Christina Lagoni

Danske magthavere har gang på gang forsøgt at undgå at svare på spørgsmål om en kontroversiel amerikansk forsvarsvirksomhed med tætte bånd til Trump og de amerikanske efterretningstjenester. Eksempelvis nægter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) at svare på, om virksomheden har kontrakter med det danske forsvar. Det samme gælder justitsminister Peter Hummelgaard (S), når han bliver spurgt om, den amerikanske virksomhed skal være leverandør til udvidelsen af det softwaresystem, der skal understøtte den udskældte PET-lov.  Men i kulissen har regeringen forsøgt at få et møde op at stå med topchefen i den kontroversielle virksomhed.

Minister tordnede mod lukrative ATP-bonusser. Nu viser det sig, at også ATP-ansatte har scoret 623 millioner kroner i bonus. Blå partier kræver opgør og vil have beskæftigelsesministeren på banen efter Frihedsbrevets afdækning.

Aalborgs eneste overlevende rockerborg huser Comanches MC og er ejet af en person, der selv spiller en central rolle i den fremadstormende gruppering. Klubhuset er kun en enkelt af mandens mange ejendomsinvesteringer. Udover rockerklubbens lokaler ejer han direkte og indirekte en lang række boligejendomme rundt om i Vendsyssel, og så har han også interesser inden for tatovørbranchen.

Endelig var der vind i sejlene. Efter flere år med store skæverter, kunne Danmarks mest udskældte pensionskasse – ATP – vise resultater. Det var i hvert fald den historie, ATP selv ville fortælle, da giganten tidligere i februar præsenterede regnskabet for 2025. Men der er også en anden historie.

Den ene skandalehistorie efter den anden har de senere år klistret sig til en nordsjællandsk transportkæmpe. Virksomheden har været ramt af flere belastende møgsager med beskyldninger om ulovligt dumpet jord og forsøg på at presse en privat borger til tavshed. Nu bliver der føjet et nyt lag til den del af historien, som omhandler aflæsning af jord ved en gammel råstofgrav i Nordsjælland. Region Hovedstaden har nemlig i det skjulte overdraget oplysningerne til politiet, som efterforsker sagen.

Lad os begynde med et opsigtsvækkende mord.  Den 2. marts 2022 om aftenen får Denys Kirejev et opkald af den ukrainske sikkerhedstjeneste, SBU. Chefen for landets kontraspionage, Oleksandr Poklad, vil gerne mødes med ham.  Tre dage tidligere har den 45-årige Kirejev som medlem af den ukrainske delegation deltaget i de første forhandlinger mellem Kyiv og Moskva i Belarus, efter at russiske tropper den 24. februar indledte deres invasion af Ukraine. Kirejev har en karriere i den finansielle sektor bag sig med topjobs i både ukrainske og vestlige banker, heriblandt Citibank, Rabobank og Credit Lyonnais, men han har også arbejdet for to brødre tæt på den tidligere præsident Viktor Janukovytj, der måtte flygte til Rusland i 2014 efter at være blevet afsat. Derudover er han i dybeste hemmelighed blevet rekrutteret af Ukraines efterretningstjeneste GUR, hvis øverste chef, Kyrylo Budanov, senere afslører, at de efterretninger om de russiske planer, Kirejev leverer umiddelbart før invasionen, sandsynligvis forhindrer hovedstaden Kyivs fald. Ifølge Budanov er det ham, der har bedt Kirejev deltage i forhandlingerne, og han har instrueret sin agent i at gøre, hvad han kan, for at trække dem i langdrag, så Ukraine kan vinde tid til at mobilisere sit forsvar.

Hårene på undertegnede er i konstant rejsning, som jeg bliver hvisket i ørene, at folketingsvalget er på vej, og at det vil blive afholdt i slutningen af marts. Men, siger jeg, fødevarechecken skal først stemmes igennem i marts, og der er statsbesøg i midten af måneden, og hvorfor ville man ikke vente til juni, når alle ser lidt bedre ud, og når fødevarechecksne har fået konti at danse på. Til det gentages sangen: Folketingsvalget bliver afholdt i slutningen af marts. Og selvom jeg er skeptisk, bliver man også nødt til at være forberedt på det værste, og hvis mine kilder får ret, er der sørme ikke lang tid til, at vi skal til stemmeurnerne. Derfor har vi på Frihedsbrevet valgt at overgive os til flokken af politikere og medier, der allerede har indset, at valgkampen er i gang. Vi vil ikke kæmpe imod, når den meterhøje flodbølge rammer os. Vi tilslutter os den og kører med på bølgen. Som jeg gjorde under kommunalvalget, vil jeg følge ihærdigt med i valgkampen, hvorfra jeg vil notere mine observationer og videreformidle dem til jer – Frihedsbrevet abonnenter – i dette format: Noter fra en valgkamp.

På en stille vej i den lollandske by Nakskov ligger et lille gult rækkehus Der er i sig selv ikke noget odiøst i rækkehuset. Men gennemgår man ejendommens ejeroplysninger, er der flere ting, der springer i øjnene. En nærmere granskning viser nemlig, at ejendommen har været centrum for en mystisk bolighandel mellem to virksomheder med bemærkelsesværdige ejere.

Omstridt topchef i dansk selskab, der var spået en glorværdig fremtid, anklager topanalytiker i dansk investeringsbank for at stå bag komplot.

Drew Horn er en alvorlig mand. Hans mørkebrune øjne flakker sjældent, øjenkontakten er intens, og han er afstemt venlig. Hans gestik er perfekt. Øvet, kontrolleret og aldrig overdrevet. Der er tale om en mand, der trods sin uformelle påklædning, jeans og cowboystøvler, som øjensynligt har fået en gedigen omgang medietræning.  Sjældent møder man en mand, som helt kan undgå at holde pauser i sine til tider ganske lange talestrømme, men det kan Drew Horn. Kun ét sted undervejs famler han efter ordene.