Kasper Steenbach

Kasper Steenbach skriver om fodbold i nyhedsbrevet Fri Spark. Han er tidligere chefredaktør på magasinerne Euroman og Dossier og forfatter til fodboldbøgerne 'Spillet om FCK' og 'HOLDET', der handler om opbygningen af det danske landshold, der nåede EM-semifinalen i 2021.

kasper@frihedsbrevet.dk

Mal­len fra Zara­gosa er blandt Phil Fodens stør­ste trofæer

Han er Englands mest oplagte bud på en kommende Ballon d’Or-vinder, analyserer Brentford-cheftræner Thomas Frank. Lige nu er han den bedste spiller i Premier League, supplerer den levende legende Pep Guardiola. Der har snart sagt altid været næret store forventninger til talentet Philip Walter Foden – ikke mindst efter at han i 2017 modtog Golden Ball som turneringens bedste spiller, da han med England vandt VM for U17-landshold. Midt i det aktuelle slutspil om det engelske mesterskab ser den vævre Manchester City-spiller – bedst kendt som Phil Foden, men også kaldet The Stockport Iniesta eller The Sniper – ud til for alvor at indfri dem. Men det bedste af det hele er, at han modsat de fleste af sine kolleger i branchen ikke hopper på det første og bedste fly til Dubai, når han har et par kamp- og træningsfrie dage. Nej, Phil Foden pakker sit fiskegrej og kører mod de alt andet end nyrige omgivelser i Stoke.

Mund­af­læ­se­ren fra Middlesex

21 år og 14 dage gamle Rasmus Højlund blev med sine to mål for Manchester United i søndagens kamp mod Luton den yngste spiller i historien til at score i seks Premier League-kampe i træk. Thomas Tuchel meldtes fra officielt hold færdig som cheftræner i kriseramte Bayern München, når indeværende sæson er spillet til ende. Kylian Mbappé meddelte Paris Saint Germain, at han forlader klubben, når hans kontrakt udløber til sommer. Hver uge i international fodbold har sine hovedpersoner. En af de mere oversete er Jeremy Freeman.

Metal­træt­hed og hiphop-assister

”I am running out of energy,” forklarede Jürgen Klopp, da han annoncerede sit snarlige farvel til Liverpool FC, og lige præcis manglende energi duer jo ikke, når man spiller heavy metal-fodbold. Fri Spark taler i denne udgave med forfatteren til markedets bedste Klopp-biografi om både den tyske træners og Liverpool FC’s perspektiver for fremtiden, inden vi afsøger såvel produktion som talent hos FC Københavns nytilkomne hobby-hiphop-producer.

Ronal­do udvi­der vokskabinettet

Hvad har Dubai Globe Soccer Awards til fælles med den for længst hedengangne centraleuropæiske klubturnering ved navn Mitropa Cup? Kan man optræde som sandhedsvidne i vurderingen af Saudi Pro League, og alt andet for den sags skyld, når man har indrettet eget museum med blandt andet en imposant bronzestatue og to voksfigurer af sig selv? Indgår Aspirin og Roundup i opskriften på Bayer Leverkusens stime som ubesejret? Og kan du vænne dig til at sige Grimaldo i stedet for Ronaldo?

Myren og Kej­se­ren og den evi­ge pløjemark

Velkommen til årets første Fri Spark, hvor vi ærer mesterspillerne og -trænerne Zagallo og Beckenbauer for deres indflydelse på fodboldens idéhistorie. Vi runder af med en tilstandsrapport på den hårdt prøvede og kritiserede bane i Parken, som i 2024 lægger græs til stjerneaktører som Manchester City – og Metallica, The Minds of 99 og Pink.

The Fri Spark Awards 2023

Hvad vil vi huske fodboldåret 2023 for? Fri Spark giver sine bud med denne prisuddeling, der blandt andet indeholder kategorierne Årets fyraftensprof, Årets fodboldspillerbogklub, Årets fodboldrelaterede sultestrejke samt Årets orlov i elektrikerfaget med indflydelse på det europæiske gruppespil.

Never say Neverkusen

I forrige Fri Spark var vi omkring Girona FC, der udfordrer hierarkiet i toppen af spansk fodbold. Også i den øverste del af tysk klubfodbold er der måske en revolution i gang: Bayern München, der har vundet Bundesligaen de seneste 11 sæsoner i træk, er p.t. henvist til andenpladsen af Bayer Leverkusen, der ellers går under tilnavnet Neverkusen, fordi de aldrig rigtig vinder noget af betydning.

Den cata­lan­ske fodboldrevolution

Vi skal kun få år tilbage, før at Girona var mest kendt for El Celler de Can Roca, der blev kåret som verdens bedste restaurant i 2013 og 2015, og for at have lagt kloster, bro og anden kulisse til indspilningerne af Game of Thrones. I dag er byen nord for Barcelona med de 97.586 indbyggere også berømmet for at udfordre hierarkiet i spansk klubfodbold. Hvordan er det kommet så vidt, og kan Girona FC ligefrem blive den blot tredje klub, udover Atlético Madrid og Valencia, som siden årtusindeskiftet formår at fravriste Real Madrid eller FC Barcelona den spanske mesterskabstitel?

Da shei­ker­nes alli­an­ce ind­t­og FIFAs inderkreds

VM-slutrunden i 2034 går til Saudi-Arabien, medmindre en stærkt uforudset situation opstår. Men hvor begynder historien om, hvordan autokratier forsøger at vaske henrettelser af systemkritikere og andre horrible overgreb på sine befolkninger væk med værtskaber for store sportsbegivenheder? I den moderne fodboldhistorie er FIFA-præsidentvalgkampen i 2016 et interessant nedslag. Mød Sheik Salman Bin Ebrahim Al-Khalifa og Sheik Ahmad al-Fahad al-Sabah.