Mads Fuglsang Hove

Spørger man Moderaterne, om der skal være hårdere straffe i særligt udsatte boligområder, får man vidt forskellige svar afhængigt af, hvilken kandidat man spørger. Det kan lyde, at “det er logik, at man ikke skal forskelsbehandle folk alt efter, hvor de bor”, men det kan også lyde, at “vi må lægge en hårdere linje mod de få, så de fleste ikke bliver ramt”. Den interne uenighed opdagede Frihedsbrevets valganalytiker Mads Fuglsang Hove, da han gennemgik DR’s kandidattest. Det viser sig nemlig, at to tredjedele af kandidater fra Moderaterne har svaret, at de er overvejende skeptiske overfor idéen om hårdere straffe i udsatte boligområder, mens den sidste tredjedel er positivt stemt. Kun tre af partiets i alt 50 kandidater har ikke svaret på kandidattesten, herunder partiformand Lars Løkke Rasmussen.

Vi mindes ikke, at vi er gået så tidligt i seng på en valgaften, som det var tilfældet onsdag aften, hvor afstemningen om forsvarsforbeholdet fandt sted. For det var mildest talt en udramatisk affære, der kaldte mere på en god nattesøvn end en sen nat. Allerede klokken 20 stod det nemlig klart, at resultatet ikke ligefrem ville blive en gyser. Den første exit poll viste et overbevisende flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet, og i de følgende timer gik den ene partileder efter den anden hurtigt ud og holdt sin tale.

Husker du, hvordan landet ser ud en uge inden et folketingsvalg? Normalt er det jo ikke til at skære sig gennem byen for valgplakater, stort set alle sendeflader er ryddet, politiske partier lancerer offensive angreb på stribe. Alt handler om valget. Det forholder sig anderledes med blot en uge til folkeafstemningen, hvor vi stemmer om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Budskaberne er færre. Der er som bekendt primært to centrale af slagsen; et ja eller nej. Regeringsmagt og genvalg er heller ikke på spil. Og det kommer også til udtryk i partiernes måde at føre valgkamp på, og flere partier ser ud til snarere at varme op til folketingsvalget end at føre en helhjertet EU-valgkamp. Det har vi undersøgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkommer som dette nyhedsbrev samt en podcast, som du finder i Frihedsbrevets app.

Endnu en uge er gået i kampagnesporet, og det har ikke været kedeligt. I sidste uge var der eksempelvis inviteret til gladiatorkamp, da DR bød partilederne op til dans på Krigsmuseet i København. Meget gik som forventet, men der var alligevel en række interessante ting, der er værd at bide mærke i. I den mere kuriøse ende fik Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, under debatten sagt til studievært Kåre Quist, at partiet godt nok stemmer ja, men at man samtidig ikke vil anbefale andre at gøre det samme. Her på Fri Valg har vi forsøgt at finde ud af, hvad det betyder. Vi har også forsøgt at blive klogere på fænomenet Enhedslisten, som efter krigens udbrud har kæmpet med et stridslystent bagland, som har sået tvivl om partiets linje i forhold til særligt NATO. Det har vi haft en længere snak med EU-ordfører Søren Søndergaard om. Og så skal vi også forbi et snedigt kampagnetrick fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Så er ballet for alvor åbnet. For i dag er der lige præcis tre uger til, at vi skal stemme om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Plakaterne er hængt op i lygtepælene, og knivene er hvæsset forud for den første live-transmitterede tv-debat på DR med alle partilederne i aften. Derfor har vores lille redaktion her på Fri Valg igen gravet dybt i de politiske budskaber og kampagner, som med forøget kraft kastes i æteren. Alt sammen for at blive klogere på, hvorfor politikerne siger, som de gør, og hvem de særligt ønsker at tale til.

Velkommen til denne anden udgave af nyhedsbrevet Fri Valg, som flankeres af en podcast med samme navn, som findes i Frihedsbrevets app. I denne uge lægger vi fra land ved at dvæle et øjeblik ved et videoklip, der i de seneste uger har fået status af en vaskeægte nyklassiker i dansk politik.

Velkommen ombord på jomfrurejsen for vores nye podcast og inden længe også selvstændige nyhedsbrev, som vi har døbt Fri Valg. Om præcis en måned skal vi alle stemme om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, og de kommende uger bliver mediefladen tæppebombet med slogans, politiske budskaber og velorkestreret spin. Alt sammen for at påvirke valget mod enten ja eller nej. Med Fri Valg vil vi forsøge at skære gennem støjen. For stadig større dele af det politiske kræmmermarked er rykket over på sociale medier, hvor partierne kaster enorme summer efter at skræddersy politiske budskaber, som nøje udvalgte grupper får klasket i hovedet. Det er der god grund til: Det virker. Derfor har vi gravet dybt i enorme mængder data om vælgeradfærd, EU-skepsis og især data fra Facebook, som giver dig et unikt indblik i, hvor og hvordan partierne forsøger at flytte holdninger. Forhåbentlig kommer vi nærmere et svar på spørgsmålet: Hvorfor siger politikerne, som de gør?