Jesper Berg

Tidligere skribent på Fri Værdi. Jesper Berg er uddannet økonom fra Københavns Universitet i 1984 og har sidenhen arbejdet i Danmarks Nationalbank, Den Internationale Valutafond, Den Europæiske Centralbank, Nykredit og Finanstilsynet, hvor han var direktør fra 2015-2023.

berg@frihedsbrevet.dk

Skal vi fryg­te, at fryg­ten er forsvundet?

I sin første indsættelsestale i 1933 sagde Franklin Roosevelt som nyvalgt præsident, at det eneste, amerikanerne havde at frygte, var frygten selv. Det var under Den Store Depression, som blev udløst af krakket på Wall Street i 1929. Når frygten rammer de finansielle markeder, styrter alle mod udgangen. Og når det sker, er der ingen til at købe det, der sælges, og derfor falder priserne. Lige nu er situationen den stik modsatte. Frygten er nærmest totalt fraværende. For en økonom kan det også give anledning til bekymring.

En jule­ga­ve fra den ame­ri­kan­ske cen­tral­bank udlø­ser eufori

Den tiårige amerikanske statsobligationsrente er på under to måneder faldet med 1 procent. Det skyldes ikke mindst forventninger til, at den amerikanske centralbank (Federal Reserve) har knækket inflationen og dermed i 2024 skal i gang med at sætte renten ned. Det lyder næsten som en julegave til danske låntagere, men så nok heller ikke mere. Det kan du læse mere om i denne uges Fri Værdi.

Euro­pas syge mand

Normalt bliver Tyskland set som Europas stærke økonomi, men de seneste kvartaler er billedet vendt. Et tysk tv-program stillede for nylig spørgsmålet, om den tyske økonomiske model er dødsdømt. Der er ikke tvivl om, at modellen er udfordret af den globale udvikling, men Tyskland har før vist en enestående evne til at komme tilbage.

Der er grund til at græ­de for Argentina

Argentina er et eksempel til skræk og advarsel på, hvor galt det kan gå, hvis man fører en forkert økonomisk politik. I begyndelsen af det 20. århundrede var Argentina ellers et af de rigeste lande i verden, men nu ligger landet nummer 65 målt på BNP per indbygger. Det er på trods af, at Argentina er rig på naturlige ressourcer og har en veluddannet befolkning.

Hvor­dan får man mest valu­ta for sine penge?

I økonomernes drømmeverden burde der ikke være forskel på prisniveauet i forskellige lande – valutakursen burde flytte med, så prisen i vores egen valuta på varer i et land er den samme som i andre lande. Her må man konstatere, at økonomernes drømmeverden ligger langt fra den virkelige. Selv økonomerne er efterhånden nået til den erkendelse. Det kan du læse mere om i denne uges Fri Værdi, hvor vi skal se nærmere på valuta- og prisudvikling.

Mens vi ven­ter på den sid­ste olie

Efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober og Israels gensvar herskede der på de globale markeder en udbredt forventning om, at oliepriserne ville stige. Forventningen var knyttet til den anspændte situation i Mellemøsten og risikoen for, at olien som i 1970’erne ville blive brugt som politisk våben. Der var en frygt for, at endnu et udbudschok – altså at de olieproducerende lande i Mellemøsten skulle stoppe olieeksporten, så udbuddet faldt drastisk – ville ramme de vestlige økonomier med både højere inflation og lavere vækst til følge. Indtil videre har udviklingen været modsat. Oliepriserne er tværtimod faldet, og der er foreløbig ingen tegn på, at vi er på vej ind i et økonomisk tilbageslag med høj inflation drevet af højere oliepriser.

Et regi­meskif­te: Inf­la­tio­nen er nået til Japan

Japans økonomi blev i 1980'erne set som et forbillede. Succesfulde virksomheder som Sony og Toyota sprøjtede nye og attraktive produkter ud, der erobrede verden. Men det vendte alt sammen i begyndelsen af 1990’erne, hvor Japans økonomi faldt sammen – fremgangen blev forvandlet til lav vækst og faldende priser. Det er et godt eksempel på, at succesen for økonomiske modeller kan være flygtig.

Kan ame­ri­kansk øko­no­mi bli­ve ved med at bry­de tyngdeloven?

USA's økonomi fortsætter med at vokse på trods af rentestigninger. I dag, fredag den 3. november, kommer også tallet for udviklingen af beskæftigelsen i USA. Det tal er kendt som ”kongetallet” for amerikansk økonomi og kan flytte både renter og aktiekurser, hvis det viser noget andet end forventet. Det gælder ikke alene i USA, men også for Danmark.