Christina Lagoni

Kroningen af Kamala Harris, en multietnisk liberal fra Californien med en broget politisk profil, viser også et markant – og muligvis risikabelt – brud med den strategi, Demokraterne har anvendt til at vinde valg i Trump-årene: at satse på midtersøgende kandidater. Men selvom hendes kandidatur har nogle iboende risici, er det måske præcis det, partiet har brug for for at genvinde momentum.

På linje med flertallet af danskerne finder Venstres Jan E. Jørgensen debatten om Israel-Palæstinakonflikten ubehagelig, svær og polariseret. Det i en grad, hvor han i december besluttede helt at trække sig fra den. Men nu er Venstre-politikeren vendt “en lille smule” tilbage. Frihedsbrevet mødte Jan E. Jørgensen til en snak om, hvem der passer på debatten, når selv landets folkevalgte politikere finder det lettere at blande sig udenom.

Jeg må tilstå, at jeg elsker den tyske filminstruktør og forfatter Werner Herzog (f. 1942), og apropos kulde skal jeg straks henvise til hans lille mesterværk om Antarktis, nemlig Netflix-dokumentarfilmen Encounters at the End of the World fra 2007. Herzog laver her som altid sin egen voice-over med en uefterlignelig, gebrokken og hæs tysk stemmeføring, og vi kommer ned under vandet i det sære, absurd kolde Sydpols-hav og op blandt de spøjse kongepingviner, hvor Herzog straks øjner et eksistentielt drama.

Dette er første kapitel af Vads Velsignelse: En portrætserie i tre kapitler om Frederik Vad, Socialdemokratiets unge, stridslystne og kontroversielle udlændinge- og integrationsordfører. Portrættet kan læses eller lyttes som en lydfortælling.

Kapitel 1, Vækkelsen, fortæller historien om Frederik Vads nye religiøse vækkelse, om det politiske stormvejr, han har befundet sig i det meste af foråret og om alle de store følelser, han ikke har lært sig at beherske endnu.

På sidstedagen åbner himlen sig, lader tung regn falde over Folkemødet og skiller syndere fra sønner. Sidstnævnte søger ly i Allinge Kirke.

En af dem er Frederik Vad.

For to årtier siden fandt han vejen ind i sit parti, for ti år siden til sin politiske fløj og for et par år siden til sin kristne tro. For nylig fandt han så forbindelsen mellem sin verdslige og religiøse overbevisning, og i dag tager den unge socialdemokrat to trin ad gangen mod toppen, mod kirkegulvets mægtige prædikestol, som han er inviteret op på i anledning af dagens gudstjeneste.

Betror man Frederik Vad ordets magt, tager han den.

Op stiger talentet i sådan en hast, at han går den forkerte vej rundt om vindeltrappen og ender i en blindgyde. Fra kirkebænken lyder en kollektiv latter på bekostning af den unge politiker. Han må vende rundt, først duknakket og forlegen, så med oprejst pande.

Heldigvis for Frederik Vad er han politisk garvet nok til at vide, at den slags små bump på vejen kan vendes til hans fordel. Sårbarhed kan vække sympati, og den slags er han særligt modtagelig for i disse måneder.

Så han fortsætter ufortrødent.

Sådan kan historien skrives om Frederik Vads opdrift i kirken i dag, og sådan kan den skrives om hans politiske fremdrift i almindelighed.

Om en måneds tid, den 1. september, har Frederik Vad været til stede på denne jord i 30 år. Det seneste halve år har været det suverænt hårdeste for ham.

Hans insisterende attitude har Frihedsbrevet bevidnet det meste af juni. Vi har fulgt Frederik Vad rundt på Folkemødet, i hans valgkreds, på Christiansborg og i hans hjemby, hvor han nu lever med hemmelig adresse.

Vi har talt med ham, hans følgere og fjender for at blive klogere på manden, politikeren og fænomenet Frederik Vad. For at fortælle historien om ham, der siges at være kronprinsens kronsprins i Socialdemokratiet. Ham, som formår at forføre og forfærde i sådan en grad, at han i sin første valgperiode og i en alder af 29 har været årets mest omtalte politiker i Danmark.

Historien om Frederik Vad er historien om en ung, ambitiøs socialdemokrat velsignet med store ambitioner fra sig selv og endnu større forventninger fra omverden. De, der kender ham godt, enten forventer eller frygter, at han en dag bliver statsminister.

Det er historien om en mand, som blev partimedlem, før han blev teenager, og som på én gang repræsenterer partiets fremtid og fortid: Han er “venstreorienteret og borgerlig”, progressiv og nykristen. Som nylig DSU-formand repræsenterer han ungdommens stemme og samtidig en socialdemokratisk arv fra efterkrigstiden.

Derfor handler historien om Frederik Vad også om tidsånden – dette uhåndgribelige fænomen, der aldrig kan faktatjekkes og derfor altid er til forhandling blandt dem, der tør udfordre den.

Det gør Frederik Vad. Med en socialdemokratisk rose i den ene hånd og en bibel i den anden – hans to våben i det han kalder “den nye værdikamp”.

En værdikamp, Vad forsøgte at lancere i sin udskældte Folketingstale en fredag i april, men som blev klemt af en “fodfejl”, han begik, da han lod sine følelser tage over for fornuften. Så meget desto mere oplagt er det at udfolde Vads værdikamp her – dens baggrund, formål, potentiale og faldgruber.

16 millioner skattekroner har det kostet at gøre bispeboligerne i stand for de tre senest udnævnte biskopper. Roskildes biskop har fået sat sin bolig på 286 kvadratmeter i stand for 8,6 millioner – betalt af stats- og kirkekassen. Professor i økonomi fra Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det er uansvarlig omgang med offentlige midler

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) lejede fire overnatninger på Folkemødet gennem udlejnings- og lobbybureauet Rud Pedersen, der også er ministerens tidligere arbejdsplads. Og det er problematisk ifølge formanden for antikorruptions-NGO’en Transparency International, Jesper Olsen, fordi det giver lobbyisterne og deres kunder helt særlig adgang til ministeren.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en hyppigt gentaget påstand af USA's præsident Joe Biden og hans udenrigsminister, forsvarsminister samt nationale sikkerhedsrådgiver; nemlig at Rusland vil angribe et NATO-land, hvis ikke Vladimir Putin bliver stoppet i Ukraine.

I denne uges Fri Kritik skal vi stifte bekendtskab med den seneste Hamsun-oversættelse i rækken, nemlig den første roman i hans såkaldte “vandrertrilogi”, Under høststjernen fra 1906. Dertil skal vi læse britiske Sheena Patels aktuelle millenial-debutroman Jeg er fan.

Frihedsbrevets journalist Sofie Frøkjær har talt med Rasmus Prehn (S) om at tage en “vaskeægte røvtur” fra toppen til bunden og i grunden befinde sig meget godt der.

I lørdags blev Donald Trump ramt af skud. Hvad sker der nu? For at forstå de mulige konsekvenser har Frihedsbrevet talt med Del Quentin Wilber, forfatter til den anmelderroste bog ‘Rawhide Down: The Near Assassination of Ronald Reagan’, om sidste gang en amerikansk præsident blev ramt og såret af en kugle. Han taler indgående om forskelle og paralleller mellem det, der skete i 1981 og de dramatiske scener, vi var vidne til henover weekenden, og hvad der måske er i vente for Donald Trump og USA.