Anders Ejbye-Ernst

Anders Ejbye-Ernst har en bachelor i biologi fra Københavns Universitet og en kandidat i sundhedsfremme og journalistik fra Roskilde Universitet. Han har i mere end 12 år beskæftiget sig med velfærdsområdet, og hans journalistiske fokus er særligt på den offentlige forvaltning. Ved siden af Frihedsbrevet underviser han andre journalister i offentlighedsloven og brugen af aktindsigt.

anders@frihedsbrevet.dk

Vel­færds­køb­mænd modt­og 13,8 mil­li­o­ner kro­ner af sta­ten for støt­te til én syrisk flygt­ning: Nu ankla­ges de for at beløn­ne ham for at lyve om sit hel­bred

To velfærdskøbmænd modtog et årligt millionbeløb for at levere støtte til en syrisk flygtning. Nu viser en SMS, at de belønnede den unge mand for at sige, at han havde det dårligt til kommunen.

En privat virksomhed, der har til formål at støtte og integrere flygtninge, anklages for at love en ung syrisk mand 1.000 kroner og en rejse for at lyve om sit helbred til den kommune, der betalte for hans støtte. Så længe den unge mand modtog støtte, væltede pengene ind fra det offentlige. Fra 2019 til 2025 betalte kommunen sammenlagt 13,8 millioner kroner. Den unge mand føler i dag, at han er blevet brugt som værktøj til at tømme de offentlige kasser for det tocifrede millionbeløb. Bliv medlem af Frihedsbrevet for at læse hele artiklen.

Opholds­sted hjalp syrisk mand med at flyt­te ind på kol­le­gie under falsk navn: 19 dage sene­re blev værel­set stormet af poli­ti­et

Bevæbnede politifolk er klar til at storme det kollegieværelse, hvor en ung syrisk mand boede.

På en overvågningsvideo kan man se en politistyrke bevæbnet med rifler og skjolde rykke ind på et kollegium i København. Betjentene bevæger sig mod værelse 228 på kollegiet, hvor en ung mand fra Syrien var flyttet ind 19 dage tidligere. Kort efter indflytningen begyndte der at brede sig nye lyde og lugte, der bekymrede flere beboere på kollegiet.  Først spredte der sig en skarp lugt af ammoniak på gangen. Om natten begyndte beboerne at vågne ved lyden af hamren, banken og forskellige stemmer fra værelset. Bliv medlem for at få adgang til hele artiklen.

Soci­al­de­mo­kra­ti­et sæt­ter hårdt ind mod vel­færds­kri­mi­na­li­tet – men kom­mu­ner, der bry­der loven, får lov til at gå fri

Retsordfører for Socialdemokratiet, Lea Wermelin, er rasende over en omfattende sag fra et bosted, som Frihedsbrevet har afdækket. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix

Der skal slås langt hårdere ned på de kriminelle, som bruger udsatte børn som værktøj til at tømme kommunekassen for millioner. Det mener retsordfører Lea Wermelin (S), som her fortæller om en række tiltag, der skal bekæmpe de kriminelles økonomiske udnyttelse af vores velfærdssamfund. Men Socialdemokratiet og regeringen undlader at helt at forholde sig til de lovbrud, kommunerne laver, og som udgør forudsætningen for de kriminelles infiltration af vores velfærdsinstitutioner, lyder kritikken fra Liberal Alliance.

Video afslø­rer tid­li­ge­re HA-sup­por­ters rå magt mod 14-årig autist på vand­pi­beca­fe: Nu viser inter­ne papi­rer, hvor­dan man­den leve­de et luksus­liv på udsat­tes reg­ning

Videoovervågning fra en vandpibecafé viser en 14-årig autist blive udsat for en voldsom magtanvendelse af en person kendt fra det kriminelle miljø i København. Manden, der laver magtanvendelsen, er ansat til at tage vare på drengen på et opholdssted. På optagelserne bliver drengen først skubbet og efterfølgende presset hårdt ned bag disken på vandpibecaféen.

Tre måne­der efter Fri­heds­bre­vet skrev om ALS-syge Git­te, sluk­ke­de læger­ne for respira­to­ren: Ét spørgs­mål pla­ger hen­des efter­lad­te

Gitte led af sygdommen ALS. I dag er hun død – men hendes efterladte er stadig plaget af ét spørgsmål.

