Flemming Rose

Danmark har netop åbnet en ambassade i Georgien, og i den forbindelse besøgte udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for et par uger siden landet. Logikken bag denne strategi er, at krigen i Ukraine har vist, at Vesten skal arbejde for at undgå sikkerhedspolitiske gråzoner i Europa, hvor lande efterlades i et tomrum mellem Rusland og EU/NATO, og på den måde trækkes ind i en destabiliserende geopolitisk konflikt. I den anledning ser jeg i denne uges Fri Tænkning på Georgiens nyere historie og på nogle af de udfordringer, Danmarks og det øvrige Vestens strategi rejser. Det handler ikke mindst om en alt for forenklet forståelse af, hvad der er sket i regionen siden afslutningen på Den Kolde Krig, som i sidste ende vil gøre det svært for Georgien at blive medlem af både EU og NATO inden for sine internationalt anerkendte grænser.

Der går sjældent en dag, uden at vi bliver konfronteret med ord som propaganda, desinformation, misinformation, konspirationsteorier og hjernevask. Ofte er brugen af dem baseret på forestillingen om, at mennesker og samfund er lette at manipulere og vildlede. Man henviser gerne til Tyskland i 1930’erne eller til nutidens informationskrig ved hjælp af den digitale teknologi og sociale medier. Senest har DR begået en dramatisk iscenesat serie af historier om russisk desinformation. Den franske kognitionsforsker Hugo Mercier er uenig i påstanden om, at mennesker er lette ofre for propaganda og manipulation. Jeg talte med ham for et par år siden om hans forskning, og her kan du læse eller lytte til interviewet i en opdateret version.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Andrey Mir, som forsker og underviser i medier, kommunikation og kultur ved York University i Toronto. Mir, der er født og opvokset i det tidligere Sovjetunionen med en uddannelse i lingvistik og erfaring som erhvervsjournalist og redaktør, er forfatter til to bøger. Human as Media: The Emancipation of Authorship (2014) og Postjournalism (2020). I skrivende stund arbejder Mir på en tredje bog om, hvordan det, han kalder ”digital mundtlighed”, er på vej til at blive den nye hardware for vores samfund og afløse det skriftsprog og den trykpresse, som de seneste 500 år har givet os både kapitalisme, demokrati og en faktabaseret, tilstræbt objektiv journalistik.

I går markerede den officielle danske kalender store bededag for sidste gang. Da biskop Hans Bagger indførte helligdagen i 1686, var hensigten, at den skulle bruges til bod, bøn og faste – aktiviteter, der på den ene eller anden måde skulle fremme forladelsen af vores synder, tvinge os til at se vores brister og begrænsninger i øjnene og måske gøre os til bedre mennesker. Al handel og beværtning lukkede ned aftenen før, og i løbet af den særlige bededag ringede kirkeklokkerne ind til hele tre gudstjenester. Som en sidste tribut til store bededag har jeg læst den rumænsk fødte amerikanske filosof Costica Bradatans nye bog om nødvendigheden af at lovprise fiaskoen og nederlaget som en vej til ægte ydmyghed. Ikke fordi det i sig selv har værdi at dyrke sine mangler og begrænsninger, men fordi en mere realistisk vurdering af den enkeltes plads i verden kan bane vej for vigtige indsigter.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske journalist og forfatter Jacob Siegel. Det skyldes et essay, han for en måned siden publicerede i magasinet Tablet under titlen A Guide to Understanding the Hoax of the Century: Thirteen ways of looking at disinformation. Mange har allerede udråbt det til årets vigtigste essay i USA, og Siegel arbejder på at videreudvikle det til en bog.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg har talt med den britiske historiker Geoffrey Roberts om en artikel, han for nylig offentliggjorde i tidsskriftet Journal of Military and Strategic Studies under titlen “Now or Never: The Immediate Origins of Putin’s Preventive War on Ukraine”. Vi talte også om det historiske håndværk, hvordan man om 50 år vil se på krigen i Ukraine, og hvilke hemmelige dokumenter Roberts helst ville se, hvis han kunne få adgang til de russiske arkiver.

Denne uges Fri Tænkning handler om mikrochippen og konkurrencen mellem USA og Kina om den teknologi, der har defineret det 21. århundrede.

Sociale medier og digitale platforme har sat vores tillid til en fælles faktabaseret virkelighed på prøve. Hvad er fup, og hvad er fakta? Hvem bestemmer, hvad der får status af fakta i vores samfund, og hvorfor får Elvis Presley ikke en månedlig pensionscheck fra de amerikanske myndigheder, når ganske mange mennesker er overbeviste om, at han stadig er blandt os? Det er temaet for den amerikanske forfatter Jonathan Rauchs roste bog The Constitution of Knowledge: A Defense of Truth, der udkom for to år siden og allerede har fået klassikerstatus.

Hvad gør Joe Biden, når vi når frem til efteråret? Det er et åbent spørgsmål, som sandsynligvis vil blive påvirket af, hvordan det politiske ur begynder at tikke i USA. Dét og en statusrapport på russisk økonomi er temaet for denne uges Fri Tænkning.

Den forgangne uges vigtigste internationale begivenhed var mødet mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin. Jeg analyserer det i denne uges Fri Tænkning i lyset af et andet topmøde mellem Kinas og USA's ledere for godt et halvt århundrede siden og spørger, hvordan vi skal forstå det nære forhold mellem Rusland og Kina og deres tilsyneladende held med at vinde Det Globale Syds opbakning til en ny global orden, hvor det er Vesten, der i stigende grad risikerer at komme i mindretal – ikke Kina og Rusland.