På Solkysten var han kendt som leder af banden Los Suecos. Under mere hjemlige himmelstrøg gik han under kaldenavnet “Bokseren”. Eller “Dværgen”, hvis man spurgte hans dødsfjender.  Senest er manden med det borgerlige navn Amir Mekky så poppet op i medierne, fordi han ved en skånsk domstol i sidste uge blev idømt 12 års fængsel og udvisning fra Sverige for bestandig.  Men hvem er han, bandelederen, der er dansk statsborger og efter en årelang kriminel løbebane i udlandet står til at vende hjem?

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en tankevækkende ny bog af den hollandske sociolog og geograf Hein de Haas. Titlen er How Migration Really Works: 22 Things You Need to Know about the Most Divisive Issue in Politics, og i bogen piller de Haas nogle af de mest udbredte myter om indvandring og migration fra hinanden, og han gør også rede for, hvordan den offentlige debat om migration er blevet reduceret til fire stereotype fortællinger, bag hvilke der skjuler sig politiske og økonomiske interesser. Og ganske forfriskende gør de Haas det ved at kritisere myter, der trives både på venstrefløjen og på højrefløjen.

En gruppe demokrater mødtes for nylig i et puertoricansk kvarter i Philadelphia for at mobilisere vælgere til fordel for Kamala Harris. Frihedsbrevet var med og bevidnede blandede indtryk hos minoritetsvælgere, en utilstrækkelig demokratisk indsats i et ellers gunstigt arbejderkvarter og en trykket stemning af håb blandet med frygt. Mange af de fremmødte og lokale ledere kæmper en hård kamp – af frygt for, at der ikke bliver gjort nok i storbyen for, at Harris kan sejre i Pennsylvania.

Oversygeplejersken på Afsnit C i Regionspsykiatrien i Randers, Mette Hartz Hagensen, er fratrådt med øjeblikkelig virkning. Samtidig fortæller regionen, at man undersøger et “upassende forhold” mellem en anden ansat og en patient.  Ifølge Frihedsbrevets kilder drejer det sig om en ansat, der har haft et kærestelignende forhold til en patient.  Flere tidligere og nuværende ansatte fortæller, at Mette Hartz Hagensen har været en af overlæge Kristian Kærup Sloths største støtter og fortaler for hans kontroversielle behandlingstilgang.

I både danske og internationale medier har den danske fodboldstjerne Martin Braithwaite og hans onkel Philip Michael turneret som ejendomsmoguler.  “Verdens rigeste fodboldspiller,” “ejere af skyskrabere” og “jantelovsfornægtere” er nogle af de prædikater, dansk - og international presse har brugt om makkerparret.

Det danske forsvar er kollapset med en kuldsejlet økonomi og stor mangel på såvel materiel som personel. Hvordan kunne det gå så galt?  Sådan spørger chefredaktør og stifter af forsvarsmediet Olfi, Peter Ernstved Rasmussen, i bogen Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra, som udkommer i næste uge.  Det er 392 siders forfaldshistorie, hvor forfatteren navngiver de politikere, embedsmænd og topofficerer, som han mener bærer ansvaret for at Forsvaret er kørt ud over skrænten.

Veje og fortov var dækket af et tyndt lag sne, da en 55-mand klokken 6.30 om morgenen onsdag den 13. januar 2021 gik tur med sin hund i boligområdet Kornmarken i Bagsværd, nordvest for København. Pludselig blev morgenstilheden afbrudt af mindst fem høje smæld fra både en pistol og en revolver. Fem projektiler ramte den 55-årige, og vidner så efterfølgende to mørkklædte skikkelser løbe fra stedet. Ifølge politiets sigtelser flygtede gerningsmændene efterfølgende fra stedet i en stjålet VW Touran. Bilen blev siden fundet efterladt i Vikingelandsbyen i Albertslund på Københavns Vestegn.

