Anders Ejbye-Ernst

Lokalpolitikeren Christopher Trung Paulsen (RV) havde besluttet sig. Han så ingen anden udvej end at politianmelde socialrådgiveren Dijana Bøndergaard fra Slagelse Kommune. Han havde læst den ene skandalehistorie efter den anden om socialrådgiveren, der anbragte udsatte børn på bosteder under virksomheden Vidar, der er ejet af Casper Bøndergaard, som er gift med Dijana Bøndergaard. Virksomheden scorede et tocifret millionbeløb, og til sidst blev det for meget for byrådsmedlemmet. Men på de indre linjer mødte han kraftig modstand.

Den tidligere hjerneforsker Milena Penkowa, som fik frataget sin doktorgrad og autorisation, er igen kommet i myndighedernes søgelys. Det afslører fire bekymringsskrivelser, der strækker sig helt tilbage fra 2021 og er afsendt fra forskellige fagpersoner. Anklagerne er bredspektrede. De strækker sig over en problematisk vejledning af en psykiatripatient til tvivlsom kræftrådgivning og rådgivning om brug af cannabis-tandpasta og dråber. Sidstnævnte førte ifølge en læge til, at en patient fik selvmordstanker og paranoia, fremgår det af et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed fra juni i år. Brevet er sendt af en praktiserende læge fra Nyborg Lægehus. Ifølge lægen havde en patient modtaget en såkaldt "cancerpakke" fra Milena Penkowa. Pakken indeholdt et produkt, der havde så høje koncentrationer af D-vitamin, at patienten næsten “fik målt forgiftningsniveau i en blodprøve for D-vitamin,” skriver lægen. Men det var faktisk slet ikke det værste, skriver lægen i sit brev: “Endvidere har hun (Penkowa, red.) solgt cannabis-dråber og tandpasta, som samlet gav meget høje doser, så min patient blev paranoid og fik så voldsomme selvmordstanker, så (navn anonymiseret, red.) måtte indlægges på psykiatrisk afdeling.”

Den 14. november sidste år var børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i et åbent samråd på Christiansborg. Sagens omdrejningspunkt var et omdiskuteret notat fra Randers Kommune. Eftersom den østjyske kommune skulle spare 18 millioner kroner på specialundervisningsområdet, havde byrådet i august sidste år besluttet, at elever, der skulle starte i skole, “som udgangspunkt” ikke måtte begynde i specialundervisningstilbud. Derfor havde Charlotte Broman Mølbæk fra SF kaldt Mattias Tesfaye i samråd. Hun ville have svar på, hvad ministerens holdning var til aftaler, der prioriterede økonomi over barnet. Et springende punkt i samrådet var, om notatet ville resultere i lovbrud. Det er nemlig ulovligt at nægte børn adgang til bestemte specialundervisningstilbud. Den virkning var Charlotte Broman Mølbæk bekymret for, at notatet ville have. Mattias Tesfaye havde dog tillid til Randers Kommune, hvor partifællen Torben Hansen (S) er borgmester. “Hvis vi bliver gjort opmærksom på, at man kører over for rødt, så er vi selvfølgelig forpligtet til at handle på det,” sagde Mattias Tesfaye. Nu viser en skjult optagelse og 16 sager om psykisk sårbare børns skolestart, at Randers Kommune har kørt over for rødt utallige gange efter samrådet. Kommunen har brudt loven i forbindelse med, at den skulle finde en egnet skole, der kunne rumme de små børns mistrivsel og sårbarhed.

I september tikkede en mail ind i Faraz Abolhosseinis indbakke med overskriften “Påtænkt afgørelse om lederkarantæne”. Han er leder på det sociale tilbud Ungebo – et mindre herberg, der for skattekroner fra flere kommuner leverer kernevelfærd til en række omsorgssvigtede, udsatte og hjemløse unge. Afsenderen af mailen var Socialtilsyn Hovedstaden, som også har inddraget godkendelsen til at drive stedet. “Du må i fem år ikke ansættes som leder af eller indgå i bestyrelsen for tilbud, som er godkendt, eller som søger om godkendelse af socialtilsynet,” lyder det i den påtænkte afgørelse. Selskabet bag Ungebo er nu sat under tvangsopløsning, efter tilsynet har gransket Ungebos økonomi. Her fandt man flere mistænkelige udgifter, som øjensynligt gik til at begunstige lederen selv. Gennemgangen førte til, at tilsynet har konkluderet, at den sociale virksomhed “ikke længere har den fornødne organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske kvalitet”.