Mandag morgen den 31. august så Helle Kærgaard sin datter ånde ud. Døden var planlagt med klinisk nøjagtighed og indtraf i datterens hjem lidt over klokken ni om morgenen. Her bankede to læger på døren til datterens bolig i landsbyen Millinge på Sydfyn. Inden lægerne trådte ind i boligen, havde de en dæmpet samtale med Helle Kærgaard og hendes søn.

Stor kort­læg­ning afslø­rer: Alvor­li­ge pro­ble­mer med at nå rege­rin­gens tre­part­s­mål

Havbunden i Limfjorden er flere steder dækket af en hvid belægning, og der er ikke en fisk i syne.

Hvem skal betale de mange milliarder for at tage den landbrugsjord ud af drift, der skal redde vandmiljøet, drikkevandet, klimaet og biodiversiteten? Det foregår der lige nu en stirrekonkurrence mellem staten og landbruget om. Mens parterne ser hinanden i øjnene, er et centralt mål om skovrejsning i Den Grønne Trepart sat på pause, viser en rundspørge, som Frihedsbrevet har lavet til de 23 lokale treparter.  Lokalt peger kommunerne på, at staten er årsagen til, at det nuværende tempo for skovrejsning skyder langt forbi de politiske mål i Den Grønne Trepart.

I Sve­ri­ge har de kort­lagt, at vel­færds­mil­li­ar­der ender hos ban­der: Her­hjem­me har vi intet over­blik

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I slutningen af august udkom den journalistiske researchgruppe Acta Publica med en stor analyse af organiserede kriminelles infiltration af det svenske velfærdssystem. Rapporten undersøger næsten 2.800 private velfærdsvirksomheder og afdækker blandt andet, hvordan Foxtrot-netværket, der står bag flere blodige mord, kan knyttes til en social virksomhed i Stockholm-området, der tager sig af udsatte børn og unge. Det er langt fra første gang, at de kriminelles infiltration af social- og sundhedsområdet er genstand for kulegravninger af medier og myndigheder i Sverige. Siden 2020 har de svenske myndigheder udgivet en række opsigtsvækkende rapporter, der beskriver, hvordan milliarderne fosser ud af velfærdsområdet og ind i den kriminelle økonomi. Mens svenskerne har et ret klart billede af problemets størrelse, ved vi meget lidt om, hvor mange millioner – eller milliarder – skattekroner kriminelle tjener på velfærd herhjemme.

DI-spids har råd­gi­vet fle­re boste­der med kri­mi­nel­le for­bin­del­ser: Her er nav­ne­ne på de råd­gi­ve­re, skan­da­le­bo­ste­der­ne elsker

Flemming Trap, der ejer Trap Consulting, dukker op som rådgiver i flere betændte bostedssager. (Pressefoto)

