Anders Ejbye-Ernst

Et kvindekrisecenter og et bosted for børn og unge med autisme modtog i begyndelsen af maj et opsigtsvækkende brev fra Socialtilsyn Hovedstaden. Efter en kulegravning af de to steders økonomi rejser tilsynet nemlig nu alvorlige bekymringer over fund af flere “uoverensstemmelser” i de to institutioners økonomi. “Uoverensstemmelserne giver anledning til bekymring for, om der forekommer skatteunddragelse eller hvidvask,” skriver tilsynet blandt andet om stederne

På sit profilbillede på Facebook står den 46-årige mand i en hvid kjortel. Blikket er ydmygt rettet ned mod jorden. Manden på billedet arbejder ifølge egne oplysninger på sociale medier ved et sufistisk, muslimsk trossamfund, der holder til i en anonym bygning i et industrikvarter på Vestegnen. Pizzamanden, som vi kalder ham i denne artikel, er uddannet på CBS, og så er han også en entreprenant forretningsmand med ni konkurser i bagagen, en af de seneste var et pizzeria på Vestegnen. Derudover har han for nylig modtaget en dom for kreditbedrageri og dokumentfalsk.  Det var denne sag, som betød, at Frihedsbrevet kom på sporet af ham – og bostedskoncen LATA, som denne historie også handler om. I retten kom det frem, at sagen, som pizzamanden var involveret i, udgør et lille hjørne af et større sagskompleks om hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det kom ligeledes frem, at flere af de mistænkte i denne sag havde rødder i det pakistanske miljø herhjemme.

Et brev til Styrelsen for Patientsikkerhed rejser et uhyggeligt spørgsmål i sagen om et privat firmas behandling af en 43-årig kvinde med sygdommen ALS. I brevet rejser lægen bekymring for, om kvinden, der har været i respirator siden 2008, holdes kunstigt i live af økonomiske årsager.  ALS-sygdommen er nemlig så fremskreden, at hverken de pårørende, kommunen eller kvindens læge tydeligt kan aflæse livstegn i kvindens øjne. Virksomheden har forklaret, at de kan kommunikere med kvinden, og at kvinden ønsker at leve.

En skandaløs anbringelsessag af et barn har tændt ild under socialudvalget i Københavns Kommune.  Barnet, som Frihedsbrevet kalder Magnus, blev gennem et forløb på 17 måneder anbragt på tre forskellige bosteder, hvis ejere enten er blevet politianmeldt eller spiller en rolle i en aktiv politiefterforskning.  Persongalleriet i sagen omfatter blandt andet et bandemedlem, en narkokriminel, en politianmeldt bostedsboss med en rockerforbindelse og en forhenværende ejer af en sportscafé i Taastrup – den historie kan du læse her. Mens Magnus blev svigtet, betalte Københavns Kommune 4,4 millioner kroner til bostedsejerne for forløbet, der skulle hjælpe barnet ud af kriminalitet – en opgave, de ikke formåede. I dag sidder Magnus i fængsel. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Enhedslistens socialborgmester Karina Vestergård Madsen om sagen – og om det store spor af lignende skandalesager, som hendes forvaltning trækker efter sig. 

Hvad har et bandemedlem, en narko-kriminel, en politianmeldt bostedsboss og en forhenværende ejer af en sportscafe i Taastrup til fælles? Svaret er, at de alle har forbindelser til en sag om handel med velfærdsydelser til ét særligt udsat barn. Over en periode på 17 måneder skiftede barnet hænder mellem tre virksomheder, der blev betalt for at hjælpe barnet ud af misbrug og kriminalitet. Baggrunden for anbringelserne var blandt andet et tip fra en mand med kriminelle forbindelser, som i dag efterforskes af politiet.

Der er højt at flyve og dybt at falde for bostedsdronningen Mille Bæk. Som leder af flere bosteder over årene har hun skovlet millioner ind fra landets kommuner, men bag den succesrige fortælling gemmer der sig stribevis af skandaler. Nu kan Frihedsbrevet i afsnit fire af podcasten Velfærdsbanderne føje endnu et uklædeligt kapitel til historien om velfærdsdronningen. Hendes egen bostedsvirksomhed Yoda Care A/S er nemlig gået konkurs, og kuratorens redegørelse i sagen afslører flere opsigtsvækkende detaljer om udenlandske bankkonti, privatforbrug af skattekroner og et bosted, der slet ikke var godkendt.

En muskuløs mand toner frem i en video på Instagram sammen med et barn. “Jeg er ansat af Brøndby Kommune som mentor for (barnets navn udeladt, red.),” forklarer manden, mens hans tatoverede hånd hviler om barnets skulder. Manden er tidligere storkriminel og har været tilknyttet miljøet omkring Bandidos. Han har en række alvorlige domme i bagagen – senest i 2021 blev han dømt for corona-svindel. Før det modtog han en dom i en narkosag. Og i 2012 modtog han en fængselsstraf for at have medvirket i en skudepisode. 

En ansat blev fyret, efter at han havde tilberedt bacon på et bosted. Nu anklages bostedet for at praktisere muslimske værdier og for primært at ansætte folk med mellemøstlig baggrund af tidligere ansatte. Bostedet er både hjem for danske og muslimske børn, som er blevt anbragt der af landets kommuner. Lederen på bostedet, der også er viceborgmester i en mellemstor dansk kommune, forklarer, at nogle af beboerne på stedet går meget op i, at svinekød “ikke må være i de samme pander og kasseroller”, som deres mad tilberedes i.

Skriget fra et ungt menneske i voldsomme smerter skærer gennem væggene på bostedet. Den unge mand, man kan høre på optagelsen, har i flere måneder taget ketamin og andre stoffer på sit værelse. Nu kaster han blod op, skriger han på en optagelse. Med korte mellemrum fortsætter han med at råbe om hjælp, og på en video kan man høre en beboer spørge: “Hvorfor får han ikke hjælp. Hvem arbejder her?” Scenen stammer fra en stor bostedskæde og er dokumenteret i flere videoer, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.

Den 17. marts landede der et brev i Bianka Zimmermanns e-boks, som for alvor slog revner i hendes tillid til sundhedsvæsenet. Brevet slog fast, at en læge havde slettet en bekymring for kræft i sin mors journal – efter at moderen var død af kræft.  “Det er meget skræmmende, at en læge kan finde på at slette i en journal. Hvis ikke vi kan stole på vores læger, hvem kan vi så stole på,” siger Bianka Zimmermann. Brevet, der var sendt fra Styrelsen for Patientklager, slog ligeledes fast, at den praktiserende læge, der gennem halvandet år havde tilset Bianka Zimmermanns mor, Anita Dahl, havde “handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard.”