Katrine Balch

Katrine Balch er journalist og skriver primært om politik. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, tidligere journalist på Detektor ved Danmarks Radio.

katrine@frihedsbrevet.dk

DR’s che­fre­dak­tør igno­re­re­de advars­ler fra egne ansat­te: Pro­teste­re­de igen og igen mod at brin­ge doku­men­tar

Foto: Agnete Schlichtkrull/DR Pressefoto

Timer forinden et allerede omtalt stormøde, kaldet “Nyhedsforum”, hvor DR Nyheders chefredaktør Thomas Falbe undskyldte forløbet omkring DR’s dokumentar Grønlands hvide guld, fandt et andet møde sted i DR Byen.  Mødet var mellem DR Nyheders erhvervs- og økonomiredaktion og DR Nyheders øverste ledelse, nyhedsdirektør Sandy French og chefredaktør Thomas Falbe.  Mødet var sat i stand efter voldsom utilfredshed blandt medarbejderne på DR’s erhvervs- og økonomiredaktion. Her var flere af de ansatte journalister blevet sat til at lave nyheder om DR’s stormombruste dokumentar, men allerede lang tid før dokumentaren blev sendt, havde de ansatte råbt vagt i gevær om de centrale tal i dokumentaren. Ifølge Frihedsbrevets oplysninger førte det til, at dele af dokumentaren blev klippet om, men det fik ikke de ansattes kritiske røster til at forstumme – tværtimod. Det var særligt brugen af det samlede omsætningstal på 400 milliarder kroner fra kryolitminen, som journalisterne opponerede imod. 

Kunos fede ferie: Grøn­land­sk poli­ti­ker var til fest for hund­re­de tusind kro­ner og holdt hem­me­li­ge poli­ti­ske møder på “spon­tant” USA-besøg

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Gang på gang har den profilerede grønlandske politiker Kuno Fencker slået fast, at et nyligt besøg i Washington D.C skete spontant og på eget initiativ.  Nu kan Frihedsbrevet fortælle, at politikeren modtog billetter til arrangementer for mere end hundrede tusinde kroner, ligesom han har deltaget i hemmelige møder med amerikanske politikere og meningsdannere. Og det spontane besøg… var knap så spontant. Det hele var nemlig arrangeret af Trumps mand i Grønland, Tom Dans. 

Hun blev frem­hæ­vet som top­chef med mil­li­o­nin­ve­ste­rin­ger og sto­re kun­der i ryg­gen – men det meste var varm luft 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Virksomheden YouandX ville revolutionere hele foredragsbranchen.  De forkromede visioner tiltrak anerkendte danske investorer, som i alt investerede 22 millioner kroner. I dag er selskabet under konkurs, og Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabet selvfortælling er ganske langt fra virkeligheden. Selvom mange af de ting, som virksomheden har brystet sig af i offentligheden, ikke holder stik, fastholder selskabets direktør og stifter, at de har handlet helt efter bogen.

Advo­kat, der skal afgø­re par­ke­rings­kla­ger, arbej­der for Dan­marks stør­ste par­ke­rings­fir­ma: “De invi­te­rer fan­den inden­for”

Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Et af medlemmerne af Parkeringsklagenævnet, der står for at behandle borgeres klager over parkeringsbøder, har et interessant arbejde ved siden af. For samtidig er han nemlig også advokat for Danmarks største private parkeringsfirma og dets inkassofirma. I flere tilfælde har advokaten været med til at afvise borgeres klager i nævnet og senere repræsenteret parkeringsfirmaet i retten mod borgeren i selvsamme sag. “Helt utroligt,” siger en juraprofessor.

