Anders Ejbye-Ernst

Anders Ejbye-Ernst har en bachelor i biologi fra Københavns Universitet og en kandidat i sundhedsfremme og journalistik fra Roskilde Universitet. Han har i mere end 12 år beskæftiget sig med velfærdsområdet, og hans journalistiske fokus er særligt på den offentlige forvaltning. Ved siden af Frihedsbrevet underviser han andre journalister i offentlighedsloven og brugen af aktindsigt.

anders@frihedsbrevet.dk

Ani­ta døde af kræft: Kort efter slet­te­de læge­hus cen­tral del i hen­des journal

Foto: Privat

I sensommeren 2024 gik Anita Dahl til sin praktiserende læge i Aalestrup Lægehus, syd for Aalborg, fordi hun gennem længere tid havde haft ondt i ryggen.  Den 67-årige kvinde var bekymret for, at smerterne kunne være symptomer på kræft. “Ondt i ryggen og bekymret for om det kunne være tegn på kræft,” står der i et journalnotat fra den 21. august sidste år. Anita Dahl fik ifølge notatet lavet en aftale med en kiropraktor og ordineret noget smertemedicin. Men smerterne blev kun værre. Over de næste måneder blev dosisen flere gange skruet op, Anita Dahl havde svært ved at sove og havde så mange smerter, at hun ikke kunne gå ture med sin hund. Det fremgår af Anita Dahls lægejournal, som Frihedsbrevet har fået adgang til.  Til gengæld står der intet om kræft, andet end at Anita Dahl i 2011 fik brystkræft og både var igennem strålebehandling og kemoterapi og fik fjernet sit ene bryst. “De undersøgte hende ikke for kræft. Hun havde ellers haft brystkræft i flere år, hvor hun var gennem en hård behandling,” siger hendes Bianka Zimmermann, der er Anita Dahls datter. Den 20. april i år blev Anita Dahl undersøgt for kræft på Aalborg Sygehus, der få dage efter kaldte moderen ind til møde for at fortælle, at hun havde så fremskreden kræftsygdom, at det havde spredt sig til knoglerne, leveren og flere andre steder i kroppen. Da sygdommen blev opdaget, stod hun ikke længere til at redde.

Sags­be­hand­ler brug­te skat­te­kro­ner til at gøre sin part­ner rig: Her er den afslø­ren­de kontrakt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Den tidligere sagsbehandler Dijana Bøndergaard fra Slagelse Kommune er blevet politianmeldt, efter Frihedsbrevet har afsløret, at hun har anbragt kommunens børn hos sin ægtefælles sociale virksomhed Vidar. Anbringelserne indbragte hendes mand Casper Bøndergaard et tocifret millionbeløb. Hidtil har Slagelse Kommune forklaret, at Dijana Bøndergaard “ikke varetog økonomisk behandling i sagerne”. Ifølge kommunen er sagerne behandlet efter “gældende praksis i afdelingen, dvs. på visitationsudvalg og med sparring og godkendelse hos tidligere øverste og ansvarlige ledelse”. På overfladen var alt ifølge Slagelse Kommune, som det skulle være. Men nu kan Frihedsbrevet gennem interne dokumenter fra Slagelse Kommune og en vidneberetning fra et udsat barn, som Dijana Bøndergaard anbragte, afsløre, at den skandaliserende sagsbehandler har spillet en central rolle i at forgylde Vidar.

Vel­færds­gi­gant skal vej­le­de syge dan­ske­re trods skan­da­lesa­ger og mulig interessekonflikt

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det har mødt hård kritik fra organisationen Danske Patienter, at milliardkoncernen Carelink vandt et udbud om en privat patientrådgivning, som skal vejlede syge danskere om deres rettigheder og klagemuligheder. Kritikken lyder, at Carelink har store kommercielle interessekonflikter i rådgivningen. Eksempelvis kan de have en interesse i at henvise patienter til deres egne tilbud. Derudover afslører flere breve fra læger mistanke om fejlagtig behandling af patienter hos Carelink.  “Carelink Gruppen er udvalgt af Sundhedsstyrelsen efter et frit udbud på markedsvilkår,” skriver Carelink i et svar til Frihedsbrevet

Mil­li­ard­kon­cern send­te “vild­le­den­de” rek­la­mer på TV 2 til syge danskere

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I et patosfyldt reklamespot fortæller skuespiller Troels Thorsen, der er kendt fra flere film og tv-serier, hvordan hans demente mor ikke længere kan genkende ham. “Kan det virkelig passe, at vi skal vente flere måneder på en udredning?” spørger han i reklamen, der er blevet sendt på TV 2 og sociale medier. Herefter replicerer en varm mandestemme i en speak: “Vidste du, at du har ret til hurtig udredning? Hos Din Patientguide finder du råd og vejledning om dine patientrettigheder.” Reklamen slutter med at opremse telefonnummeret til Din Patientguide, som Danmarks største velfærdskoncern Carelink driver for finanslovsmidler. Der er bare et meget alvorligt problem.  Reklamens budskab er ifølge regionerne så misvisende, at de har slået alarm til Sundhedsstyrelsen. “Indholdet må betragtes som vildledende,” skriver de fem regioner i et fælles brev til Sundhedsstyrelsen.

