Mette Høeg

Tidligere litteraturredaktør på Frihedsbrevet. Hun har en PhD i litteratur fra King’s College London og er Junior Research Fellow på Oxford Universitet. Siden 2015 har hun bidraget til den danske litteratur- og kulturdebat med analyser og kritik; først på Weekendavisen og siden på Berlingske som fast anmelder.

mette@frihedsbrevet.dk

Moral­fi­lo­so­fi­ens ukend­te geni

I denne uges Fri Tænkning afløser jeg Flemming Rose, og i den anledning har jeg talt med forfatteren til en ny biografi, som har været ventet med boblende forventningsglæde af filosoffer verden over. Men de fleste andre har end ikke hørt om dens hovedperson. "Parfit. A Philosopher and his Mission to Save Morality" er biografien om den måske mest betydningsfulde moralfilosof i de sidste 100 år, Derek Parfit, som trods sin enorme indflydelse har været næsten ukendt i den bredere offentlighed. Det har journalisten og filosoffen David Edmonds nu lavet om på med denne udgivelse, der bringer Parfit – den radikale, demokratiske tænker og det excentriske og samvittighedsfulde menneske – til folket.

Vi skal dø i kri­tik­kens vildnis

Denne uges Fri Kritik er et efterskrift til forårets autoteoretiske serie. Nærmere bestemt videreudvikler det den litteraturkritiske form, der påbegyndtes i de foregående breve, og lancerer autoteoretisk litteraturkritik, eller kort og godt Autokritik som en ny, etisk relevant – hvis ikke ligefrem nødvendig – kritisk genre.

I det skan­di­na­vi­ske sam­ta­le­køk­ken er intet privat

Ugens Fri Kritik bringer tredje del af den autoteoretiske miniserie, der begyndte i maj, hvori jeg forbinder litteraturkritik og fortælleteoretiske refleksioner med personlige erfaringer. Anledningen er udgivelsen af et nyt dansk selvbiografisk værk af Søren Fauth, En rejse til mørkets begyndelse, som jeg indgår i. I denne uge handler det om etiske metarefleksioner om ansvarlighed og rimelighed i inddragelsen af privat materiale i en offentlig sammenhæng, som rammesættes af citater fra Alan Watts forelæsninger om hinduistisk filosofi, verden som en omfattende leg og “cosmic gamesmanship”.

Søren Fauth ude­la­der den mør­ke­ste del af vir­ke­lig­he­den i sin nye bog

Ugens Fri Kritik bringer anden del af den autoteoretiske miniserie, der begyndte i forrige nyhedsbrev, hvori jeg forbinder litteraturkritik og fortælleteoretiske refleksioner med privatliv. Anledningen er udgivelsen af et nyt dansk selvbiografisk værk af Søren Fauth, En rejse til mørkets begyndelse, som jeg indgår i, idet jeg i den skildrede periode i forfatterens liv var hans partner og samlever. Denne uges brev består i en kritik af den brutale og overgrebslignende fejlrepræsentation af virkeligheden i første scene i bogen samt en omtale af et læserbrev, som råder mig til at abortere mit autoteoretiske projekt i Fri Kritik.

Når selv­bi­o­gra­fisk lit­te­ra­tur bli­ver et instru­ment for undertrykkelse

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Fri Kritik tager i denne uge hul på en autoteoretisk miniserie i tre dele. Anledningen er udgivelsen af et selvbiografisk funderet fiktionsværk, hvis skildrede virkelighed jeg er førstehåndsvidne til. Første del af serien indeholder refleksioner over litteraturen som en kampplads for bestemmelsen af virkeligheden og en introduktion til genren autoteori.

Kan neu­rovi­den­ska­ben løse det svæ­re­ste pro­blem af alle?

I denne uge giver Fri Kritik en lille håndfuld anbefalinger til den forgangne uges litterære og filosofiske indhold – nærmere bestemt en filosofisk-videnskabelig samtale om bevidsthed, en ny og mørk filmatisering af den klassiske fortælling om Pinocchio og et indblik i Stephen Kings kommende bog. Det sidste ord bliver den afsluttende monolog i Mike Flanagans gyserserie Midnight Mass – som rummer spoilers af afgørende plotelementer.

Lit­te­ra­tu­rens mør­ke kraft

Fri Kritik starter det nye år med at fremhæve litteraturens uopbyggelige og undergravende kræfter i en anmeldelse af den amerikanske forsker Jonathan Gottschalks nye fortælleteoretiske bog, The Story Paradox. Brevet giver desuden et indblik i nogle af 2022's bemærkelsesværdige litterære begivenheder og afsluttes opbyggeligt med Tolstojs idé om kunst som infektion.