Christina Lagoni

“Mask på, Aprilia Leonardo, Og vi trykker, Ligesom vi var i Chicago, Heromkring skal der nemlig være fart på, Alle heromkring de vil gerne være El Chapo”. Sådan lyder de første strofer af Shooter Gangs rapnummer “Mask på” (2019). Teksten og videoen er en slags hyldest til det aarhusianske boligområde Trillegården, hvor gruppens medlemmer Abdi, Tan og Belly er opvokset. Både teksten og videoen dyrker gangsterkulturen med alt, hvad dertil hører af Guy Fawkes-masker, tracksuits, halsedisser, skydevåben og – ja – Aprilia Leonardo-scootere.

Men hvad laver en italiensk tohjuler i gangsterrap? Et køretøj, som også optræder i en lang række film og tv-serier. Det kaninhul dykker denne uges Fri Bandit ned i.

I denne uges Fri Tænkning reflekterer jeg over ytringsfrihedens tilstand i en digital verden. Jeg gør det i en filosofisk kontekst med udgangspunkt i det seneste nummer af det amerikanske tidsskrift Daedalus, som har samlet et imponerende felt af skribenter med en mangfoldighed af perspektiver under overskriften The Future of Free Speech, ytringsfrihedens fremtid.

Ved et vælgermøde på Long Island i sidste uge talte Frihedsbrevet med over tyve Trump-vælgere om det forestående præsidentvalg. Efterfølgende overværede den udsendte reporter en ætsende, halvanden time lang tale fra den tidligere præsident i en tætpakket arena, få kilometer øst for New York City. Det, der stod tilbage, var et klarere billede af Trump-fænomenet og hvorfor han stadig har så godt fat i millioner af amerikanske vælgere.

Den profilerede advokat Knud Foldschack er ikke fremmed for kritik og løftede pegefingre. De seneste to år har Erhvervsstyrelsen truffet seks afgørelser over for fonde, hvor Knud Foldschack sidder med i bestyrelserne – i de fleste som formand.

Erhvervsstyrelsen har blandt andet indskærpet reglerne, givet fondene påbud for dobbeltroller og udtalt kritik af ulovlige lån.

Det er på trods af, at advokaten, sidst Frihedsbrevet talte med ham for to uger siden, afviste, at der var noget at komme efter.

Knud Foldschack kan ikke genkende det billede, som Frihedsbrevet tegner i denne artikel.

Arbejdstilsynet har givet påbud til Afsnit C i Regionspsykiatrien Randers, fordi flere ansatte har følt sig mobbet, chikaneret eller overfuset af ledelse og kolleger, skriver Arbejdstilsynet.

Afsnit C er omdrejningspunktet for en alvorlig whistleblowersag, hvor den ledende overlæge Kristian Kærup Sloth er blevet fyret, og man skal nu undersøge hans behandling af op mod 1.500 patienter.

Tidligere og nuværende ansatte uddyber i dag kritikken over for Frihedsbrevet og retter en hård kritik mod oversygeplejerske Mette Hartz Hagensen, der udgør den anden halvdel af ledelsen, og som fortsat er ansat som leder på afsnittet.

Mette Hartz Hagensen beklager over for ansatte, som har følt sig krænket og siger, at det ikke har været hendes intention.

Kristian Kærup Sloth afviser at have overfuset medarbejdere. Generelt afviser han kritikken fra whistleblowersagen og mener, at han er udsat for en hetz.

Stående foran pressekorpset i Spejlsalen i Statsministeriet, onsdag den 18. september kl. 10 om formiddagen, mens han var i gang med at præsentere en storstilet sundhedsreform, kom udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til at bruge et besynderligt lille ord om dette enormt omsiggribende udspil, som byder på hele 17 nye sundhedsråd, der tilsammen vil gøre det endnu nemmere at forskyde ansvaret på det politiske niveau.

De færreste journalister lagde mærke til det, men pludselig kaldte Lars Løkke Rasmussen denne nye sundhedsreform for – citat – “et produkt”. Hvilket var noget, jeg umiddelbart studsede over, for man kan næppe tale mere lidenskabsløst og nonchalant om en reform til milliarder af skattekroner, hvorom danskernes liv står på spil, end som værende… et produkt.

På den anden side var det tydeligvis ikke Lars Løkke Rasmussens bedste dag på jobbet. Han så faktisk helt baldret ud. Hans øjne var røde, og selvom jeg selvfølgelig ikke skal kunne sige, om han havde tømmermænd eller ej, fik jeg i hvert fald selv tømmermænd bare af at kigge på ham. Det kan selvfølgelig også være, at han havde sovet dårligt den forgangne nat – det havde netop været fuldmåne – men han lignede i hvert fald ikke verdens bedste reklame for en sundhedsreform, som han stod der i al sin smadrethed. Derfor er det selvfølgelig heller ikke fair fra min side at tærske langhalm på enkelte ordvalg, som Lars Løkke Rasmussen tog i munden, men det slog mig bare, hvor afslørende det var, at han brugte udtrykket et produkt om denne længe ventede og – måtte pressen forstå – historiske sundhedsreform. Som om der ligeså godt kunne være tale om en tube tandpasta eller en vinkelsliber eller en rulle cervelatpølse.

Helsingørs biskop rejser nu en tilsynssag og varsler en mulig erstatningssag, efter at den tidligere præst og nuværende menighedsrådsformand i Farum købte sin bolig af kirken for knap 200.000 kroner under vurderingen, uden boligen blev sat offentligt til salg.

Men også i Odder og Middelfart har præster købt deres præsteboliger af kirken, uden det har været muligt for andre skatteydere at afgive bud.

En lang række eksperter var stærkt kritiske, da staten tilbage i 2021 satsede på, at de to lægemidler Paxlovid og Lagevrio kunne bruges i kampen mod den frygtede coronavirus.

Men på trods af advarslerne indkøbte man for 450 millioner kroner af medicinen, der sidenhen har samlet støv.

Nu skal lageret destrueres.

En 19-årig mand fra Malmø blev under stort sikkerhedsopbud onsdag eftermiddag ført ind i Frederiksberg Byrets sal 002. Han havde håndjern på og var mandsopdækket af både politi og transportbetjente fra Kriminalforsorgen. Da betjentene havde befriet ham for lænkerne, hilste han smilende på sin advokat og så smilende ud mod tilhørerne.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske forsker og tidligere efterretningsanalytiker, Julian Richards. Det skyldes, at Richards netop har udgivet en bog om den pakistanske sikkerhedstjenestes historie med titlen Pakistan’s ISI: A Concise History of the Inter-Services Intelligence Directorate.

Richards har en ph.d. i geografi, hvor han udførte feltarbejde i Pakistan og studerede politisk vold i den sydlige del af landet. Siden blev han hyret af den britiske stat, hvor han i 20 år beskæftigede sig med sikkerhed og efterretningsvirksomhed, hvorpå han vendte tilbage til den akademiske verden, og i 2008 var han med til at grundlægge Centre for Security and Intelligence Studies på University of Buckingham, hvor han i dag er professor.