Bosteds­le­de­re gav sig selv mil­li­onløn og hav­de ban­de­med­lem ansat til at pas­se udsat­te børn og unge

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

UngStrøm ejes af Mike Bhatti og Paskar Paramasamy, der også ejer institutionen Opholdsstedet Viggo. Frihedsbrevet har kulegravet socialtilsynets økonomivurderinger. Gennemgangen viser, at de to mænds løn fra UngStrøm og Opholdsstedet Viggo fra 2022 til 2024 overstiger 6,3 millioner kroner. Adspurgt om de to ledere synes, det er en rimelig løn, erkender de, at det var uden for skiven.

13-årig psy­kisk syg pige blev ulov­ligt anbragt på ø af milliardvirksomhed

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Igennem flere år er udsatte børn og unge blevet anbragt i et hus på Bågø. Senest har en 13-årig psykisk syg pige i næsten ni måneder været anbragt i huset, der drives af velfærdsmastodonten Carelink.  Mens pigen var i Carelinks varetægt, stak hun flere gange af fra øen, hvor hun blev udnyttet seksuelt. Det er Næstved Kommune, der står bag anbringelsen, der varede fra november til juli i år og kostede 2,5 millioner skattekroner. Penge, der endte hos Carelink.  Nu viser det sig, at anbringelsen af den mindreårige pige ifølge en ekspert var ulovlig.  I et svar til Frihedsbrevet erkender Næstved Kommune, “at den anvendte lovhjemmel”, som den 13-årige pige var anbragt efter, ikke er hensigtsmæssigt ift. den konkrete sag.”

Mini­ster om fyrin­ger af ansat­te, der bekæm­per vel­færds­kri­mi­na­li­tet: “Det er på sin plads, at man effektiviserer”

Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) mener ikke, at markante besparelser vil påvirke socialtilsynet. (Illustration: Malthe Emil Kibsgaard)

Flere bosteder herhjemme har forbindelser til organiseret kriminalitet. Det viser en lang række afsløringer i Frihedsbrevet. Mens ejerne tjener millioner på at sælge tvivlsomme velfærdsydelser, svigtes de udsatte børn og voksne i deres varetægt. Regeringen vil nu gå i krig mod de kriminelle. Men deres seneste lovændring har resulteret i omfattende nedskæringer, der har efterladt et blødende socialtilsyn, der fører tilsyn med bostederne. Socialminister Sophie Hæstorp Andersen (S) mener dog, at besparelserne vil styrke tilsynet. “Det er på sin plads, at man effektiviserer socialtilsynet på en måde, så de får endnu mere fokus på de brodne kar,” siger ministeren i et interview med Frihedsbrevet. Vi talte med ministeren om privatisering af velfærd, kommunernes ansvar og de store besparelser, som regeringen har lavet hos socialtilsynet.

Uhyg­ge­lig advar­sel fra svensk embeds­mand om ban­ders vel­færds­fusk: I må ikke være lige så nai­ve som os

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I Sverige slår myndighederne alarm. Milliarder af skattekroner, der skulle gå til kernevelfærd, strømmer fra kommunekasserne og over i hænderne på organiserede kriminelle.  Udviklingen følges med alvor af Christina Kiernan, der er koordinator mod velfærdskriminalitet hos Sveriges Kommuner og Regioner. “Hos Sveriges Kommuner og Regioner ser vi velfærdskriminalitet som en trussel mod vores demokratiske system, for i sidste ende er der ikke nogen, der vil bidrage til vores samfund, hvis deres skattekroner ender i lommerne på kriminelle,” siger hun. En svensk rapport, der udkom tidligere i år, viser, at den svenske underverden eksempelvis har forelsket sig i at levere personlig assistance til handicappede og psykisk syge. En pæn andel af assistancevirksomhederne har forbindelser til organiseret kriminalitet. “Ud af de 699 undersøgte private assistancevirksomheder anses 83 virksomheder for at have særligt tætte forbindelser til organiseret kriminalitet,” lyder det i rapporten fra Försäkringskassan, en svensk myndighed, der blandt andet udbetaler ydelser til handicappede og psykisk syge.

Mik­kel blev udsat for vold på bosted ejet af eks-isla­mist: Så brutalt blev han behandlet

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I begyndelsen af september sidste år modtog Tina Dieu et chokerende opkald fra en ambulanceredder. Hendes 22-årige søn Mikkel var i ren desperation sprunget ud af et vindue på første sal i den afdeling af bostedskæden Frisk-Pust, hvor han boede. Da han ramte jorden, blev flere knogler knust. På vej til hospitalet blev Tina underrettet om sønnens ulykke af en ambulanceredder. Først tænkte hun, om det kunne være stemmerne i sønnens hovede, der havde hvisket i hans øre, at han skulle springe. Mikkel lider nemlig af paranoid skizofreni.

Tal afslø­rer, at det går langt vær­re end for­ven­tet for Aar­hus Air­port: Det kan være “game over”

Det kor­te af det lange To læk­ke­de revi­sions­rap­por­ter viser, at øko­no­mi­en hos den kom­mu­nalt eje­de Aar­hus Air­port er langt vær­re end forventet. Lige nu står luft­hav­nen i en skæb­ne­stund. Pen­ge­kas­sen er ved at være tom, og trods en ræk­ke for­gæ­ves for­søg er det ikke lyk­ke­des at til­træk­ke pri­va­te investorer. Det får en eks­pert til at adva­re… Continued