Det korte af det lange

I dag stemmer Georgien ikke kun om magten over regeringskontorerne i Tbilisi. Også landets position mellem øst og vest er på spil. Er landet bedst tjent med en fremtid i Putins eller i EU’s skygge?  Georgiens splittelse udstiller et dilemma for Vestens regeringer: Skal de bevise deres nyvundne europæiske patriotisme og sanktionere Georgiens Drøm i knæ for at “redde” den del af befolkningen, der identificerer sig med EU’s værdier? Eller er det nu, Vesten skal vise, at tiden er løbet fra aktivistisk udenrigspolitik og troen på, at det er vores ansvar at sikre såkaldte universelle værdier, hvor end de er efterspurgt? Dilemmafyldt reportage fra oppositionens protest og fra en hjemmebrygget brandert tro mod regeringens ånd.  Tbilisi/Kutaisi, Georgien Nok har det ortodokse ægtepar budt den udsendte vesteuropæer indenfor i deres dunkle og pivkolde hjem midt i hovedstaden – men det betyder ikke, at han er velkommen endnu.  Tilliden skal gæster derfor gøre sig fortjent til. Af landets blodige historie har georgiske patrioter lært at være forbeholdne over for velmenende besøgende fra både øst og vest. Til alle tider har udefrakommende trængt sig på og forsøgt at lukrere på Georgiens kultur og gunstige geografiske placering med skjulte bagtanker.  Historiens gang har gjort det kaukasiske folkefærd på én gang selvbevidst og ængstelig. I privaten såvel som geopolitisk. Derfor skal vi drikke dus, før ægteparret Mikhail og Mariam Zurabishvili på 79 og 72 år indvilliger i at forklare, hvorfor de vælger at overhøre deres naboer i Tbilisis mange protester og i stedet giver deres stemme til regeringspartiet til parlamentsvalget denne lørdag. Til formålet har herren i huset fundet sit lager af orangevin frem fra soveværelset. Vinen er hjemmebrygget på druer hentet fra bjergene omkring os. Vi skåler i vandglas af krystal. Georgiens Drøm hedder regeringspartiet. Provokerende, som navnet fremstår her i hovedstaden især, med partiets autoritære udvikling, taget i betragtning.  Men ikke her i hjemmet. Ligesom Georgiens Drøm appellerer ægteparret til Europa og USA om at blande sig uden om Georgiens skæbne. Selv hvis Georgiens Drøm får magt, som de har agt. De fleste af landets 26 oppositionspartier appellerer om det modsatte: De seneste år, måneder, uger og dage op til lørdagens skæbnesvangre parlamentsvalg har horder af regeringskritiske borgere demonstreret deres selvopfattelse som europæere. Deres håb er, at Bruxelles og Washington vil frelse landet fra Georgiens Drøm, som foretrækker at holde sig gode venner med naboerne mod vest såvel som øst, og derfor tror på en eftergivenhedspolitik over for Putin. Hvorfor? Fordi oppositionen frygter, at Georgien ender som Ukraine, lyder det. Fra støtter af Georgiens Drøm har man kunnet mærke en tilsvarende appel, men med omvendt fortegn: Georgien skal først og fremmest være georgisk, hvorfor det vil være en falliterklæring at tilpasse landet til europæiske standarder og værdier alene for at kunne optages i EU eller NATO.  Dén slags eftergivenhed over for Europa og USA vil risikere at fremprovokere en russisk invasion efter ukrainsk forbillede, hævdes det af Georgiens Drøm. Det er derfor, partiet konsekvent kalder oppositionens største koalition for “Global War Party”. Hvorfor? Man vil ikke ende som Ukraine, lyder argumentet også herfra.  Af samme grund har regeringspartiet dekoreret forbløffende mange gadehjørner med bannere og plakater, der viser forskellen på krig og fred; på det krigshærgede Ukraine og på det endnu relativt fredfyldte Georgien. Vil man stemme for krig eller fred?  Hvis bare svaret var så simpelt, som spørgsmålet påstår: De to ens, men modsatrettede argumenter udstiller ikke alene en intern splittelse i Georgien, men også et dilemma for Vestens regeringer: Skal de bevise deres nyvundne europæiske patriotisme og sanktionere Georgiens Drøm i knæ for at “redde” den del af befolkningen, der identificerer sig med EU’s værdier? Eller er det nu, Vesten skal vise, at tiden er løbet fra aktivistisk udenrigspolitik og troen på, at det er vores ansvar at sikre såkaldte “universelle” værdier, hvor end de er efterspurgt?

