Bastian Emil

Yves Lampaert vandt overraskende første etape af årets Tour de France i København. Enkeltstarten, som strakte sig over 13 kilometer, blev en dramatisk opvisning i disciplinen, som på fransk kaldes Contre le montre – Kampen mod uret.

I går blev definerende for, hvordan holdpræsentationer i fremtiden kommer til at udfolde sig. Arrangementet, som traditionelt er statisk og akavet, hvor rytterne ofte foretrækker at komme væk så hurtigt som muligt for at komme tilbage i den præstationsoptimerende rutine, blev en total fejring af landevejens helte i fine rammer i Tivoli.

Det har været en dramatisk uge. Årets kulmination er inden for rækkevidde med Tour de France i Danmark, men den turbulens, som altid hersker i cykelsportens univers, har endnu engang sat en uro i alle os, der følger sporten. Først styrtede Kasper Asgreen slemt i Schweiz Rundt og måtte syes i knæet, og derefter kørte Michael Valgren ud over en klippeskrænt i Route d'Occitaniee og kom alvorligt til skade, da han brækkede sit bækken. Asgreen kæmper med tiden for at blive klar ved startstregen på Rådhuspladsen, og Valgren er ude af konkurrence i månedsvis.

Giro d’Italia blev afgjort i søndags, og udgaven, der strakte sig over 3.000 kilometer fra Budapest til Verona, endte med at blive et vindue til afmagt og nederlag, da løbets førende rytter og forhåndsfavorit Richard Carapaz kørte sig ind i sit livs krise på næstsidste etape op ad bjerget Marmolada. Hans føring smuldrede på trods af, at han inden etapen lignede en mand, der ikke var til at slå. I stedet overtog australske Jai Hindley løbets lyserøde førertrøje og blev modsat Carapaz billedet på unedbrydelig styrke. Læs her, hvordan kampen om sejren i den tre uger lange italienske rundtur udfoldede sig.

Giro d’Italia går nu ind i sin afgørende fase. Det sker efter mandagens hviledag, som under et tre uger langt etapeløb er en tid for refleksion og et spændingsopbyggende element i den fortælling, som en Grand Tour præsenterer sine følgere. Læs her, hvordan løbet har udviklet sig, og hvad der kan forventes af slagene i alperne i den 105. udgave af Giro d’Italia.

Fra kurslottet Chateau des Therme dybt inde i Ardennernes skove fulgte jeg Quick Step-holdets vej til sejren på nærmeste hold i søndagens monument Liège-Bastogne-Liège. Løbet udviklede sig til en yderst formidabel udgave med tidlige angreb og en belgier i sit livs længe ventede triumf. Men også et alvorligt styrt prægede oplevelsen, og verdensmesteren Alaphillippe styrtede og befinder sig nu på et hospital i Flandern.

I søndags blev forårets største endagsløb, Paris-Roubaix, afgjort på de nordfranske brosten, som det er blevet hvert forår siden 1896 med undtagelse af verdenskrigenes og pandemiens år. Det solbeskinnede grønne landskab kunne ikke stå i større kontrast til sidste års regnfulde kaos. Men dette gav ikke et blidere løb, og det blev den hurtigst kørte udgave nogensinde af l’Enfer du Nord. Løbet lever stadig op til løbsdirektør Jacques Goddets ord beskrivende det som “cykelsportens sidste rene vanvid”, og styrt og støv indhyllede dagen i farlig skønhed, som det gør hvert år. Jeg var til stede på pavéerne og på velodromen i Roubaix.

Belgiens største stjernerytter Wout van Aert, som jeg har brugt så meget tid på at hylde hele foråret frem mod netop dagens løb, og som jeg har præsenteret som sin generations mest lysende klassikerrytter kom slet ikke til start i sit hjemlands vigtigste løb, Flandern Rundt. Dagen før løbet fik han konstateret Covid-19. Først skuffede det mig helt enormt, men senere blev jeg mindet om en vigtig lektie, som cykelsporten har lært mig: Når løbet først køres, er der ikke tid til at tænke på dem, som ikke er med. Eller som det engelske talent Tom Pidcock sagde på startstregen i Antwerpen med poetisk præcision: I can only race against the ones who race. Fra toppen af Oude Kwaremont oplevede jeg den 106. udgave af det belgiske brostensløb.

I morgen køres et af årets vigtigste, hårdeste og mest prestigefulde cykelløb, når de 18 flamske brostensbeklædte hellinge skal overvindes i monumentet Flandern Rundt. For cykelkendere er Flandern Rundt betragtet som et decideret højdepunkt i sæsonen, og alt, hvad der idoliseres i forårsklassikerne af barskhed og vedholdenhed, kommer til udtryk i løbet af de svimlende 275 kilometer. Her udfolder der sig et udskilningsløb, hvor styrt og træthed sorterer de svage fra, og i løbets finale skal favoritterne udfordre hinanden på de legendariske paveer som Kanarienberg, Patersberg og Koppenberg. Endnu engang er Wout van Aert sammen med sin ærkerival Mathieu van der Poel i hovedrollerne, og deres største udfordrer gennem hele forårssæsonen er Kasper Asgreen.

I lørdags blev den 113. udgave af den italienske forårsklassiker Milano-Sanremo afgjort. Løbet blev en vigtig opvisning i en af cykelsportens fineste kvaliteter: Hyldesten til modet. På nedkørslen fra den korte stigning Poggio kort før mål angreb feltets bedste nedkører slovenske Matej Mohoric, og i en uhyggelig magtdemonstration i køreteknik, hvor han flere gange tog så store chancer i svingene, at han nær styrtede, formåede han at opbygge et forspring, som et jagtende favoritfelt ikke kunne lukke.