Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

“An offer you can’t refu­se”: Nuuk-loka­le blev lok­ket med røde bøf­fer og hat­te for at vise støt­te til Trump 

Donald Trump Jr. besøger Nuuk i Grønland tirsdag den 7. januar 2025. (Foto: Emil Stach/Scanpix 2025)

“Da vi stod ved Brugsen, sagde de, at hvis vi tager med, så er der frokost.”  Ordene kommer fra en lokal indbygger, der stod foran indgangen til Nuuks måske fineste hotel, Hotel Hans Egede. Vedkommende var iført den velkendte røde Make America Great Again-kasket, der i årevis har været et af Trump-bevægelsens mest genkendelige stykker merchandise – og symboler, ikke mindst. Frokostinvitationen kom fra en række unge amerikanere, også iført røde kasketter. De var ankommet allerede dagen forinden for at bane vejen for USA’s kommende præsidents søn, Donald Trump Jr., der ifølge ham selv var på privat ferie. 

Ti år efter Char­lie Heb­do: “Vesten har givet køb på ytrings­fri­he­den i et omfang, som ingen hav­de fore­stil­let sig”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det er i dag ti år siden terrorangrebet på Charlie Hebdo, der fik danske politikere til at stå last og brast om ytringsfriheden i værdikampen mod islamistiske kræfter. I sympati med Danmark havde Charlie Hebdo bragt muhammedtegningerne, og nu skulle europæerne stå sammen om vestlige værdier. Godt en måned senere fulgte angrebene på Krudttønden og synagogen i København, og værdikampen var på sit højeste. Men ifølge den daværende franske ambassadør i Danmark Francois Zimeray er det kun gået den forkerte vej siden.  Zimeray fremhæver koranloven som et eksempel på, hvor skævt det er gået siden – og så mener han endda, at Charlie Hebdo-ofrene ville overveje, om de risikerede deres liv forgæves.  Også den polske kunstner Agnieszka Kolek, der overlevede terrorangrebet på Krudttønden i København, mener, at den danske regering med koranloven har givet køb på værdikampen. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) forsvarer koranloven og siger, at den har virket efter hensigten. 

Intern bal­la­de i DF: Anders Visti­sen har to ansat­te med for­tid i høj­re­ek­strem bevæ­gel­se

Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix

Dansk Folkepartis europaparlamentariker, Anders Vistisen, har ansat to assistenter med en yderst kontroversiel fortid på sit kontor i Bruxelles.  Begge har været en del af den højreekstreme organisation Generation Identitær, der vil have alle muslimer ud af Europa. Det har skabt intern røre i Dansk Folkeparti, der har en lang tradition for at ekskludere medlemmer, der har sympatier til højre for partiet. Mens Anders Vistisen har ansat de to, så har flere af hans gruppefæller i EU arbejdet aktivt for at gøre bevægelsen ulovlig i deres respektive lande. 

Hvad blev der af soli­da­ri­te­ten med Char­lie Heb­do?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Frankrigs tidligere ambassadør i Danmark Francois Zimeray. Det har jeg, fordi det i næste uge er ti år siden, at to islamiske terrorister trængte ind på det franske satiremagasin Charlie Hebdos redaktion i Paris og myrdede 12 mennesker, heriblandt flere af bladets mest berømte tegnere. De følgende dage blev yderligere seks mennesker dræbt, da en af terroristernes bekendte trængte ind i et jødisk supermarked i Paris og tog flere gidsler. Måneden efter fandt et lignende terrorangreb sted i København, da en bevæbnet ung mand den 14. februar 2015 forsøgte at tvinge sig adgang til et arrangement i Krudttønden på Østerbro med titlen Kunst, blasfemi og ytringsfrihed, hvor Francois Zimeray var blandt talerne. En af deltagerne blev dræbt og flere betjente såret. Senere samme dag forsøgte terroristen at trænge ind i synagogen i Krystalgade, hvor en jødisk vagt blev dræbt. Gerningsmanden blev senere skudt af politiet. Vi talte om Charlie Hebdo, hvad der skete i Krudttønden, om den islamiske puritanisme, der har fundet sammen med woke-puritanismen, og som ifølge Zimeray har haft held til at intimidere det meste af den vestlige kulturkreds. Vi talte også om Den Internationale Straffedomstol, som ifølge Zimeray ligger i ruiner, og om, hvorfor vi måske er vidne til afslutningen på en epoke, hvor menneskerettighederne stod i centrum. Endelig talte vi om, hvad der er gået galt for Europa og Frankrig.

Kon­kur­ser og mas­siv gæld: Små virk­som­he­der føler sig snydt af Dan­marks stør­ste web­bu­reau­er

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En splinterny hjemmeside med dertilhørende support, servicepakker og markedsføring på Google og på Facebook, og så vil det ellers vælte ind med kunder i butikken.  Sådan lød salgstalen til en lang række små virksomheder, da de indgik en aftale med Danmarks to største webbureauer Group Online og Web-Koncept.  Men det gode tilbud kom dog med en betingelse – virksomhederne skulle skrive under på en syvårig kontrakt med webbureauerne.  Og det har været et dyrt bekendtskab for mange virksomhedsejere.  Frihedsbrevet har været i kontakt med i alt 26 tidligere og nuværende virksomhedsejere, der har været kunder hos Group Online og Web-Koncept.  Samstemmende fortæller de, at de ikke har fået, hvad de er blevet lovet, og at kontrakterne har været tæt på umulige at komme ud af, hvilket i flere tilfælde har været årsagen til, at de har måttet dreje nøglen om.  “Det er helt umuligt at komme ud af, og de har aldrig leveret nogen god markedsføring eller optimering, der har gavnet min forretning,” siger murer Denis Vasiltchenko, der står til udgifter på mere end 280.000 kroner efter at have indgået en aftale med Group Online. Hos de små- og mellemstore virksomheders brancheorganisation, SMVdanmark, kender man også til de to webbureauers metoder. 