De af Folketingets politikere, der har fået skatterabat på kørsel til politiske møder uden for deres egen valgkreds, risikerer nu at få store skattesmæk.  Det vurderer to eksperter, kan blive resultatet af, at Folketingets formand, Søren Gade (V), har valgt at trække et lovforslag tilbage, der skulle give de folkevalgte en skatterabat på godtgørelse for kørsel til politiske møder med 12 års tilbagevirkende kraft.

En betjent trak sin pistol, da en psykisk syg patient en decemberaften i 2023 gik amok på Afsnit C i Randers. Patienten endte med at få en dom for vold og hærværk og en udvisning af landet. Frihedsbrevet kan fortælle, at manden ikke fik den rette medicinske behandling og på en uge blev udskrevet tre gange i psykotisk tilstand, forud for at han gik amok.

Patienternes egen vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, blev advaret syv gange om alvorlige svigt i ledende overlæge Kristian Kærup Sloths behandling af psykisk syge patienter.  Advarslerne tikkede ind i perioden fra 2019 til 2023, men de fik aldrig konsekvenser for den nu tidligere overlæge. Først da en whistleblowerhenvendelse i 2024 indløb til juristerne i Region Midtjylland og herfra blev sendt til styrelsen, satte embedsfolkene her gang med en kulegravning. Nu sætter eksperter og en patientforening spørgsmålstegn ved, om Styrelsen for Patientsikkerhed har udført sit arbejde godt nok.

Har Nordkorea allerede soldater i krigszonen i Ukraine, eller er de på vej, eller taler man om noget helt tredje?  Hvad betyder det i så fald?

I begyndelsen af året fik John Rose nok. Efter et langt liv som medlem af Det Demokratiske Parti meldte han sig ud.

Folketingets ledelse, anført af formand Søren Gade (V), har netop fremsat et gunstigt lovforslag, der vil gøre al kørsel til møder skattefri for Folketingets 179 medlemmer.  Der er dog det helt særlige ved forslaget, at det, hvis det står til ledelsen, skal indføres med tilbagevirkende kraft tilbage til 2013.

To 16-årige svenske drenge og en dengang 14-årig svensk-syrisk pige konspirerede i sommer om et drab, der skulle begås i København på et ikke nærmere tidspunkt efter den 8. juli. Drabet skulle ske på bestilling fra organiserede kriminelle, som havde stillet en betaling på 150.000 svenske kroner i udsigt.

Parallelt med konflikten i Gaza pågår i Enhedslistens bagland en spydig skyttegravskrig om partiets position og sympatier. Efter gentagne eksempler på det modsatte slog politisk ordfører Pelle Dragsted i oktober fast, at terrorsympatisører ikke hører til i Enhedslisten.  Gælder det også i Aarhus?

I denne uges Fri Tænkning gør jeg status på krigen i Ukraine, præsident Zelenskyjs såkaldte sejrsplan og vestlige sonderinger af muligheden for en våbenhvile langs den nuværende frontlinje kombineret med håndfaste sikkerhedsgarantier til Ukraine, som alle lider af samme mangel: De tager det for givet, at Rusland vil acceptere sådan et scenarie på et tidspunkt, hvor Ukraine er på retræte, og Putin mærker rådvildhed i Vesten.

Den danske journalist Knud Holmboe blev dræbt i den arabiske ørken i 1931, og lige siden har man forsøgt at opklare mordet. Den mest gængse teori har været, at det var et tilfældigt rovmord.

