Christina Lagoni

En aftale mellem to socialdemokrater uden papirspor, offentlig afstemning eller tilgængelige referater betyder nu, at politikerne kan udøve citat-censur på de forskere, der arbejder på Afghanistan-udredningen. Aftalen, der blev indgået mellem Folketinget og Udenrigsministeriet i 2020, er figenbladet for, at politikerne giver sig selv lov til at fjerne egne citater og navne fra den uvildige udredning. Men det var ikke meningen, siger daværende udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at ordningen skulle bruges til at “begrænse legitim forskning og offentlig debat”.

Et dansk universitet deltager nu også aktivt i mørklægningen af den efterhånden ekstremt betændte dronesag, der nu kredser om spørgsmålet: Var der rent faktisk fjendtlige droner over Københavns Lufthavn i september sidste år? Og hvad med de efterfølgende hændelser i resten af landet? DTU har efter flere ugers tovtrækkeri med Frihedsbrevet valgt at hemmeligholde alle dokumenter samt korrespondancer, som universitetet har haft med Københavns Lufthavn, efter at den påståede dronesværm lukkede luftrummet over Kastrup.

Et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed rejser et uhyggeligt spørgsmål i sagen om et privat firmas behandling af en 43-årig kvinde med sygdommen ALS. I brevet rejser lægen bekymring for, om kvinden, der har været i respirator siden 2008, holdes kunstigt i live af økonomiske årsager.  ALS-sygdommen er nemlig så fremskreden, at hverken de pårørende, kommunen eller kvindens læge tydeligt kan aflæse livstegn i kvindens øjne. Virksomheden har forklaret, at de kan kommunikere med kvinden, og at kvinden ønsker at leve.

En aften i 2018 – nærmere bestemt fredag den 23. november – fandt et afgørende møde sted på daværende finansminister Kristian Jensens (V) kontor. Anledningen var, at Jakob Ellemann-Jensen (V) i en meningsmåling fra Megafon var blevet udpeget som danskernes favorit til at være Venstres næste formand.  På dette tidspunkt var Kristian Jensen selv næstformand i Venstre, og han ville derfor høre med Jakob Ellemann-Jensen, om han nu havde fået “griller i hovedet” af meningsmålingen – altså om Ellemann-Jensen var en trussel i kampen om, hvem der skulle afløse Lars Løkke Rasmussen som Venstres høvding.  Det skriver Venstres tidligere formand Jakob Ellemann-Jensen i sin nye erindringsbog Udvalgte kolbøtter, der netop er udkommet fra forlaget 28B.  Ifølge Politikens gennemgang af bogen var det et møde, som fik stor betydning for partiet Venstre og for dansk politik.

Den 28. september var drone-panikken på sit højeste i Danmark, og det hele kulminerede, da soldater fra Forsvaret skød op i luften fra Borris Skydeterræn lidt udenfor Tarm. Deres skyderier var rettet mod en “mulig drone”, men der er endnu ikke blevet præsenteret beviser for, at der var tale om en drone. Til gengæld fløj et norsk passagerfly over lejren på samme tidspunkt, har Radio4 og DR tidligere beskrevet. Faktisk har man ikke fremvist ét eneste bevis for, at der var droner i hele perioden, og nu viser nye dokumenter, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som DR også har beskrevet, at Forsvaret ændrede praksis dagen efter skyderiet ved Borris Skydeterræn. Frihedsbrevet har fået indsigt i små bidder af et udkast til den kommende droneredegørelse fra Forsvarsministeriet, som beskriver, hvordan meldingerne af luftobservationer i perioden var af “varierende kvalitet”, og at Forsvaret ikke have etableret “et stringent system til at validere kvalitet i meldingerne”. Det fremgår også, at Forsvaret ikke kunne vurdere “sandsynlighed af, hvorvidt der reelt var tale om droneobservationer”. Dagen efter Forsvaret skød op i luften udenfor Tarm, altså den 29. september, iværksatte man i Forsvaret en proces.