I sensommeren 2024 gik Anita Dahl til sin praktiserende læge i Aalestrup Lægehus, syd for Aalborg, fordi hun gennem længere tid havde haft ondt i ryggen.  Den 67-årige kvinde var bekymret for, at smerterne kunne være symptomer på kræft. “Ondt i ryggen og bekymret for om det kunne være tegn på kræft,” står der i et journalnotat fra den 21. august sidste år. Anita Dahl fik ifølge notatet lavet en aftale med en kiropraktor og ordineret noget smertemedicin. Men smerterne blev kun værre. Over de næste måneder blev dosisen flere gange skruet op, Anita Dahl havde svært ved at sove og havde så mange smerter, at hun ikke kunne gå ture med sin hund. Det fremgår af Anita Dahls lægejournal, som Frihedsbrevet har fået adgang til.  Til gengæld står der intet om kræft, andet end at Anita Dahl i 2011 fik brystkræft og både var igennem strålebehandling og kemoterapi og fik fjernet sit ene bryst. “De undersøgte hende ikke for kræft. Hun havde ellers haft brystkræft i flere år, hvor hun var gennem en hård behandling,” siger hendes Bianka Zimmermann, der er Anita Dahls datter. Den 20. april i år blev Anita Dahl undersøgt for kræft på Aalborg Sygehus, der få dage efter kaldte moderen ind til møde for at fortælle, at hun havde så fremskreden kræftsygdom, at det havde spredt sig til knoglerne, leveren og flere andre steder i kroppen. Da sygdommen blev opdaget, stod hun ikke længere til at redde.

Den tidligere sagsbehandler Dijana Bøndergaard fra Slagelse Kommune er blevet politianmeldt, efter Frihedsbrevet har afsløret, at hun har anbragt kommunens børn hos sin ægtefælles sociale virksomhed Vidar. Anbringelserne indbragte hendes mand Casper Bøndergaard et tocifret millionbeløb. Hidtil har Slagelse Kommune forklaret, at Dijana Bøndergaard “ikke varetog økonomisk behandling i sagerne”. Ifølge kommunen er sagerne behandlet efter “gældende praksis i afdelingen, dvs. på visitationsudvalg og med sparring og godkendelse hos tidligere øverste og ansvarlige ledelse”. På overfladen var alt ifølge Slagelse Kommune, som det skulle være. Men nu kan Frihedsbrevet gennem interne dokumenter fra Slagelse Kommune og en vidneberetning fra et udsat barn, som Dijana Bøndergaard anbragte, afsløre, at den skandaliserende sagsbehandler har spillet en central rolle i at forgylde Vidar.

Det har mødt hård kritik fra organisationen Danske Patienter, at milliardkoncernen Carelink vandt et udbud om en privat patientrådgivning, som skal vejlede syge danskere om deres rettigheder og klagemuligheder. Kritikken lyder, at Carelink har store kommercielle interessekonflikter i rådgivningen. Eksempelvis kan de have en interesse i at henvise patienter til deres egne tilbud. Derudover afslører flere breve fra læger mistanke om fejlagtig behandling af patienter hos Carelink.  “Carelink Gruppen er udvalgt af Sundhedsstyrelsen efter et frit udbud på markedsvilkår,” skriver Carelink i et svar til Frihedsbrevet

I et patosfyldt reklamespot fortæller skuespiller Troels Thorsen, der er kendt fra flere film og tv-serier, hvordan hans demente mor ikke længere kan genkende ham. “Kan det virkelig passe, at vi skal vente flere måneder på en udredning?” spørger han i reklamen, der er blevet sendt på TV 2 og sociale medier. Herefter replicerer en varm mandestemme i en speak: “Vidste du, at du har ret til hurtig udredning? Hos Din Patientguide finder du råd og vejledning om dine patientrettigheder.” Reklamen slutter med at opremse telefonnummeret til Din Patientguide, som Danmarks største velfærdskoncern Carelink driver for finanslovsmidler. Der er bare et meget alvorligt problem.  Reklamens budskab er ifølge regionerne så misvisende, at de har slået alarm til Sundhedsstyrelsen. “Indholdet må betragtes som vildledende,” skriver de fem regioner i et fælles brev til Sundhedsstyrelsen.

UngStrøm ejes af Mike Bhatti og Paskar Paramasamy, der også ejer institutionen Opholdsstedet Viggo. Frihedsbrevet har kulegravet socialtilsynets økonomivurderinger. Gennemgangen viser, at de to mænds løn fra UngStrøm og Opholdsstedet Viggo fra 2022 til 2024 overstiger 6,3 millioner kroner. Adspurgt om de to ledere synes, det er en rimelig løn, erkender de, at det var uden for skiven.

Igennem flere år er udsatte børn og unge blevet anbragt i et hus på Bågø. Senest har en 13-årig psykisk syg pige i næsten ni måneder været anbragt i huset, der drives af velfærdsmastodonten Carelink.  Mens pigen var i Carelinks varetægt, stak hun flere gange af fra øen, hvor hun blev udnyttet seksuelt. Det er Næstved Kommune, der står bag anbringelsen, der varede fra november til juli i år og kostede 2,5 millioner skattekroner. Penge, der endte hos Carelink.  Nu viser det sig, at anbringelsen af den mindreårige pige ifølge en ekspert var ulovlig.  I et svar til Frihedsbrevet erkender Næstved Kommune, “at den anvendte lovhjemmel”, som den 13-årige pige var anbragt efter, ikke er hensigtsmæssigt ift. den konkrete sag.”