Christina Lagoni

Sideløbende med Amira Smajics rolle som muldvarp i TV 2-dokumentaren Den Sorte Svane var hun samtidig meddeler for politiet.  Men det var ikke kun den kriminelle underverden, hun gav politiet informationer om. Politiet brugte nemlig også Amira Smajic til at overvåge, indsamle og videregive informationer om journalisterne på Frihedsbrevet og TV 2.

På en vindblæst parkeringsplads i Valby lader den kommunistiske revolution vente på sig.  Pladsen tilhører en særlig opbragt fraktion af fagforeningen 3F, som har til huse på samme matrikel, og som denne torsdag har rejst en hvid pavillion i anledning af en noget stedmoderlig fejring af “den såkaldte Grundlov”, som man konsekvent beskriver landets forfatning her på pladsen. Klokken 13.00 skulle det anti-elitære symposium truttes i gang af orkesteret Røde Horn, men det ni mand store orkester inklusiv dirigent kommer stadig langsomt dryssende nede fra skuret.  Afmålt tålmodighed er en dyd her på pladsen; man er vant til at vente på, at folket rejser sig. Mens fortroppen venter, handles der lunkne hof, som drikkes af flasken, og flasker med rødvin, som skænkes i fadølsglas.  I mellemtiden kan vi jo nå at notere, hvorfor også Frihedsbrevet har fundet en plads på bænken:  Som vi skrev i kapitel 1 af artikelserien Regeringens kur mod svaghed i ånden, er udtrykket “åndelig oprustning” blevet den politiske verdens nye yndlingsudtryk.  Det opstod i regeringen, har bredt sig til primært borgerlige kredse – men hvad tænker den rødeste del af befolkningen? De faglærte, de organiserede i Socialdemokratiets ældste bagland og de få, der stemmer til venstre for Enhedslisten? Kan de se en fidus i muligheden for endelig at kunne tale et kollektivt, folkeligt fællesskab op og det amerikanske overherredømme ned, som de i årtier har forsøgt?  Selv Radikale Venstre, kommunisternes gamle med-pascifister, har måttet overgive sig til den nye sværmeriske trend. Forleden afholdt partileder Martin Lidegaard en dagskonference med titlen “Vores indre forsvar” hos foreningen Grundtvigsk Forum på Vartov i København.  Så omsiggribende er begrebet blevet, at Kristeligt Dagblad i sidste uge foretog en analyse, der viser, at 48 procent af danskerne er enige i, at Danmark “har brug for en åndelig oprustning”. 16 procent erklærer sig uenige.  Resten svarer hverken eller, og hvis det skyldes uklarhed om, hvad regeringens ønske helt præcist indebærer, forstår man dem godt. Det er nemlig noget fluffy.  Lidt nærmere kom vi en definition tidligere samme morgen, mens pavillonen i Valby blev sat op. I sin grundlovstale på Rødding Højskole i Sønderjylland gentog statsministeren behovet for en vilje til at genfinde “noget, der bor dybt inde i os”. Noget, der skal hjælpe os “som land og som folk”, blandt andet mod “et uacceptabelt pres” fra USA. Det må da være noget for den yderste venstrefløj. Asfalten, vi har indtaget, tilhører en fraktion af fagforeningen 3F, som tæller omtrent 9.000 bygge-, jord- og miljøarbejdere. Tømrere, murere, snedkere, den slags.  Inden jeg cyklede herud, spurgte jeg en bekendt med erfaring fra 3F’s verden, hvad der kendetegner netop denne gruppe organiserede, rent ideologisk:  “Det er så langt ude på venstrefløjen, du kan komme inden for fagbevægelsen,” svarede vedkommende. Og min bekendtes politiske vurdering synes da også umiddelbar troværdig: I midten af bord- og bænkesættene sælger to yngre mennesker ud af en større bunke ternede kufiya-tørklæder i henholdsvis rød og sort; tørklæderne koster 150 kroner og forsvinder forbløffende hurtigt.  De fleste købere har gråt hår og er i forvejen udsmykket med talrige badges, t-shirts med marxistiske revolutionære skikkelser som Che Guevara og andre former for politiske identitetsmarkører. I den mindre subtile, mere krævende ende finder man en aldrende kvinde, som på ryggen af sin postkasserøde regnfrakke har hæftet et stort, firkantet ark fast med fire store sikkerhedsnåle. “EU er verdens 2. største våbeneksportør – også til diktaturlande,” står der på det.  Dagens konferencier hedder Rikke Carlsson, hun er formand for Danmarks Kommunistiske Parti, som altså stadig eksisterer. Hun beværter arrangementet sammen med 3F og Folkebevægelsen mod EU. Mellem to cigaretter går kommunisternes formand op til podiet og beklager sig over, at “det hele handler om oprustning, og det er hele vores velfærd, der går dertil”. Men så er det godt, at vi findes, tilføjer hun og byder velkommen til dagens første taler:

