To Sultne Piger

Under synonymet To Sultne Piger spiser madanmelderduoen sig igennem alt fra Michelin til fedtet fastfood i hele Danmark, hvorefter de deler deres tanker råt for usødet på Instagram. For Frihedsbrevet skriver de sultne damer en ugentligt anmeldelse i nyhedsbrevet Fri Tid.

tosultnepiger@frihedsbrevet.dk

ALOUETTE: Piger­nes Michel­in­stjer­ne­de svanesang

Det, du nu skal læse, bliver vores sidste anmeldelse her i Frihedsbrevet. Vi har nydt at skrive disse lange svadaer om store og små spisesteder rundt omkring i København, men nu skal der ske noget nyt. Og selvfølgelig skal vi afsted herfra med manér – intet mindre end en Michelinstjernet restaurant kunne gøre det, og derfor tømte vi sparegrisen og tog på Alouette.

OBERRA: Et hyg­ge­ligt che­ap eat i Nør­re­bros urba­ne restaurant-ørken

Vi har igen forbrudt os mod anmelderreglerne og spist et sted, der netop er åbnet – Oberra, der har placeret sig på den indtil nu restaurantløse Skjolds Plads. Vores besøg bød på dejlige retter, enkelte svipsere og et sødt personale – det var tiltrængt! Hvor vi i sidste uge befandt os i noget, der vel kan betegnes som et restaurantmekka i området omkring Enghave- og Litauens Plads, er vi dagens nyhedsbrev havnet i, hvad der indtil nu har været en urban ørken (rent restaurantmæssigt) midt i København – nemlig området omkring Skjolds Plads på Nørrebro.

VED STRANDEN 10: Gæt­te­le­ge og brød-overload

I dag skal vi fortælle dig om vores besøg på vinbaren Ved Stranden 10. Velsignet med en beliggenhed midt i brostensdelen af Indre By, hvor der er masser af sol og masser at kigge på, kommer stedet jo godt fra start. Men som bekendt kræver det mere end dejlige dråber og en god location at overvinde vores hjerter…

CONTENTO: Spansk tapas­fest i hundeklappehøjde

Lige midt i brostensmareridtet på Jægersborggade er en mikrobiks med tapas fra himlen dukket op. Her kom vi omkring simple, men gode råvarer, en steak der slog hårdt og en nødvendig snak om, hvorvidt hyldesten af de spanske traditioner også bør gælde, når det kommer til brødet.

PULPO: Kul­hy­drats-hat­tri­ck på ama’rkansk

I denne uge skal I med til Amager, hvor vi har besøgt en lille hyggelig sommerrestaurant, der serverer italiensk og spansk hverdagsmad. Selvom sommerferien i Danmark har været (helt vildt) solrig, havde vi brug for en lille mental rejse til sydligere himmelstrøg, og på flere punkter levede Restaurant Pulpo op til vores forventninger om netop dette. Og så kiggede vi på mænd i bar kasse og konspirerede lidt om noget mafia.

JUJU: Dip­kon­ger ser­ve­rer hver­dags­mad med Michelin-vibes

Vi har i denne uge været forbi spritnye Juju til en “working lunch”. Som resten af byen elsker vi koreansk mad, og forventningerne bliver selvfølgelig sat lidt ekstra højt, når det er en Michelin-mand, der står i køkkenet. Det blev en frokost, der bød på gætterier for hver eneste hemmelige sovs på bordet, og hvor vi fandt en skarp kandidat til en af vores favoritretter.

BARABBA: Syn­de­fald eller sid­ste nadver?

I disse solskinsuger cruiser vi rundt mellem venner og familiers sommerresidenser forskellige steder i landet, men heldigvis er der også tid til at nyde det halvtomme København. En restaurant, der i hvert fald tidligere har været notorisk svær at få bord på, hvis man som os ofte er lidt sent ude, er Barabba i Indre By. Det skulle efter sigende også være et eminent sted at bryde sommeridyllen med lidt syndig overspisning – which we did.