Kathrine Elmose Jørgensen

Søger man på ’radikalisering’ på Google, kommer der 622.000 resultater frem. Begrebet benyttes af en lang række aktører og organisationer til at beskrive ekstremisme og fremmedkrig. Dykker man ned i begrebet – og i den debat, der er knyttet til brugen af det – er der næsten lige så mange holdninger som definitioner. Men hvad menes der egentlig med radikalisering? Kan man overhovedet tale om, at jihadister – og andre ekstremister – er radikaliserede, eller overser vi vigtige aspekter ved at benytte os af denne betegnelse? Det ser jeg på i denne uges nyhedsbrev.

I sidste uge udkom rapporten Terrorism in Prisons, som den uafhængige analytiker Jonathan Hall Q.C. står bag. I rapporten undersøger Hall mandefængsler i England og Wales gennem flere end 100 interviews med fængselspersonale, anti-terror-politi, forskere og andre relevante aktører med tilknytning til det britiske fængselsvæsen. I et interview på BBC den 27. april kommenterede Hall rapportens konklusioner: ”Jeg var chokeret over terrordømtes dominans i fængslerne. Det var dén ting, som virkelig gjorde mig bekymret.”

I marts 2019 tabte Islamisk Stat officielt deres fysiske territorium i Syrien, og ’kalifatet’ gik i opløsning. Men IS – og salafi-jihadismen generelt – eksisterer stadig både online og analogt.

I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på selve terrorhandlingen, og hvordan den kan imiteres af andre terrorister. Jeg fik idéen til at undersøge dette fænomen fra Netflix-dokumentarserien 800 meter, som handler om 2017-angrebene i Spanien. Derudover er spørgsmålet om imitation relevant i forbindelse med en af de retssager, som lige nu kører mod jihadister i Vesten.

I disse uger finder retssagen mod to medlemmer af den britiske gruppe jihadister, der – qua deres britiske ophav – har fået tilnavnet ’the Beatles’ sted i USA. I DR-podcasten Opgøret dækkes sagen grundigt. Her gennemgår Puk Damsgård retssagen, forhistorien og omstændighederne, og jeg kan i øvrigt på det varmeste anbefale podcasten. I dette nyhedsbrev vil jeg ikke dykke ned i selve retssagen, men i stedet fokusere på nogle af dem, der sidder (eller burde have siddet) på anklagebænken.

I denne uges nyhedsbrev beskæftiger jeg mig med dele af terrortrusselsvurderingen. Hvad ved vi om såkaldte ’ensomme ulve’? Og hvad kan være med til at styrke og modarbejde reintegrationen af tilbagevendte fremmedkrigere og deres børn?

Man bør være varsom med at se fremmedkrigere som én samlet gruppe. Derfor er det også essentielt at blive klogere på, hvor der er fællestræk, og hvor de forskellige grupperinger adskiller sig fra hinanden med hensyn til motiverne for at deltage i en fremmed krig. Så hvilke ligheder og forskelle kan vi på nuværende tidspunkt skitsere mellem de danske fremmedkrigere, som er rejst til Syrien og dem, der er rejst til Ukraine? Det handler denne uges Fri Jihad om.

I sidste uges nyhedsbrev nævnte jeg kort sagen om Ahmed Samsam, der er fængslet for at have tilsluttet sig Islamisk Stat. Ifølge Samsam selv har han aldrig været en del af IS, men i stedet virket som spion for de danske efterretningstjenester. Også i den forgange uge har sagen været omtalt i medierne. Et af de grundlæggende spørgsmål, sagen rejser, er hvilke fortællinger om (mulige) jihadisters berøring med salafi-jihadistiske grupperinger, vi som samfund kan og skal tro på. Dét spørgsmål er særligt relevant i de tilfælde, hvor fortællingerne er modstridende.

Mit navn er Kathrine Elmose Jørgensen. Jeg er sociolog, men er til daglig tilknyttet Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor jeg forsker i jihadisme. Jeg overtager fra denne uge stafetten fra Tore Hamming på nyhedsbrevet Fri Jihad. Jeg vil skrive om, hvad der aktuelt sker på jihad-fronten og vil indimellem også trække på indsigter og erfaringer fra min egen forskning.