Christina Lagoni

Da Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i august 2024 stoppede som minister og meldte sig på banen som overborgmesterkandidat i København, fortsatte hun med at være medlem af Folketinget. “Det arbejde skal jeg passe,” forklarede hun dengang til DR.  Siden da har hun ikke deltaget i et eneste møde i de to udvalg, hun sidder i, eller stillet nogen spørgsmål i Folketinget, viser Frihedsbrevets gennemgang.   Over for Frihedsbrevet kalder hun det “helt naturligt”, at hun ikke har “deltaget ved nogle af møderne”.  I dag stopper hun i Folketinget for at hellige sig valgkampen i København.

Frihedsbrevet har tidligere kunnet beskrive, hvordan advokaturchefen for Københavns Politi først dansede for tæt og ragede en kvindelig medarbejder og fik en såkaldt tjenstlig irettesættelse for derefter at blive tilbudt en anden topstilling hos politiet. Nu, tre år efter, har advokaturchefen igen opført sig upassende overfor en kvindelig medarbejder og løjet for sin chef omkring det. Alligevel slipper han med en bøde og fortsætter i sin chefstilling.

Dansk politik er et vanvittigt sted, hvor den fortærskede kliche, at virkeligheden overgår fantasien, virkelig bliver mejslet i sten for tiden.  Tænk bare på sagen om formanden for snart sagt hvad som helst, Søren Gade, der kæmper med næb og klør for at holde på alle sine formandskasketter i stormvejret.  Denne uge på Frihedsbrevet har kun bekræftet, at der er fuld fart over feltet, og at der mere end nogensinde er brug for magtkritiske og uafhængige journalister, der kan afdække, hvad der foregår bag kulisserne.  Vi skal omkring definitionen på fadæser, valutaspekulation i FN og en minister, der ikke er for fin til at sætte sig selv på menuen for at sove sødt om natten.

Det Internationale Spionmuseum i Washington, D.C. anslår, at der er over 10.000 spioner i storbyen. “Verdens spionhovedstad,” er byen blevet døbt af det lokale magasin Washingtonian. Ifølge folk med kendskab til efterretningshåndværket er det netop her, verdens lande udstationerer deres bedste agenter. At et skyggefuldt og sofistikeret netværk af udenlandske og amerikanske spioner opererer i verdens mest magtfulde by, hvor både USA’s efterretningstjenester og mere end 175 ambassader har base, giver sig selv. Men i weekenden – efter at det kom frem, at Trump-administrationen angiveligt har beordret USA’s 18 efterretningstjenester om at øge sin spionage mod Danmark – valgte den danske mission i Washington at åbne portene for tusindvis af byens indbyggere. Over 5.000 nysgerrige gæster troppede op til åbent hus i ambassadekvarteret, få kilometer fra centrum – og Frihedsbrevet var også med for at lodde stemningen, tale med ambassadens ansatte, Danmarks ambassadør, Grønlands mand i Amerika, amerikanske besøgende – og ikke mindst: lede efter spioner.

Inde i bilen sad en 35-årig mand, som to dage efter døde af sine kvæstelser. Derudover befandt der sig også en 12-årig pige i bilen. Hun har en familiemæssig relation til den dræbte, men af sikkerhedshensyn er det ikke muligt at beskrive forholdet nærmere. Efter politiets opfattelse var pigen i livsfare, og derfor er de to mænd ud over drab også sigtet for drabsforsøg mod pigen.  Vicepolitiinspektør Charlotte Skovby fra Københavns Vestegns Politi har sagt, at drabet og drabsforsøget var “yderst brutalt og kynisk udført”. Fredag formiddag blev de to mænd fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Glostrup. De nægtede sig skyldige i sigtelserne mod dem, og da anklager Rasmus Kim Petersen begærede dørene lukket af hensyn til den videre efterforskning, får offentligheden foreløbig ikke kendskab til, hvilke beviser politiet mener at have mod dem.

Transportvirksomheden SCT, som har hyret Bergur Løkke Rasmussen som lobbyist, har stævnet en borger fra den nordsjællandske by Kagerup for injurier. Noget de tidligere har truet en folketingspolitiker og ekspert med. Frihedsbrevets podcast Gribbene i Skoven opruller historien og interviewer den lokale betonarbejder, som pludselig blev stævnet for sine kommentarer på Facebook. 

De seneste par uger har 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig fyldt meget i den globale offentlighed. Donald Trump har flere gange gjort opmærksom på, at det var USA, der vandt krigen, mens Xi Jinping og Vladimir Putin har fremhævet deres landes bidrag til sejren over fascismen i Europa og Asien.  Den slags er ikke nyt. Parterne er også uenige om, hvornår krigen begyndte. For USA begyndte den, da Japan i december 1941 angreb Pearl Harbor, mens den ifølge den russiske fortælling blev indledt i juni 1941, da Hitler invaderede Sovjetunionen. Kineserne var længe af den opfattelse, at Anden Verdenskrig tog sin begyndelse med den kinesisk-japanske krig i 1937, men har i den officielle udlægning nu flyttet startskuddet til den japanske besættelse af Manchuriet i 1931, mens europæerne betragter nazisternes invasion af Polen i 1939 som krigens begyndelse.

I denne uge havde jeg set frem til at bruge alle mine vågne timer på at snakke med folk, der bekymrer sig for PET-loven. Et lovforslag, der vil give PET en række yderligere muligheder for at overvåge danskerne for at gøre det nemmere at udpege potentielle trusler, og som i denne uge skulle have været førstebehandlet i Folketinget. Men justitsministeren, Peter Hummelgaard (S), anede skriften på væggen og på Twitter og har derfor udskudt lovforslaget, så det først skal til behandling en gang i efteråret.  Denne udskydelse betyder imidlertid, at Christiansborgs beboere, der havde udsigt til at bruge det meste af denne uge på at mene noget om PET-loven, nu skal finde noget andet at bruge deres tid på og noget andet at mene noget om. Derfor er jeg denne onsdag, den 14. maj, taget i Folketinget for at fornemme, hvad tiden går med, mens vi venter på PET-loven.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Radio IIII fremgår ikke længere af Kantar Gallups ugentlige oversigt over lyttertallene hos de danske radiostationer. Lyttertallet ligner nemlig “et hjertekardiogram for en mand, der er ved at afgå ved døden”, erkender direktør Nikolai Thyssen. Han forklarer, at Radio IIII har så lille en andel radiolyttere, at målingen bliver for usikker til at kunne bruges til noget seriøst. Bortset fra det går det nogenlunde planmæssigt, siger Thyssen. Det er ærgerligt, at der ikke er flere lyttere, mener Enhedslistens medieordfører, der samtidig slår fast, at hele den efterhånden lange historie om Radio IIII bør tjene som politisk lærestreg.