Frederik Tarp Østensgaard

Flere har kaldt det Danmarks største byggeskandale.  Siden lanceringen af den storstilede Niels Bohr-bygning tilbage i 2013, præcis 100 år efter den danske fysiker præsenterede sin banebrydende atomteori, er meget gået galt. For ikke at sige stort set alt.  Bygningen, der skal huse over 3.000 administrative medarbejdere, forskere og studerende og samle massevis af Københavns Universitets naturfag under samme tag, endte med at gå over tre milliarder kroner over budget. Men ikke nok med det. Prestigebyggeriet blev indviet med hele otte års forsinkelse og blev genstand for en række retlige stridigheder mellem virksomheder, universitetet og staten.   Nu er den endnu engang gal igen, fristes man til at sige. Frihedsbrevet har fået aktindsigt i Bygningsstyrelsens og Vejdirektoratets udgifter til Poul Schmith for deres brug af topadvokater til at bistå de ansvarlige myndigheder med at afgøre, hvilke dokumenter der skal udleveres til offentligheden, og hvilke der skal holdes hemmelige. Aktindsigten viser, at de to myndigheder har spenderet over fem millioner skattekroner – 5.178.616,22 kroner for at være præcis – og næsten 3.000 timer på bistand på i alt 135 aktindsigtssager siden 2020. 

“Han sagde, han ville være her i god tid, men det er han så ikke,” siger Armin Kavousis forsvarer, få minutter før retsmødet er sat til at starte klokken 9.30. Han rejser sig for at sikre sig, at han er havnet i den rigtige retssal. Eller blot, at hans klient er dukket op.  Det optimistiske ankomstsestimat er nemlig ikke første gang, at Kavousi ikke er til at stole på. Faktisk er det grunden til, at han i dag vil være at finde i retslokale nummer ni – et af de mindste af de 42 slags, der er i Københavns Byret – hvor Frihedsbrevet sidder alene på tilhørerrækken. Kavousi er tiltalt for opløsningsbaseret markedsmanipulation. Eller oversat til uforblommet dansk: Han har løjet, så vandet drev.  Det var nemlig en rosenrød fortælling, han tilbage i 2023 turnerede med om sig selv og ikke mindst den nu hedengangne virksomhed MeeW, da det kun var et øjeblik fra at blive børsnoteret på den svenske børs Spotlight. En ny hjertescanner med den enestående egenskab at afhjælpe stress og gøre livet med ADHD lettere havde gjort MeeW til et velrenommeret firma, som blev kaldt “Mini Google”, påstod Armin Kavousi.

Knapt nåede Moderaterne at gå i luften den 16. januar 2022, før et spørgsmål begyndte at presse sig på. Hvem ville Lars Løkke pege på som statsminister? Sig selv? Jakob Ellemann-Jensen? Søren Pape? Eller måske endda Mette Frederiksen, som i godt et trekvart årti havde været hans hovedmodstander i dansk politik?  Udadtil var ingen udelukket, svarede Løkke på netop det spørgsmål i et længere interview med Weekendavisen tre dage inden lanceringen af partiet: “Det ved jeg simpelthen ikke noget om. En eller anden,” lød det kækt fra Løkke, og selvom han forklarede sit comeback til dansk politik med, at han ikke ikke kunne sidde coronakrisen og Mette Frederiksens "formynderiske" og "egenrådige" ledelsesstil overhørig, ville han ikke udelukke hende.  Men indadtil i partiet var det dog på tegnebrættet at sende Frederiksens statsministerdrømme til tælling. For få dage forinden florerede et udkast til en spinmanual blandt Moderaternes politiske top, som den nuværende kulturminister og på daværende tidspunkt sekretariatsleder i partiet Jakob Engel-Schmidt havde sendt til Lars Løkke i en mail. En spinmanual og mail, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, og som rummer en plan for mediehåndteringen i forbindelse med partiets lancering.  Øverst på side ét i manualen kan man læse, hvem der i hvert fald ikke kunne blive statsminister på Løkkes vagt:

Han slæber et spor af konkurser og skandalesager bag sig.  Nu tyder det på, at sporet bliver i hvert fald én sag længere. Den excentriske og fallerede erhvervsmand Jesper Skovsgaard er på ny hovedpersonen i en højst mærkværdig byggesag om mulig svindel for millioner og ulovligt salg af en lejlighed.

Først fik socialrådgiveren Dijana Bøndergaard ansvaret for at anbringe udsatte børn fra Slagelse Kommune i private sociale tilbud. Og derefter faldt valget på velfærdsvirksomheden Vidar. En virksomhed, hvis ejer hedder Casper Bøndergaard, der, som navnet indikerer, har en relation til Dijana Bøndergaard.  De to er gift, og da kommunen pludselig begyndte at sende børn og unge til Vidars akuttilbud, begyndte millionerne også at strømme ind hos Casper Bøndergaard, har Frihedsbrevet tidligere kunnet afsløre.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Arbejdsmiljøet i Gribskov Kommune er under pres.” Der blev ikke lagt fingre imellem, da kommunens medarbejdere tilbage i marts måned i år luftede en kras kritik af borgmester Bent Hansen (V) og den øvrige ledelse.  Efter gang på gang at have gjort borgmesteren opmærksom på “en bekymrende ageren” fra byrødderne, stod det ifølge medarbejderne stadig så trægt til med handling fra borgmesteren, at man måtte ty til nye metoder. Derfor udarbejdede de en pressemeddelelse, hvor de krævede, at kommunens top skulle sikre et bedre arbejdsklima.  Men siden da er kritikken bestemt ikke forstummet. Tværtimod. For nu har to af landets mest betydningsfulde fagforeningsspidser meldt sig på banen. En skriftlig henvendelse med forperson for Ansattes Råd i IDA, Malene Matthison-Hansen, og formand i Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, som afsendere er nu endt på borgmesterens skrivebord. Her opfordrer de kommunen til at "rette op og sikre et godt arbejdsmiljø”.

Moderaternes magtfulde pengemand – velfærdsmillionæren Jens Heimburger – modtog tilbage i 2021 en advarsel fra en whistleblower i rigmandens virksomhed Carelink.

Den store velfærdskoncern Carelink har forsøgt at lukke munden på en whistleblower og flere ekspertkilder. Det kan Frihedsbrevet i dag fortælle efter at have gennemlæst flere advokatskrivelser fra Carelinks advokat, den profilerede medieadvokat Carlo Siebert Siebert er gået direkte til to ekspertkilder og en whistleblower, som torsdag i sidste uge luftede skarp kritik af Carelink i en artikel i Frihedsbrevet, med en klar opfordring. “Jeg skal venligst opfordre Dem til at tilbagekalde Deres udtalelser til Frihedsbrevet,” lyder en af skrivelserne fra advokaten, der gennem 30 år har specialiseret sig i medieret og injuriesager.

Rigmanden Casper Bøndergaard ansatte en kokainkøbmand til at lede en del af den daglige drift i sin sociale virksomhed Vidar. Samme år som narkohandleren blev ansat i det sociale tilbud, var han involveret i en sag om indsmugling af flere hundrede kilo kokain. Mens han i dag afsoner en straf på otte års fængsel, kravler rigmanden Casper Bøndergaard op ad magtens rangstige. I dag spiller han en central rolle i baglandet hos regeringspartiet Moderaterne. Frihedsbrevet har forelagt artiklens indhold for Casper Bøndergaard, men trods flere henvendelser, er han ikke vendt tilbage.