Kong Frederik har netop fået en ny honnørmarch, som er blevet til efter en åben konkurrence, hvor komponister kunne dyste om, hvem der skrev den bedste march til kongen. Dansk Komponistforening kritiserer forløbet i hårde vendinger. De mener, at konkurrencen var spild af tid, en makaber opfordring til gratis arbejdskraft, og konkurrencen levede desuden ikke op til komponistforeningens retningslinjer i forbindelse med konkurrencer.

Den ene mere gruopvækkende og bekymrende sag efter den anden kommer nemlig frem i lyset, efterhånden som vi på Frihedsbrevet har gravet os ned i sager om anbringelser på en række private bosteder rundt i landet.  Vi har afsløret, hvordan udsatte unge er blevet anbragt på bosteder, som har brudt loven og svigtet deres ansvar. Der er eksempler på, hvordan psykisk syge og sårbare borgere bliver truet med tæsk, får tilbudt puffbars for at dulme nerverne og i det hele taget bliver udsat for alle tænkelige former for svigt.   Vi er også i fuld sving med at kortlægge det ofte snedigt udtænkte spindelvæv af selskaber, som bagmændene har spundet til lejligheden.  Tilsammen tegner sig konturerne af en omfattende skandale, hvor en lille gruppe mennesker trækker store millionbeløb ud til sig selv og ser stort på love og regler.

Danmarks ældste rockerklub, Hells Angels (HA), er kommet i store problemer, efter at organisationens amerikanske hovedkontor er blevet opmærksom på en video, der dokumenterer optagelsen af medlemmer med afrikanske rødder. Så store, at mindst en afdeling risikerer at blive suspenderet fra det internationale broderskab. Det har flere kilder med indblik i miljøet den seneste tid fortalt til Frihedsbrevet. Grundet sagens karakter har kilderne betinget sig anonymitet. Frihedsbrevet har tidligere beskrevet, at optagelsen af tre tidligere medlemmer fra den nedlagte gadebande NNV udløste ballade for de danske HA’ere. Det skete i slutningen af 2023, hvor HA tog problemstillingen op på et såkaldt verdensmøde i Brasilien. Her stod klubben fast på et knæsat princip om, at personer af afrikansk afstamning ikke kan optages.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den politiske filosof Jason Brennan, forfatter til bogen Against Democracy. Brennan er til daglig professor på Georgetown University i Washington D.C., hvor han forsker i grænseområdet mellem filosofi, statskundskab og økonomi med fokus på etisk ledelse og demokratisk teori. Han er også chefredaktør for fagtidsskriftet Philosophy and Public Affairs og forfatter til en lang række bøger. Vi talte om, hvad der er galt med demokratiet, om der findes alternativer, og om hvorfor politisk engagement har det med at få det værste frem i folk og gøre dem dumme, ulykkelige og vrede.  Det er en udbredt opfattelse, at der bør være respekt for politisk engagement i et demokrati; at det er beundringsværdigt at engagere sig lidenskabeligt i politik i et demokrati for at realisere det, man tror på; at vi med ærefrygt bør hylde vores demokratiske styreform. Ifølge Jason Brennan ser virkeligheden anderledes ud. Med henvisning til et hav af studier og eksperimenter i politisk psykologi konkluderer han, at politisk deltagelse i et demokrati underminerer gensidig respekt og hensyntagen. Demokratisk politik får os ofte til at hade hinanden, selv når der ikke er grund til det.  Og endnu værre: Den konflikt mellem dem og os, som præger demokratisk politik, tager vi med os ind på andre områder i samfundet, for eksempel i forbindelse med rekruttering af medarbejdere, hvor studier i USA viser, at demokratiske chefer foretrækker demokratiske medarbejdere i en situation, hvor en jobansøger med republikansk baggrund er klart bedre kvalificeret, og omvendt. I et demokrati som det amerikanske får politiske debatter om trivielle spørgsmål ligeledes ofte et apokalyptisk skær, selv om det ikke drejer sig om eksistentielle anliggender eller om den fundamentale indretning af samfundet: Skal marginalskatten hæves eller sænkes med tre procent? Skal der afsættes fem procent færre eller flere penge til uddannelsessektoren? Det strides politikerne og deres vælgere om, som om jorden er ved at gå under. Jason Brennan mener, at der er tre grunde til, at politik gør os til situationsbestemte fjender. For det første, fordi politiske beslutninger altid omfatter et begrænset antal muligheder; for det andet, fordi politiske beslutninger er monopolistiske; alle tvinges til at acceptere den samme løsning, og for det tredje, fordi politiske beslutninger i sidste ende påtvinges borgerne ufrivilligt og om nødvendigt med magt.  For at illustrere sin pointe spørger Brennan, hvordan det ville være, hvis vi som borgere skulle afholde demokratiske afstemninger om, hvilken pizza vi skal købe, eller hvilken popstjerne vi skal lytte til. Derfor mener Brennan, at vi skal overlade så få anliggender som muligt til det politiske system.

