Marcus Nyegaard

En mistanke om millionsvindel og svigt af udsatte børn får nu myndighederne til at slå hårdt ned på et bosted. Her er kontoen blevet lænset for millioner af skattekroner, mens anbragte borgere er gået sultne i seng. Socialtilsynet mistænker, at der er blevet brugt falske fakturaer, og en revisionsekspert vurderer, at der kan være tale om hvidvask.

Selvom Retslægerådet anbefalede, at han skulle være i misbrugsbehandling, fik en ung, udviklingshæmmet mand fik fri adgang til at drikke alkohol hos bitcoin-bosted. Nu retter mandens mor og tidligere ansatte hårde anklager om svigt og markante mellemøstlige værdier mod bostedets to ejere, Mohamed Latrache og Mohamed El Maghlouk.

Navnet på en kvinde går igen i Frihedsbrevets afdækning af skandaleramte private bosteder. Først dukkede hun op som leder af en bostedskæde, der var ejet af en tidligere ekstremistisk islamist, og hvor flere beboere blev udsat for rå magt og vold. Efterfølgende har hun startet nye virksomheder op, hvor hun har ansat sin mand, der er dømt for at tæve en professionel fodboldspiller i hovedet med en hammer. Efter Frihedsbrevet i knap et år har afdækket velfærdskriminalitet, har regeringen og flere af Folketingets partier præsenteret en plan, der har til hensigt at dæmme op for snyd og svigt på bosteder. Flere ordførere retter dog kritik mod regeringen for at have sovet i timen.

Udadtil har fortællingen om bostedet, der ligger i en gammel Bandidos-rockerborg i Næstved, været en succeshistorie: To mænd med en broget fortid starter et succesfuldt bosted for kriminalitetstruede unge og vinder sågar Børsens Gazelle-pris. Men nu kan et nyt og mindre flatterende kapitel føjes til fortællingen.

En inhabil sagsbehandler fik frit spil. Hun stangede millioner af skattekroner i favnen på sin ægtefælle, der gennem sin velfærdsvirksomhed husede anbragte børn fra kommunen i bytte for millioner af kroner. Det foregik i årevis i Slagelse Kommune, som Frihedsbrevet kunne afsløre i maj.

Væggene slår revner af fugt og råd, og flere beboere er døde eller har begået selvmord. Frihedsbrevet kan i dag afdække uhyggelige beretninger om hverdagen hos en gigantisk bostedskoncern.

En mærkværdig sag om groft kreditbedrageri begået af en pizzeria-ejer fra Vestegnen trækker tråde til en hastigt voksende velfærdskoncern.

Opsigtsvækkende fund på indiske fabrikker hos to medicinalgiganter gjorde, at de amerikanske sundhedsmyndigheder slog alarm. Alligevel er en lang række forskellige lægemidler mod blandt andet kræft fra de samme fabrikker strømmet ind i Danmark med Lægemiddelstyrelsens velsignelse. Styrelsen hævder, at der ikke er nogen problemer, og at man stoler på informationerne fra de involverede medicinalvirksomheder.

Alle fem danske regioner bruger kinesiske kameraer til overvågning på hospitaler og sygehuse. Det bekræfter de over for Frihedsbrevet. Det har ellers i årevis været bredt kendt, at optagelser med kinesiske kameraer kan risikere at ende i hænderne på det kinesiske styre.  I den nyeste trusselsvurdering “Cybertrussel mod Danmark" er Kina specifikt nævnt som en trussel.  “Det er meget sandsynligt, at fremmede stater også udfører cyberspionage med det formål at fremme egne økonomiske og teknologiske interesser inden for en række kritiske sektorer. Eksempelvis har Kina historisk set udøvet cyberspionage med henblik på teknologioverførsel,” skriver Styrelsen for Samfundssikkerhed, der står bag rapporten. Desuden står “sundhed” nævnt som et af de temaer, hvor man har set en øget trussel fra cyberspionage. “Den største bekymring er selvfølgelig, at de her kameraer potentielt kan bruges til masseovervågning,” siger Jens Myrup Andersen, professor i cybersikkerhed ved Aalborg Universitet.

Ligesom tankeeksperimentet om Schrödingers kat, der på samme tid er død og i live, befinder Movia sig holdningsmæssigt i det, man i fysikkens verden kalder en superposition. Trafikselskabet står nemlig med lidt af et forklaringsproblem, lyder den krasse kritik fra eksperter, som Frihedsbrevet har talt med. Anledningen er, at det offentligt ejede trafikselskab har købt stort ind af kinesiske elbusser, der skal fragte danskere rundt i hovedstadsområdet. De seneste uger har netop den slags busser været under skarp kritik, efter det er kommet frem, at de kan fjernstyres fra Kina. Det har medført, at man har trukket i nødbremsen i Sverige, der helt er stoppet med at bruge dem, og i Norge har man valgt at fjerne simkort fra busserne. Movia har stadig flere hundrede kinesiske elbusser. Af dem er 262 fra producenten Yutong, som i en svensk NGO’s undersøgelse sættes i forbindelse med høj risiko for tvangsarbejde blandt Kinas muslimske mindretal, uighurerne.  Men et notat, som Frihedsbrevet er i besiddelse af, afslører, at Movia stiller som krav, at underleverandører skal leve op til fri fagforeningsdannelse.