Katrine Balch

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Med spritnye lejligheder, der henvender sig til både børnefamilier, studerende og seniorer, lokker ejendomsselskabet Birch med 132 nye lejeboliger i Randers.  Alt sammen kun to kilometer fra Danmarks ældste gågade og den livlige bymidte, lyder salgstalen.  Men bag de mange nye lejeboliger sidder en af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldman Sachs.

Hvis du bor i en lejebolig i en af landets fem største kommuner, er der sandsynlighed for, at din husleje ender hos store ejendomsselskaber i Luxembourg, Holland eller de Forenede Arabiske Emirater. Frihedsbrevet har kortlagt de tre største ejere i hver af kommunerne.

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.

Efter otte år med Udrejsecenter Kærshovedgård i baghaven er de nærmeste naboer blevet tilbudt statslig overtagelse af deres ejendom, så de kan flytte væk uden tab.  Men altså kun på den betingelse, at naboerne – tre landmænd – helt ophører med at drive virksomhed, ikke genoptager deres virksomhed eller bruger pengene til at starte en ny virksomhed i fremtiden.  Landmændene føler sig stavnsbundet af afgørelserne, der er ulig andre afgørelser i lignende sager, og partier, der var med til at stemme loven igennem, kalder afgørelserne “absurde” og kritiserer dem for at gå imod regeringens løfter.

Den 3. november 2016, aftenen før den russiske nationale enhedsdag, deltog Hans Hellighed patriark Kirill af Moskva, den russisk-ortodokse kirkes øverste skikkelse, i åbningsceremonien for X Assembly of the Russian World i Moskva.  Arrangementet åbner med en varm hilsen fra Ruslands siddende præsident, Vladimir Putin.  På tilhørerpladserne står en ung, mørkhåret kvinde. Det er danske Alexandra Sasha.  Alexandra Sashas forhold til Rusland stikker langt dybere, end hun selv har forklaret, og hvad der tidligere har været beskrevet i danske medier.  Det viser en omfattende research, som Frihedsbrevet har lavet.

Den profilerede advokat Knud Foldschack er ikke fremmed for kritik og løftede pegefingre. De seneste to år har Erhvervsstyrelsen truffet seks afgørelser over for fonde, hvor Knud Foldschack sidder med i bestyrelserne – i de fleste som formand.

Erhvervsstyrelsen har blandt andet indskærpet reglerne, givet fondene påbud for dobbeltroller og udtalt kritik af ulovlige lån.

Det er på trods af, at advokaten, sidst Frihedsbrevet talte med ham for to uger siden, afviste, at der var noget at komme efter.

Knud Foldschack kan ikke genkende det billede, som Frihedsbrevet tegner i denne artikel.

De seneste otte år er mere end 1,1 milliarder skattekroner blevet fordelt til selskaber eller fonde, hvor den kendte advokat Knud Foldschack er involveret i enten bestyrelsen eller direktionen.

Det viser et svar fra Københavns Kommunes økonomiforvaltning.

En lang række af modtagerne er fonde, som så igen køber ydelser for millioner af selvsamme Knud Foldschacks advokatvirksomhed og i visse tilfælde ham selv.

Knud Foldschack kalder opgørelsen fra Københavns Kommune for et politisk ærinde.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) vil sætte en stopper for danskernes brug af krypterede beskedtjenester, som blandt andet bruges af kriminelle til at rekruttere lejesvende.

Men en gennemgang viser, at mindst 70 medlemmer af Folketinget er registrerede brugere på minimum én af de krypterede chat-apps Telegram, Signal og WhatsApp, herunder justitsministeren selv.

12 enlige kvinder på Udrejsecenter Kærshovedgård skrev i februar et brev om deres oplevelser med at bo der. I brevet beretter de om voldtægt, krænkelser og daglig sexchikane fra de mandlige beboere på udrejsecentret.

I marts besluttede Udlændinge- og Integrationsministeriet så, at kvinderne skulle flyttes fra Kærshovedgård til Udrejsecenter Avnstrup.

Men nu, næsten et halvt år efter, er det noget så banalt som en kantineordning, der adskiller kvinderne fra et liv i trygge rammer.