Sådan faci­li­te­rer man hvid­vask for 3 mil­li­ar­der kro­ner uden at bli­ve straf­fet

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Det kor­te af det lan­ge  Mere end tre mil­li­ar­der kro­ner er ble­vet hvid­va­sket gen­nem en af Dan­marks mind­ste ban­ker, Køben­havns Andelskas­se, på bare halvan­det år. Men ban­ken – der siden er ble­vet over­ta­get af sta­tens skral­des­pands­sel­skab, Finan­si­el Sta­bi­li­tet – slip­per for at beta­le bøden på 794 mil­li­o­ner kro­ner.  Ban­kens davæ­ren­de ledel­se er gået der­fra stort… Continued

Svin­ger kom­mu­ne­kor­tet i Aal­borg: Champag­ne, øl og bur­ge­re efter mid­nat

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Når byrødderne mødes til diverse topmøder i Kommunernes Landsforening, får kommunekortet ikke lov at ligge stille i pungen.  Det bliver svunget både før og efter møderne, viser aktindsigt i kommunernes udgifter. Der er blandt andet tale om champagne til fejring af et ridderkors og øl og burgere efter midnat.

Nye oplys­nin­ger bela­ster psy­ki­a­tri­di­rek­tør: Blev adva­ret om svigt for fire år siden 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

“Jeg kan ikke mere, mor. Jeg kan ikke mere,” hulkede Nikolaj. Over telefonen tryglede han sin mor om at hente ham fra Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers. I den anden ende forsøgte Ann-Kristin Jensen at berolige sin søn. “Jeg laver vejrtrækningsøvelser med ham. Vi tæller skridt sammen, mens han går rundt i det tomme rum. Han græder og siger ‘jeg vil hjem, mor’. Han er bare syg, syg, syg,” siger Ann-Kristin Jensen. Hver aften igennem 12 dage fik Nikolaj lov til at ringe til sin mor i 30 minutter. Her forsøgte Ann-Kristin Jensen at hjælpe sin søn med at få kontrol over stemmerne i hans hoved. Stemmerne kom fra usynlige mænd og kvinder, der truede med at dræbe hans familie, hvis ikke han lyttede efter. Efter otte dage brækker den dengang 23-årige Nikolaj sin hånd ved at slå den ind i væggen. Men selvom han klager over smerterne, der har farvet hånden i gule, blå og sorte nuancer, bliver han først opereret, efter at han bliver udskrevet.  Ved udskrivningen er sønnen i meget dårlig forfatning, forklarer Ann-Kristin Jensen. “Da Nikolaj bliver udskrevet, er han mere psykotisk og har det dårligere, end da han blev indlagt,” siger hun.  En måned efter at sønnen er blevet udskrevet, skriver Ann-Kristin Jensen en klage over den behandling, som sønnen modtog. Klagen blev den 26. september 2020 sendt direkte til Tina Ebler, den øverste direktør for psykiatrien i Region Midtjylland. Hidtil er hun gået fri i sagen om Afsnit C, mens ledelseslaget under hende på psykiatrisygehuset i Randers er blevet fyret efter Frihedsbrevets afsløringer. Selv har Tina Ebler forklaret, at hun kun har modtaget to advarsler i sagen, henholdsvis i januar og oktober 2023. Historien om Nikolaj viser noget andet.

Ingen har over­blik over antal­let af “øde­læg­gen­de” gylleud­s­lip

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Hvert år oversvømmes naturen flere steder i landet på et øjeblik af flere tons gylle med alvorlige miljøkonsekvenser til følge. Kilden til forureningerne er blandt andet gylletanke og biogasanlæg. Selvom ulykkerne sker mange gange årligt og ifølge fagfolk kan efterlade omkringliggende åer og søer i livløs tilstand, har ingen overblik over problemets omfang.  Danmark har lige fået en “historisk” Grøn Trepart, men alligevel har hverken Miljøstyrelsen eller den nye Styrelse for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø overblik over ulykkernes antal eller omfang. Landets 98 kommuner har nemlig ikke pligt til at indberette de massive gylleudslip.

Satel­lit­da­ta afslø­rer, at CO2-udled­nin­gen fra dansk olie­felt er stør­re end det, de offi­ci­el­le tal viser  

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Siden 2018 har franske TotalEnergies været en central spiller i Danmarks olie- og gasproduktion. Selskabet købte dengang det tidligere Mærsk Oil og overtog dermed ansvaret for flere af de vigtigste olie- og gasfelter, herunder Gorm-feltet, som er Danmarks næstmest produktive, der ligger i Nordsøen 200 km vest for Esbjerg. Når olie og gas pumpes op fra undergrunden, følger der ofte uønsket gas med. For at slippe af med gassen og undgå farlige tryk på platformene, brændes denne gas af i en proces kaldet “flaring”. Tilbage i 2022 kunne EnergiWatch så berette, baseret på satellitdata, at TotalEnergies udledte massive mængder CO2 gennem deres såkaldte rutineflaring, og afdækningen førte til et samråd, der fik den daværende klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) til at forbyde rutineflaring fra den 1. juli 2023. TotalEnergies udleder dog stadig CO2 gennem såkaldt “sikkerhedsflaring”, og satellitdata viser, at der gemmer sig en markant forskel mellem de officielle udledningstal, og det, uafhængige forskere kommer frem til.