Socialdemokraten Thomas Skriver Jensen efterlyser flere folketingsmedlemmer, der som ham selv er formet af en almindelig arbejderbaggrund. Det har fået flere til at kritisere politikeren for at være blind for de fordele, der følger med at være søn af en af dansk politiks mest magtfulde personer – Dansk Metals formand, Claus Jensen.

Natten til den 9. november 2021 efterlod Jørn Kristensen en seddel til sin kone i et sommerhus ved Vesterhavet, hvor han undskyldte for det, han var på vej til at gøre. To måneder senere blev hans lig fundet klemt inde mellem stenene ved Høfde 37 ved Hanstholm. I ugerne op til selvmordet modtog den 68-årige behandling på Afsnit C, der er en psykiatrisk afdeling i Randers. Men selvom Jørn havde selvmordstanker, blev han under højlydte protester fra sin hustru udskrevet til sit eget hjem. Frihedsbrevet kan afsløre, at Jørn er en af mindst fire patienter med tilknytning til Afsnit C, der fra 2021 til 2024 har begået selvmord, kort efter de har været i behandling på afsnittet.

Den 3. november 2016, aftenen før den russiske nationale enhedsdag, deltog Hans Hellighed patriark Kirill af Moskva, den russisk-ortodokse kirkes øverste skikkelse, i åbningsceremonien for X Assembly of the Russian World i Moskva.  Arrangementet åbner med en varm hilsen fra Ruslands siddende præsident, Vladimir Putin.  På tilhørerpladserne står en ung, mørkhåret kvinde. Det er danske Alexandra Sasha.  Alexandra Sashas forhold til Rusland stikker langt dybere, end hun selv har forklaret, og hvad der tidligere har været beskrevet i danske medier.  Det viser en omfattende research, som Frihedsbrevet har lavet.

Den sydkoreanske sandhedskommission, der siden 2020 har haft til opgave at undersøge landets cirka 200.000 oversøiske adoptioner, har fundet beviser for, at kvinder blev presset til at udlevere deres spædbørn til udenlandsk adoption.  Ifølge kommissionen er de ulovlige adoptioner sket på en række statsejede faciliteter i 1970’erne og 1980’erne. Her blev over 5.000 personer ifølge kommissionen anbragt af staten uden rettergang og under slavelignende forhold.

En ung mand på 19 år og en kun 16-årig dreng, begge svenskere, står for tiden i centrum for sagen om detonering af håndgranater tæt på den israelske ambassade i Hellerup, nord for København. Begge blev ved middagstid onsdag den 2. oktober anholdt på Københavns Hovedbanegård og efterfølgende sigtet og varetægtsfængslet i fire uger for at have kastet de ulovlige våben.  Siden skruede politi og anklager op for volumen og sigtede desuden duoen for terror.

De samler på våbenglade medlemmer i Nye Borgerlige.  Det fortæller partiformand Martin Henriksen i sin nye samtalebog Uden kamp, Ingen sejr og slår samtidig fast, at partiet ønsker at liberalisere våbenloven og give danskerne udvidet mulighed for selvforsvar.

I disse dage er det 60 år siden, at den såkaldte Warren-kommission præsenterede sin 888 sider lange rapport om mordet på USA's præsident John F. Kennedy. I den anledning har jeg talt med en af USA's førende undersøgende journalister, Jefferson Morley, som de seneste 30 år har dækket sagen. I dag tyder alt på, at hverken Oswald eller Ruby handlede på egen hånd, og i strid med hvad der dengang blev påstået, så kendte de to hinanden. Og bag det hele spøger CIA.

I weekenden var Frihedsbrevet med på valgkampens største republikanske dørbankningsudflugt i Pennsylvania, en af syv svingstater i USA, der med sine 19 valgmandsstemmer kan afgøre det historisk tætte valg mellem Kamala Harris og Donald Trump. Med under en måned til skæbnevalget er begge kampagner intenst fokuseret på nøglestaten, hvor de forsøger at høste støtte fra ubeslutsomme og mindre engagerede vælgere.