En skandaløs anbringelsessag af et barn har tændt ild under socialudvalget i Københavns Kommune.  Barnet, som Frihedsbrevet kalder Magnus, blev gennem et forløb på 17 måneder anbragt på tre forskellige bosteder, hvis ejere enten er blevet politianmeldt eller spiller en rolle i en aktiv politiefterforskning.  Persongalleriet i sagen omfatter blandt andet et bandemedlem, en narkokriminel, en politianmeldt bostedsboss med en rockerforbindelse og en forhenværende ejer af en sportscafé i Taastrup – den historie kan du læse her. Mens Magnus blev svigtet, betalte Københavns Kommune 4,4 millioner kroner til bostedsejerne for forløbet, der skulle hjælpe barnet ud af kriminalitet – en opgave, de ikke formåede. I dag sidder Magnus i fængsel. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Enhedslistens socialborgmester Karina Vestergård Madsen om sagen – og om det store spor af lignende skandalesager, som hendes forvaltning trækker efter sig. 

En fredag aften i april modtog medlemmerne af organisationen Dansk Hestevæddeløb en mail. De blev bedt om at gøre sig klar. “DR lancerer i den kommende tid en programserie á fire episoder om galopsporten. Serien sætter fokus på en række temaer – herunder hestevelfærd, antidoping og håndtering af sager i sporten,” lød det i mailen fra organisationen, der er ejet af Dansk Galop og Dansk Travsports Centralforbund. Mailen blev sendt fredag den 24. april 2026, og dokumentarserien var lige på trapperne. “Første episode kan ses på DRTV fra søndag den 26. april kl. 06.00 og senere på DR1 mandag den 27. april kl. 20.00.” Men det skulle vise sig at være unødvendigt at udsende mailen. 

Københavns Kommune har en socialborgmester, der løber fra sit ansvar. Hun hedder Karina Vestergård Madsen og er fra Enhedslisten. Frihedsbrevet har fredag afdækket en fuldstændig forfærdelig og vanvittig sag på socialområdet, hvor kommunen har svigtet ikke bare lidt, men monumentalt. Og hvad gør Vestergård Madsen? Hun gemmer sig skamløst. Det er en af de mest skræmmende historier, jeg har læst om anbringelsesområdet, og den siger alt om, hvor galt det står til. Københavns Kommune har betalt millioner af skattekroner til folk med kriminelle forbindelser for at tage sig af et meget udsat og kriminalitetstruet barn. Hvordan tror I lige, det er gået? Ja, selvfølgelig fuldstændig forfærdeligt, og drengen er nu i fængsel, fordi han i en stofrus har stukket et andet barn ned. 

Så skal vi til det igen. Det har i efterhånden mange år været en tradition i vestlige medier, regeringer og efterretningstjenester med jævne mellemrum at forudsige Vladimir Putins snarlige fald – et kup, et oprør eller en dødelig sygdom.  I den mere kuriøse afdeling har det ukrainske medie Ukrainska Pravda foretaget en optælling, der viser, at Putins død i 2025 blev kundgjort 165 gange på landets mest populære politiske YouTube-kanal, der bestyres af journalisten og politikeren Dmitro Gordon.  Den angivelige dødsårsag har fordelt sig på hjerteanfald, hjerneblødning, kræft og forgiftning, og Putin er skiftevis blevet kremeret og begravet, mens han enkelte gange har befundet sig i en tilstand af koma.  Denne gang begyndte det med en artikel i Financial Times, der baserede sig på en svensk rapport, der fastslår, at det står langt værre til med den russiske økonomi, end de officielle tal indikerer, at den lever på lånt tid og har direkte kurs mod en finansiel katastrofe.  Afsenderen var chefen for Sverige militære efterretningstjeneste, Thomas Nilsson, og det underliggende budskab var, at hvis blot Vesten fortsætter sin støtte til Ukraine, så vil Vladimir Putins regime før eller siden blive ramt af et økonomisk krak med alt, hvad det indebærer.

Hvad har et bandemedlem, en narko-kriminel, en politianmeldt bostedsboss og en forhenværende ejer af en sportscafe i Taastrup til fælles? Svaret er, at de alle har forbindelser til en sag om handel med velfærdsydelser til ét særligt udsat barn. Over en periode på 17 måneder skiftede barnet hænder mellem tre virksomheder, der blev betalt for at hjælpe barnet ud af misbrug og kriminalitet. Baggrunden for anbringelserne var blandt andet et tip fra en mand med kriminelle forbindelser, som i dag efterforskes af politiet.