Andreas Munk

Andreas Munk er Frihedsbrevets redaktionschef. Han er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2018. Han har i en årrække været journalist i Ekstra Bladets gravergruppe og været tilrettelægger på flere undersøgende dokumentarer til DR.

Andreasmunk@frihedsbrevet.dk

For­æl­del­ses­frist ren­ser bør­ne­hjems­ba­ron: Anmeldt for mis­brug af offent­li­ge mil­li­o­ner 

Politiet har nedlagt efterforskningen af stenrige Erik Filthuth, som også går under navnet “børnehjemsbaronen”. Han har været mistænkt og anmeldt for misbrug af offentlige midler gennem sine mange specialskoler og opholdssteder, men nu viser en aktindsigt, at politiets efterforskning er nedlagt, fordi flere forhold viser sig at være forældede. Erik Filthuth slipper således for at blive retsforfulgt, uanset om der er foregået noget ulovligt eller ej. 

Nekro­log: Nu skal Tul­le gå ale­ne

Kristian Thulesen Dahl er ingen hellig ko. Da DF-formanden mødte pressen tirsdag aften, efter de første resultater var tikket ind, lignede han en mand, der var parat til at give op. Nu skulle resultatet evalueres, grundigt, og her var ingen køer hellige. Heller ikke ham selv. Allerede på dette tidspunkt så man konturerne til partiets totale nedsmeltning ved kommunalvalget, hvis resultat taler for sig selv: Dansk Folkeparti er gået tilbage i alle kommuner over hele landet, og partiet er blevet mere end halveret siden seneste kommunalvalg.

Skat­te­ly-sniksnak: Kom­mu­ner­nes sto­re kampag­ne er varm luft

En lang række kommuner og to regioner har proklameret, at de vil være såkaldt skattelyfri ved at underskrive en erklæring fra interesseorganisationen Oxfam IBIS. Det betyder, at de ikke længere vil sende skattekroner i retning af virksomheder, der benytter sig af skattely. Men skåltalerne har enten været fuldstændigt overflødige eller slet ikke haft nogen effekt.  Frihedsbrevet har kontaktet samtlige af de 19 kommuner samt Region Hovedstaden og Region Sjælland. Ikke én kommune eller region kan sige, at de har fravalgt en leverandør, efter de har underskrevet erklæringen. 

Taget på fersk ger­ning: S‑kandidat hæn­ger poli­ti­ke­re ud som nazi­ster

Illustration: Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En række valgplakater fra Klaus Riskær Pedersens parti blev ved folketingsvalget i 2019 set hænge rundt omkring på den københavnske vestegn overmalet med hagekors og navne på en række opstillede politikere fra andre partier.  Blandt de røde hagekors stod navnene Rasmus Paludan, Pernille Vermund (NB) og Kenneth Kristensen Berth (DF).  Siden har det været et mysterium, hvem der har hængt de mystiske plakater med nazireferencer op midt under valgkampen.  Men Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af et billede, hvor man kan se, at en mand med afbleget hår og solbriller hænger en af plakaterne op på en lygtepæl ved Avedøre Stationsby i Hvidovre Kommune. 

Ejen­dom­s­kon­ge for­søg­te at brem­se dan­ske myn­dig­he­ders gransk­ning af sel­skab i skat­te­ly

En af de største skikkelser i den danske ejendomsbranche, Peter Krogsgaard Jørgensen, har forsøgt at forhindre de danske skattemyndigheder og Kammeradvokatens granskning af hans konto i et skattely-selskab i Panama. Som Frihedsbrevet tidligere har afdækket, så har Peter Krogsgaard Jørgensen, topchef i ejendomsmastodonten Koncenton, haft en konto i et selskab i skattely i Panama, som har været holdt hemmeligt for de danske skattemyndigheder.  Selskabet optræder i Panama Papers, som de danske skattemyndigheder har købt adgang til for at finde danskere, som havde holdt formuer gemt.

Sam­men­drag: Soci­al­de­mo­kra­tiets pen­ge­klub

Frihedsbrevet har siden juli haft Socialdemokratiets hemmelighedsfulde pengeklub, Erhvervsforum Vækst, under lup. Afdækningen har budt på historier, der blandt andet peger på, at erhvervslivet kan betale sig til møder med statsminister Mette Frederiksen – og ikke S-partiformand Mette Frederiksen – i pengeklubben. Statsministerens kasketforvirring blev bekræftet i et interview med pengeklubbens formand, Jens Kramer Mikkelsen.

Poli­tisk kom­men­ta­tor-lob­byist: Søs Marie Serup har sco­ret kas­sen på lob­by­ar­bej­de for jyske borg­me­stre 

Søs Marie Serup har samtidig med sit job som politisk kommentator på TV2 og B.T. via sin virksomhed indkasseret 1,1 millioner kroner for at hjælpe en række jyske kommuner med lobbyarbejde.  Det er sket i forbindelse med kommunernes ønske om en udvidelse af rute 26 og rute 34 fra Hanstholm til Herning, viser en aktindsigt, som Frihedsbrevet har modtaget fra Morsø Kommune.  Søs Marie Serup har tjent de mange penge på under et år, og den sidste faktura blev sendt kort efter valget i 2019. Mens hun har arbejdet som politisk kommentator og vurderet politikerne på Christiansborg, har hun altså tjent særdeles godt på at få selvsamme politikere til at udvide de jyske landeveje.  Ifølge Søs Marie Serup har hun ikke orienteret TV2 om sin opgave for de jyske kommuner, men hun afviser pure, at hendes dobbeltrolle som lobbyist og politiske kommentator skulle være et problem. 

S‑borgmester præ­di­ker kli­ma, men pend­ler selv i CO2-tung vand­fly­ver

På trods af skåltaler om klima og grøn omstilling har KL-formand og S-borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard været særdeles glad for at flyve i en voldsomt CO2-tung vandflyver mellem København og Aarhus.  Det afslører en aktindsigt fra Aarhus Kommune, som Frihedsbrevet har modtaget.  I 2019 og 2020 har Jacob Bundsgaard taget vandflyet 20 gange om året og ifølge flyselskabets egne tal udledt omkring 1.400 kilo CO2 årligt. Det svarer til cirka otte procent af en gennemsnitsdanskers samlede klimaaftryk.

Kræ­ver rede­gø­rel­se fra Sikan­dar Sid­dique: Sty­rel­se tru­er med tvangs­op­løs­ning

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Erhvervsstyrelsen går nu ind i sagen om partilederen Sikandar Siddiques stærkt misvisende regnskaber. Styrelsen kræver en redegørelse fra politikeren, der skal afleveres senest den 11. oktober. Det fremgår af et brev til Sikandar Siddiques virksomhed, Regiis Group IVS, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. I brevet truer styrelsen med, at selskabet kan blive sendt til tvangsopløsning, hvis der ikke er blevet afleveret inden deadline.