Satel­lit­da­ta afslø­rer, at CO2-udled­nin­gen fra dansk olie­felt er stør­re end det, de offi­ci­el­le tal viser  

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Siden 2018 har franske TotalEnergies været en central spiller i Danmarks olie- og gasproduktion. Selskabet købte dengang det tidligere Mærsk Oil og overtog dermed ansvaret for flere af de vigtigste olie- og gasfelter, herunder Gorm-feltet, som er Danmarks næstmest produktive, der ligger i Nordsøen 200 km vest for Esbjerg. Når olie og gas pumpes op fra undergrunden, følger der ofte uønsket gas med. For at slippe af med gassen og undgå farlige tryk på platformene, brændes denne gas af i en proces kaldet “flaring”. Tilbage i 2022 kunne EnergiWatch så berette, baseret på satellitdata, at TotalEnergies udledte massive mængder CO2 gennem deres såkaldte rutineflaring, og afdækningen førte til et samråd, der fik den daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at forbyde rutineflaring fra den 1. juli 2023. TotalEnergies udleder dog stadig CO2 gennem såkaldt “sikkerhedsflaring”, og satellitdata viser, at der gemmer sig en markant forskel mellem de officielle udledningstal, og det, uafhængige forskere kommer frem til.

Radi­ka­le vil­le for­by­de poli­ti­ske annon­cer, men siden da har de brugt knap en halv mil­li­on på net­op det

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2024

I 2019 gik den nuværende radikale leder, daværende næstformand for Radikale Venstres folketingsgruppe, Martin Lidegaard, til kamp mod politisk annoncering.  “Resultatet af den politiske kommercialisering er nemlig, at dem med flest penge får mest eksponering og størst mulighed for at blive valgt,” skrev han dengang i en kommentar i Altinget. Men efterfølgende eksploderede Radikale Venstres egen annoncering på Facebook, noget de ellers ikke havde benyttet sig af overhovedet året forinden, det viser Facebooks annoncebibliotek for Radikales Facebook-side. 

En ræk­ke dan­ske god­ser og her­re­går­de er ejet i skat­te­pa­ra­dis og træk­ker trå­de til beryg­te­de doku­ment­læk og kon­ge­fa­mi­li­en

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Ejerskabet af en række danske godser, slotte og herregårde er placeret hos selskaber i skatteparadis, lande med lav skatteprocent og høj hemmeligholdelse.  Det viser en kortlægning foretaget af Frihedsbrevet. En del af deres adresser og ejere trækker tråde til berygtede dokumentlæk som Panama Papers, og ejerne plejer omgang med kongefamilien.

Bag faca­den: Fem sel­ska­ber i Luxem­bourg ejer 16.000 boli­ger i Dan­mark 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Med spritnye lejligheder, der henvender sig til både børnefamilier, studerende og seniorer, lokker ejendomsselskabet Birch med 132 nye lejeboliger i Randers.  Alt sammen kun to kilometer fra Danmarks ældste gågade og den livlige bymidte, lyder salgstalen.  Men bag de mange nye lejeboliger sidder en af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldman Sachs.

Bag faca­den: Tusind­vis af boli­ger i de fem stør­ste kom­mu­ner er ejet i skat­te­pa­ra­dis – her er sel­ska­ber­ne bag

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Hvis du bor i en lejebolig i en af landets fem største kommuner, er der sandsynlighed for, at din husleje ender hos store ejendomsselskaber i Luxembourg, Holland eller de Forenede Arabiske Emirater. Frihedsbrevet har kortlagt de tre største ejere i hver af kommunerne.

Bag faca­den: 30.000 dan­ske ejen­dom­me træk­ker trå­de til para­di­sø­er og Luxem­bourg 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I et omfattende projekt har Frihedsbrevet kortlagt ejendomme i Danmark, der er ejet af selskaber i udlandet.  Næsten 30.000 danske ejendomme trækker tråde til personer og selskaber, der har hjemme i lande som Liechtenstein, Malta, Luxembourg og De Forenede Arabiske Emirater, der tilbyder lav gennemsigtighed i en virksomheds økonomi og lav eller ingen skat.