Efter at være blevet slået af personalet sprang en psykisk syg mand ud fra første sal på bostedet Frisk-Pust. Springet invaliderede den unge mand, som blev lagt i en seng, hvor han fik udleveret en overskåret sodavandsflaske som toilet. Da han blev fundet af en kommunal sagsbehandler, var sengen gennemvædet af urin. Hændelsen er et af flere alvorlige svigt og lovbrud mod udsatte, som Frihedsbrevet sidste år beskrev i en artikelserie om Frisk-Pust-kæden. De alvorlige svigt fik Socialtilsyn Øst til at stille en række kritiske spørgsmål til bostedet, der endte med en påtænkt afgørelse om lukning. I overlevelseskampen fik Frisk-Pust bistand fra konsulentvirksomheden Trap Consulting. Virksomheden er ejet af Flemming Trap, en tidligere leder i Socialtilsyn Hovedstaden. En række mails viser, hvordan Flemming Trap ønskede, at Frisk-Pust, der var ejet af den automekanikeruddannede Ahmet Kolasinac og den tidligere ekstremistiske islamist Khazar Alexander Malik, skulle have lov til at drive bosted. Trap påpeger i et høringssvar fra maj 2025, at han finder det “tankevækkende”, at socialtilsynets afgørelse om lukning har “et tidsmæssigt sammenfald med de kritiske artikler, som Frihedsbrevet har skrevet om Frisk-Pust”. Forinden havde samme Trap anmodet om aktindsigt i korrespondancen mellem Frihedsbrevet og Socialtilsyn Øst. Flemming Trap skrev også, at han vurderede, at socialtilsynet har lavet en række procesfejl, og at Frisk-Pust i den forbindelse tager “forbehold for eventuelt efterfølgende civilt søgsmål mod Socialtilsyn Øst for det tab Frisk-Pust aktuelt lider”. Sagen endte med, at Frisk-Pust blev lukket ned, og truslen om det civile søgsmål blev aldrig realiseret. Siden er Trap Consulting dukket op flere gange i Frihedsbrevets afdækning af bosteder, der har været genstand for hvidvaskunderretninger og politianmeldelser. Flemming Trap er også bestyrelsesleder for Dansk Sundhed og Velfærd, en brancheforening under Dansk Industri. Derudover har han mellem 2020 og 2026 siddet i 40 bestyrelser hos en række bosteder, hvoraf flere har fået hård kritik i medierne.  Eksempelvis sad han i flere år i bestyrelsen hos HabitusHuset Ny Mårumvej ApS, hvor en 30-årig kvindelig beboer døde, efter hun var blevet smurt ind i kemikalier. En sag, Radio IIII og TV 2 Kosmopol har kulegravet. Flemming Trap udtrådte kort efter dødsfaldet af bestyrelsen. Frihedsbrevet har forelagt sagen om Trap Consulting for Kalle Johannes Rose, der forsker i økonomisk kriminalitet og hvidvask på CBS. Han understreger, at Trap Consulting ikke bryder loven, når de rådgiver de kontroversielle bosteder. "Det er et spørgsmål om etik, moral og god rådgiverskik. Det kommer altså an på, hvad der konkret er blevet sagt, og om det så stemmer overens med det etiske kodeks, som der er skrevet under på," siger han. Dansk Sundhed og Velfærd, hvor Flemming Trap altså er bestyrelsesleder, har et sæt etiske regler, som gælder for deres medlemmer. Her står der, at et medlem i Dansk Sundhed og Velfærd skal “arbejde for at højne branchens anseelse i samfundet” og “være en god ambassadør for branchen i forhold til det danske samfund, og således sikre, at gældende lovgivning til enhver tid overholdes”. I sagen om Frisk-Pust-kæden blev en beboer slået, mens andre udsatte børn og voksne var anbragt på ikke-godkendte pladser i årevis. Bliv medlem for at læse hele artiklen.

Inter­nt brev: Nye pro­ble­mer i skan­da­le­ramt region kan true patien­ter­ne

Et internt brev fra de ansatte til den øverste ledelse kaster lys over nye problemer i den historisk skandaleramte Region Midtjylland. I brevet skriver de ansatte, at arbejdsmiljøet er så dårligt i afdelingen for Digitalisering og IT, at det “kan få betydelige organisatoriske konsekvenser”, der i sidste ende kan risikere at gå ud over patientsikkerheden.

Mini­ster er tavs i sagen: Trods svigt kan kendt fod­bold­navn fort­sat pas­se udsat­te piger

Socialminister Monika Rubin (M) vil ikke forholde sig til det hul i lovgivningen, som gør det muligt for svindelmistænkte bostedsbosser art undgå lederkarantæne. Foto: Mathias Svold/Berlingske/Ritzau Scanpix

Socialminister Monika Rubin (M) og hendes embedsfolk vil ikke svare på spørgsmål i en sag om et blottet hul i lovgivningen. Hullet blev afsløret, da et kendt navn fra fodboldverdenen, med flere sociale virksomheder på CV’et, blev afsløret i omsorgssvigt af udsatte børn og unge. Men inden myndighederne kunne lade hammeren falde, krøb bostedsbossen gennem en juridisk kattelem. Han kan derfor fortsætte med at tage sig af udsatte to-kulturelle piger gennem et andet selskab, han ejer. Nu kræver flere partier en redegørelse i sagen af Monika Rubin.

Få den bedste start hos Frihedsbrevet

Du får den bedste oplevelse hos Frihedsbrevet i vores app. Download den i dag og kom i gang med det samme.

Scan koden med telefonens kamera for at hente appen.