Almindeligvis, når der er sådan nogle åbent hus-arrangementer her på Christiansborg, er der i omegnen af to repræsentanter fra hvert parti, der har stjernestatus af den kaliber, at de nemt kan tillade sig at være til sådan et. Hvis man er interesseret i eksempler på, hvem det kunne være, kan man bare gå ind på Folketingets hjemmeside og finde Socialdemokratiets folketingsgruppe. De har rigtig mange, der burde være til et arrangement som det, der afholdes her i dag. Men de er her ikke.  Faktisk er der ikke rigtig nogen fra Folketinget til stede her på Christiansborg i dag den 5. juni, hvor der har lydt en åben invitation fra Folketinget til den brede befolkning om at komme på besøg, så Grundlovsdagen kan fejres i fællesskab.   Lederne af blå blok er på Fyn til et fællesarrangement. Alex Vanopslagh har endda holdt orlov fra sit barselsorlov for at være til stede, hvor den helt store nyhed virker til at være offentliggørelsen af, at de i september holder, hvad de kalder en fælles borgerlig konvent. Blå blok prøver virkelig at give et indtryk af, at de har forenet sig.  Mens de er på Fyn, er Mette Frederiksen (S) i Sønderjylland på en eller anden højskole, hvor hun holder en grundlovstale om, at børn har for meget skærmtid.  Troels Lund Poulsen (V) er til NATO-møde i Bruxelles, så Stephanie Lose (V) er sendt til Vordingborg, hvor hun siger lidt om nogle huller i en ost og meget om Forsvaret på den forudsigelige måde. Og så kan jeg på Instagram se, at Lars Løkke Rasmussen (M) er til Moderaternes 3-års fødselsdag, hvilket alle på internettet har modtaget en åben invitation til. Den er der virkelig ikke mange, der har indløst, men det har Lars Løkke altså. De er med andre ord ikke på Christiansborg i dag. Men det er der til gengæld rigtig mange andre, der er.  Grundlovsdag på Christiansborg er kulturnat for dem, der er så offentligt ansatte, at de har fri en dag som i dag. Klokken lidt over 10 begynder børnefamilier at strømme igennem sluserne, og der står folketingsbetjente klar med ikke-engangsflag, som de deler ud til enhver.  Oppe i Vandrehallen er der drikkevarer ad libitum, herunder de der kartonvand. Postevand hedder firmaet, og jeg tør ikke tænke på, hvor stor en del af deres årlige omsætning, der kommer fra deres aktiviteter her i Folketinget. Til ethvert arrangement er der gerne fyret et bord op med 50 af sådan nogle.  Jeg hader at være småborgerlig, men jeg tør omvendt ikke at tænke på, hvilket ressourceforbrug Folketinget har på ligegyldigheder af en kartonvand-kaliber.  Der begynder at komme mange børn op ad trapperne, men jeg har til gengæld endnu ikke set én eneste folketingspolitiker foruden lige et af de færøske mandater, Sjúrður Skaale. Nu er det svært for mig at genkende samtlige af de politikere, der befinder sig allerbagerst i Socialdemokratiets bagkatalog, men de er her umiddelbart ikke. Det er ærgerligt, for nede mod Folketingssalens indgangsparti har man placeret en to meter høj grundlov, hvor man bliver opfordret til at skrive sin egen paragraf ind i. På et skilt står teksten “Skriv din egen paragraf! § 90”, og til at ledsage dette er der en forklaring om, at det er meget svært at ændre Grundloven, men at det faktisk godt kan lade sig gøre. Og så opfordres man til at skrive en ekstra paragraf, altså paragraf § 90, idet der hænger nogle papirsedler ved siden af med netop det paragrafnummer på.  Nogen har valgt at udnytte chancen for at få en ny lov i Grundloven til banaliteter, fx er der på en ophængt seddel skrevet “Alle børn må få slek (sic)” og så har Thorbjørn på 5 år skrevet ind i Grundloven, at der skal være “pæne og rene skoletoiletter”. Løsninger, der kræver mere stat, og som man umiddelbart godt ville tænke, de sagtens selv kunne indfri.  Selv udnytter jeg denne mulighed for at skrive en ny paragraf ind i Grundloven markant bedre.  Her er nemlig så kedeligt på Christiansborg i disse dage, det hele handler om ulve, udlændinge og Ukraine, og når det virkelig går kedeligt for sig, så siger partierne noget om pensionsalderen, og det hidser folk sig så op over, som om den politik, de indfører i dag, stadig kommer til at stå, når vi, den vedrører, bliver gamle.  Der mangler lidt spænding for at sige det, som det er.  Et moment af spænding fik vi at mærke i sidste uge, da Folketinget valgte at hæve deres løn med en forklaring om, at de samtidig sænkede deres pension, hvilket vil have en økonomisk effekt i, skal vi se, lige omkring… år 2090.  Dét fik selvfølgelig de danske medier op af stolene, men også det er allerede blevet en smule kedeligt.  Nej, vi har brug for PET-lovens tilbagekomst. Se, den vil kunne sætte gang i noget. Derfor glæder jeg mig til, at Folketingets medlemmer vil opdage, at jeg i dag har fået skrevet en ny paragraf i Grundloven ude i Vandrehallen: “§ 90 PET skal kunne masseovervåge befolkningen”.

