FC København: Banen i Parken er bedre, end den ser ud

Ugens Fri Spark handler om underhundenes ubesejrede stimer, om fortabte sønner, der ser ud til at vende hjem, samt underlaget for hjemkomsten: græstæppet i Parken.
Ugens Fri Spark handler om underhundenes ubesejrede stimer, om fortabte sønner, der ser ud til at vende hjem, samt underlaget for hjemkomsten: græstæppet i Parken.
Endnu en uge i international fodbold nærmer sig sin afslutning, og José Mourinho valgte at holde tidlig fyraften med sæsonens tredje røde kort – denne gang for at overfuse en fjerdedommer i tirsdagens kamp mod Cremonese. På andre sidelinjer og til andre pressekonferencer bruger de fleste managere og cheftrænere og spillere en masse af deres taletid på at udfordre de dommerkendelser, der er gået lige præcis deres hold imod, og selv om presset på en aktør, der har udsigt til nedrykning eller endnu en sæson med uindfriede drømme om storhed, må være stort, så kan det godt blive for meget for Fri Spark: Ugens nyhedsbrev er dedikeret til tre menneskeskæbner, der på det seneste har løftet fodbold op over den forkælede, harcelerende grundstemning.
Der findes comeback efter skader og formnedgange. Og så findes der comeback, efter at dine personlige fejl har kostet din klub et eftertragtet trofæ, og du efter fem år uden kampe på nævneværdigt niveau pludselig skal være med til at sikre din klub dens første titel i umindelige tider. Newcastles målmand Loris Karius har det pres på sine skuldre, når han (hvis han som forventet bliver udtaget) løber ind på Wembley i søndagens Carabao Cup-finale.
Først på ugen postede den tjekkiske landsholdsspiller Jakub Jankto en video på Twitter, hvori han fortalte, at han er homoseksuel. Jankto er det hidtil største fodboldnavn, der som aktiv træder åbent frem med den meddelelse, og det mod tjener forhåbentlig til inspiration. Måske bliver det en dag ikke længere en verdensnyhed, at en fodboldspiller er homoseksuel. Men der er umiddelbart stadig lang vej til en tryg modtagelse i fodboldmiljøet, når man kigger på ugens ind- og udfald i kategorien homofobi på de sociale medier.
I en tid, hvor oligarker og slyngelstater er ved at overtage international topfodbold, og efter en uge, hvor Abu Dhabi-ejede Manchester City blev sigtet for over 100 overtrædelser af Premier Leagues Financial Fair Play-regler, trænger vi vist til en historie om en medlemsdrevet tysk klub, der spiller sine kampe på et stadion, der frit oversat hedder “Stadion ved den gamle skovriderbolig”. Fri Spark har i denne uge talt med Jakob Busk, Union Berlins danske keeper over syv år, om klubbens vej til toppen af Bundesligaen. Det går faktisk så godt, at udsigten fra netop Stadion An der Alten Försterei lige nu byder på udsigt til Champions League-fodbold.
I denne udgave af Fri Spark fortæller den i dag 28-årige danske landsholdsspiller og fungerende anfører på Premier League-holdet Brentford, Christian Nørgaard, om at kæmpe med, og med tiden omfavne, de nerver, han har haft som følgesvend, siden han blev ungdomslandsholdsspiller.
Har dansk fodbold omsider udviklet den stabile målscorer, landsholdet har savnet siden Nicklas Bendtner? Fri Spark besøger Rasmus Højlund-lejren, efter at den blot 19-årige dansker har genoptaget Serie A-sæsonen med manér. De absolutte storklubber er begyndt at røre på sig, erkender baglandet.
For et års tid siden var Mykhailo Mudryk et realistisk Brentford-indkøb. Det vil sige, at ukraineren stadig var forholdsvis uopdaget og uforløst. I dag er den 22-årige hurtigløber fra Krasnograd ikke bare det indeværende transfervindues dyreste handel, men også på flere andre områder en spektakulær historie.
Alle lande i verden skal have et stadion, der bærer netop afdøde Pelés navn, lyder seneste udspil fra FIFA-præsident Gianni Infantino. Fri Spark kigger nærmere på traditionerne, når både spillets arenaer og dets udøvere holdes over dåben.
Spiller Lionel Messi og Cristiano Ronaldo egentlig god skak? Og kan man overhovedet have respekt for udøvere af en tankesport, der hæver deres lønninger i henholdsvis Qatar og Saudi-Arabien? Fri Spark samler op på løst og fast – herunder også en tiltrængt guide til fænomenet expected goals – i international fodbold.
Du har tidligere oprettet dig som bruger med denne e-mail:
Indtast din adgangskode for at logge ind. Er dette ikke din e-mail, eller ønsker du at logge ind på en anden bruger, klik her.
Din e-mail:
Din e-mail:
Vi har registreret dit medlemskab, men du mangler en adgangskode. For at logge ind på Frihedsbrevet.dk og i Frihedsbrevets app skal du oprette en adgangskode.
Vi har sendt et link til ovenstående e-mailadresse, hvor du kan oprette din nye adgangskode.
Du har nu adgang til alle artikler, nyhedsbreve og podcast. Kom godt i gang ved at vælge dine nyhedsbreve nu.
Du skal være logget ind for at kunne læse og lytte til Frihedsbrevet.