og alt er fryd og gammen. Nichols undrede sig. Hvordan hang det sammen?  

Den nye overborgmester ville ikke bare se til, mens det blev dyrere og dyrere at bo i København. København skulle være en by for alle.  Derfor ville den nye overborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bruge de kommende fire år på at forsøge at løse boligkrisen som den første overborgmester siden Ritt Bjerregaard (S), lød den formulerede mission. “Jeg vil hellere være en borgmester, der ikke lykkedes med opgaven, end en, der ikke prøvede,” forklarede hun til Politiken 25 dage inde i regeringsperioden, hvor Sisse Marie Welling har brudt med over 100 års socialdemokratisk styre i København. Frihedsbrevet kan nu tegne et portræt af Sisse Marie Wellings første halve år som borgmester gennem samtaler med 14 kilder omkring Københavns Rådhus. Hovedparten er medlemmer af Borgerrepræsentationen og kommer fra flere forskellige dele af det politiske spektrum. 

Det er ikke kun de nyligt regeringsudklækkede folkesocialister i SF, der har ulden mund, når det drejer sig om planen om at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo for at aflaste de overfyldte danske fængsler. Først kunne SF-formand Pia Olsen Dyhr ikke “genkende”, at hendes parti havde udtalt sig kritisk om Kosovo-planen, som de nu gennem det nye regeringsgrundlag går fuldtonet ind for. Nu gider Radikale Venstre ikke forholde sig til den temmelig udskældte plan, hvor arbejdet nu skal "intensiveres", som det lyder i regeringsgrundlaget.

Et kvindekrisecenter og et bosted for børn og unge med autisme modtog i begyndelsen af maj et opsigtsvækkende brev fra Socialtilsyn Hovedstaden. Efter en kulegravning af de to steders økonomi rejser tilsynet nemlig nu alvorlige bekymringer over fund af flere “uoverensstemmelser” i de to institutioners økonomi. “Uoverensstemmelserne giver anledning til bekymring for, om der forekommer skatteunddragelse eller hvidvask,” skriver tilsynet blandt andet om stederne

Det var ikke tjenstligt begrundet, da seks betjente fra Københavns Politi ifølge en række sigtelser stjal mellem 300.000-500.000 kroner og i det skjulte solgte kokain. Derfor måtte betjentene klare sig selv uden hjælp fra deres fagforening, Politiforbundet, selvom de alle nægtede sig skyldige og i dag er renset for samtlige anklager om narkokriminalitet og groft tyveri, som Anklagemyndigheden droppede efter flere års efterforskning.

Lige nu er et gigantisk olieprojekt i Østgrønland ved at tage form.  Det amerikanske selskab Greenland Energy Company gik for et par måneder siden på Nasdaq-børsen med tårnhøje forventninger til fremtiden. Selskabet mener nemlig, at det sidder på en guldgrube i Grønland, som ifølge amerikanerne skulle være “det sidste store uborede olieområde i hele verden.”  Området på den grønlandske østkyst hedder Jameson Land Basin. Og amerikanerne mener, at der ligger op mod 13 milliarder tønder olie indlejret i den uberørte natur. Den mængde olie er nok til at holde hele USA kørende i 2 år. Hvis selskabets ledelse får ret, er de altså i gang med at belægge vejen til den største olie-udvinding og eksport i Grønland nogensinde. Det på trods af, at Grønland i 2021 lukkede ned for al ny olieefterforskning i landet. En politisk beslutning, der skulle beskytte miljøet i Grønland. Olieprojektet har fået stor opmærksomhed fra amerikanske investorer. Og noget tyder på, at Greenland Energy Companys oliejagt er et af de projekter, som for alvor er med til at skærpe den amerikanske præsident Donald Trumps tørst efter Grønland. Indtil nu har det kun været fremme, hvilke udenlandske selskaber der skal arbejde sammen med Greenland Energy Company i forsøget på at forløse deres oliedrømme. Men nu viser det sig, at Greenland Energy Company også har indgået et samarbejde med et dansk-grønlandsk selskab.