Det kan være svært at forstå. Også for en minister. Milliardtab og fejlslagne investeringer har gjort ATP – som inddriver midler fra samtlige lønmodtagere – til en udskældt og omdiskuteret størrelse. Anderledes ser det ud i en lille, fjern afkrog af hele Danmarks pensionskasse, den interne kapitalfond ATP Private Equity Partners (ATP PEP). Her er der store milliardafkast. Men succesen i datterselskabet koster, og det er de danske lønmodtagere, der tager regningen. For millionerne regner ned over medarbejderne i den interne kapitalfond, der kan grine hele vejen til banken. De kan nemlig få udbetalinger på over 700 millioner kroner i bonusser, som Frihedsbrevet tidligere har afsløret. Det er på trods af, at ATP tidligere har sagt, at det var slut med at udbetale bonusser til de ansatte.

Ansatte i DR bliver hyppigt sendt omtrent tre minutters gang væk fra deres egne lokaler, for at holde møder til flere tusinde kroner på et nærliggende hotel, selvom DR Byen er spækket med mødelokaler.  Alene i 2024 blev der afholdt dagsseminarer i nabobygningen ‘Zoku Hotel' for over en kvart million kroner.

Med et enkelt pennestrøg fra Donald Trump blev det tydeligt, at de amerikanske tech-giganter kan påvirkes af præsidentens ønsker. De samme amerikanske tech-giganter dominerer dansk digital infrastruktur, viser en gennemgang, Frihedsbrevet har lavet. I sidste uge deaktiverede Microsoft mailkontoen tilhørende chefanklageren for Den Internationale Domstol (ICC) i Haag, Karim Khan, efter ordre fra præsident Trump, skriver Computerworld og DR.   Microsoft bekræfter over for Frihedsbrevet, at der er sket en såkaldt “frakobling” af en embedsmand fra Den Internationale Domstol. Men tech-giganten ønsker ikke at uddybe yderligere. Milliardvirksomheden har ellers lovet, at den slags tiltag som følge af politisk pres aldrig ville ske.  Senest til en charmeoffensiv i Strasbourg i kølvandet på Donald Trumps indsættelse: Her udtrykte Microsoft stor respekt og støtte til Europa og præsenterede i den forbindelse en række europæiske digitale forpligtelser. Brad Smith, næstformand og direktør for Microsoft Corporation, sagde, at Microsoft ville tage alle midler i brug, hvis europæernes digitale suverænitet skulle gå hen og blive truet, “herunder at føre retssager”. Frihedsbrevet har foretaget en gennemgang af data fra Data Center Map, som er en database over datacentre. Gennemgangen viser, at en tredjedel af de danske datacentre, der er registreret i registeret, er ejet af amerikanske tech-virksomheder. Faktisk er der flere datacentre, der er ejet af amerikanske virksomheder, end danske.