Kathrine Elmose Jørgensen

Gennem tiden har ikke-jihadister produceret kulturelt indhold om jihadisme og terrorisme i form af film, tv-serier, podcasts og bøger. Men har jihadisterne selv et kulturelt forbrug? Og hvordan kan det i så fald karakteriseres? Det handler denne uges Fri Jihad om.

I denne uges Fri Jihad anbefaler jeg, hvad man kan dykke ned i, hvis man vil vide mere om terror og ekstremisme. Det er ikke det mest opmuntrende emne på en sommerdag, men ikke desto mindre er det interessant og vigtigt. Måske man kan bruge tiden i en hængekøje, undervejs i bilen eller på sofaen til at fordybe sig og blive klogere.

Onsdag den 29. juni blev Salah Abdeslam idømt fængsel på livstid. Han deltog i terrorangrebet i Paris i november 2015 og var den eneste af de medvirkende, der overlevede. I april undskyldte Abdeslam over for ofrene under et af retsmøderne, og to dage før domsafsigelsen undskyldte han endnu engang i retten. Sagen rejser spørgsmålet om, hvad vi skal stille op med terroristers undskyldninger. Det er temaet for denne uges Fri Jihad.

Søndagens skudangreb i storcenteret Field’s har efter alt at dømme intet med hverken jihadistisk eller højreekstrem terror at gøre, selvom mange formentlig gjorde sig tanker i den retning - inklusiv mig selv. Uanset motivet var angrebet i Field’s koldblodigt og dybt tragisk. Et lignende angreb er heldigvis ikke set på dansk jord siden det jihadistisk motiverede terrorangreb i København i 2015. Derfor kommer denne uges nyhedsbrev til at handle om søndagens brutale og ulykkelige skudangreb.

I denne uges Fri Jihad tager jeg fat på et emne, som er yderst relevant, men som ikke desto mindre har fået begrænset opmærksomhed i medierne og forskningen: Forbindelsen mellem narkotika-markedet, stofbrug og jihadistisk terror.

I denne uges Fri Jihad fortæller jeg om, hvordan det står til med den empiriske (datadrevne) forskning inden for terrorisme-studier og forklarer, hvorfor den både er vanskelig og vigtig, hvis man gerne vil have svar på nogle af de spørgsmål, som den forgangne uges begivenheder på jihadisme-fronten har rejst.

Det er heldigvis de færreste, som i løbet af deres liv kommer til at overvære terrorhandlinger uden, at det skyldes, at de formidles gennem medier og online platforme. Derimod har de fleste unge og voksne formentlig set videoer af de fly, som fløj ind i World Trade Center i 2001, og mange har også set propagandavideoer og eksplicit voldelige optagelser af mord og tortur i den jihadistiske terrors navn. Men hvilken effekt har disse grufulde videoer på forskellige grupper af beskuere – og hvad bliver der gjort for at mindske omfanget af online terrortilskyndelse? Det handler denne uges Fri Jihad om.

I onsdags blev to mænd i begyndelsen af 20’erne, Mohammad Ikram Karim og Mustafa Awad, idømt 12,5 års fængsel i Københavns Byret for forsøg på terror gennem bombefremstilling. Den ene fik derudover frataget sit danske statsborgerskab og blev udvist for bestandigt. Samtidig blev en 40-årig kvinde, Mardiyya Kahina Birdouz, idømt fire års fængsel for at have givet økonomisk støtte til personer med tilknytning til Islamisk Stat og for dermed at have fremmet terrorvirksomhed. Sagen er opsigtsvækkende af flere grunde, men én af dem er, at den ene af de to unge mænd og Birdouz i tirsdags blev borgerligt viet i en pause under et af retsmøderne. De to terrordømte gik dermed fra blot at være sammensvorne i forbindelse med terrorstøtte til også at være ægtefolk. Det er interessant i forhold til jihadistiske terrornetværk – for i hvor høj grad er disse forbundet via familierelationer? Og hvilken rolle spiller familiemedlemmer, som ikke selv er ekstremister? Det ser jeg på i denne uges Fri Jihad.

Den 8. september 2021 begyndte retssagen mod de 20 personer, der menes at stå bag terrorangrebene i Paris den 13. november 2015. Islamisk Stat påtog sig ansvaret for angrebene, og således menes alle 20 personer at have tilknytning til IS. Angrebene er nogle af de mest dødelige i Frankrig i nyere tid, og sagens akter fylder over en million A4-sider, mens 330 advokater er involveret i retssagen. I denne uges Fri Jihad ser jeg nærmere på en af de største terrorsager i Europa, som IS står bag – og på sagens gerningspersoner.

Vi har efterhånden en del viden om mandlige salafi-jihadister og deres handlemønstre. Men hvad motiverer kvinder til at blive en del af salafi-jihadistiske miljøer og for nogens vedkommende deltage i fremmedkrig? Dét ser jeg nærmere på i denne uges Fri Jihad.