Flemming Rose

Chefredaktør på Frihedsbrevet. Han har en fortid som korrespondent for Berlingske og Jyllands-Posten i Moskva og Washington og har været kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten. Han har også været seniorforsker på tænketanken Cato Institute i Washington D.C.

Flemming@frihedsbrevet.dk

Er Vesten ved at kom­me i mindretal?

Den forgangne uges vigtigste internationale begivenhed var mødet mellem Kinas Xi Jinping og Ruslands Vladimir Putin. Jeg analyserer det i denne uges Fri Tænkning i lyset af et andet topmøde mellem Kinas og USA's ledere for godt et halvt århundrede siden og spørger, hvordan vi skal forstå det nære forhold mellem Rusland og Kina og deres tilsyneladende held med at vinde Det Globale Syds opbakning til en ny global orden, hvor det er Vesten, der i stigende grad risikerer at komme i mindretal – ikke Kina og Rusland.

Dan­marks ambas­sa­dør: Det var en fejl at gå med USA ind i Irak

På mandag er det 20 år siden, at den amerikansk-ledede invasion og besættelse af Irak begyndte. I den forbindelse har jeg til denne uges Fri Tænkning talt med Torben Gettermann, som i foråret 2003 blev sendt til Irak som Danmarks repræsentant og senere ambassadør. Gettermann var udstationeret i godt to år og fulgte på nærmeste hold udviklingen i Irak og den rolle, Danmark, USA og andre koalitionspartnere spillede

Øko­nom: Sådan blev Dan­mark et rigt land

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med økonom og virksomhedshistoriker Stefan Kirkegaard Sløk Madsen, som er aktuel med en bog om dansk kapitalismes historie. Vi talte om, hvad kapitalisme er, hvordan den kom til Danmark, hvordan Danmark blev rigt, om der findes en sammenhæng mellem økonomisk vækst og demokrati, om den mest udbredte misforståelse om dansk økonomi, om hvad kapitalistiske økonomier har til fælles, og om hvorfor kapitalisme er et misvisende ord at bruge om det, man normalt forstår ved en kapitalistisk økonomi.

Medi­e­a­na­ly­ti­ker: Twit­ter-files afdæk­ker det stør­ste over­greb på ytrings­fri­he­den i min levetid

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske medieanalytiker Martin Gurri om de såkaldte Twitter-files. Gurri er forfatter til et banebrydende værk om de politiske og sociale konsekvenser af den informations-tsunami, der med udbredelsen af Internettet og den digitale teknologi ramte verden omkring århundredskiftet, og siden bare er taget til i styrke. Gurri kommenterer Twitter-files og sætter dem ind i en bredere historisk og politisk sammenhæng.

Et år med magisk tænkning

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på et år med krig i Ukraine, gør status og giver ordet til en række forskellige stemmer, hvoraf nogle også forsøger at kigge ind i fremtiden. Der er kommentarer til den aktuelle situation på slagmarken, og hvordan perspektivet ser ud med modstridende budskaber fra Det Hvide Hus. Der bliver også plads til hård kritik af medierne, til en stemme fra Det Globale Syd samt til et bud på, hvordan man med Vesttyskland som model kan forestille sig Ukraines plads på Europakortet i 2030.

Sådan vandt dol­la­ren Den Kol­de Krig

I denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske historiker Fritz Bartel, som er aktuel med en dybt original bog om afslutningen på Den Kolde Krig. Bartels udlægning af de sidste 15-20 år af Den Kolde Krig er relevant for dem, der på den ene side gerne vil forstå, hvad der blev udslagsgivende for konflikten, og samtidig reflektere over, hvordan situationen under Den Kolde Krig adskiller sig fra den stormagtskonfrontation, vi er vidne til i dag.

Freds­af­ta­len der før­te til krig

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den østrigske diplomat Wolfgang Sporrer om, hvorfor syv års bestræbelser på at finde en fredelig løsning på konflikten i Ukraine slog fejl. Sporrer har særlige forudsætninger for at tale om, hvad der gik galt, eftersom han i perioden fra 2014 til 2020 var chef for den afdeling af OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) i Kyiv, som havde ansvar for at fremme dialog mellem de krigsførende parter om respekt for menneskerettigheder og demokratiske normer.