Christina Lagoni

For det andet har Kuo i de seneste 15 år været vært på den populære The Sinica Podcast – Conversations on China with Kaiser Kuo, hvor han taler med alt, hvad der kan krybe og gå, som beskæftiger sig med Kina. Jeg talte med Kuo om et essay om Vestens syn på Kina, som han publicerede i oktober i The Ideas Letter, et magasin, der på tværs af ideologier og strømninger giver plads til ukonventionelle refleksioner og ideer. Kuos essay har påkaldt sig stor opmærksomhed og bliver debatteret vidt og bredt.  Jeg bad også Kuo om tre anbefalinger til dem, der gerne vil fordybe sig i kinesisk litteratur og rockmusik.

Det var den 3. december, da Dansk Folkeparti lancerede deres hidtil største og mest konkrete offensiv mod Socialdemokratiets nyligt udnævnte udlændinge- og integrationsminister, Rasmus Stoklund.

Epstein-sagen presser Donald Trump og hans støtter, men juridiske undtagelser og justitsministeriets kontrol gør det uklart, hvor meget materiale offentligheden reelt får at se. Frihedsbrevet dykker ned i den seneste udvikling i sagen.

En stenrig velfærdsboss scorede millioner, da hans samlever, der arbejdede i kommunen, var med til at anbringe børn i hans virksomhed. Og det var uberettiget, viser en advokatundersøgelse. “Forældrene må spørge sig selv, om deres børn har været en handelsvare,” advarer bejler til borgmesterposten i Slagelse Kommune.

En klassisk debat, når snakken falder på satire, er den om, hvor grænsen mon går. Hvad kan man tillade sig at gøre grin med, og hvornår er det for meget? For TV 2’s vedkommende blev grænsen sat for nylig i forbindelse med årskavalkaden 'Året, der gak', der bliver sendt i weekenden på TV 2 Charlie.  Da programmet for nylig blev optaget, var satirekarakteren Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm, spillet af Frederik Cilius, hyret ind til at give en "roast" – en satirisk sviner – af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), der som en del af showet skulle modtage en pris. Da satiremakkerparret Rasmus Bruun og Frederik Cilius, der begge skulle på scenen, indgik aftalen med TV 2, fik de at vide, at TV 2 var indforståede med, at en roast fra Kirsten Birgit og Rasmus Bruun ville gå over grænsen, og de fik at vide, at de havde kunstnerisk frihed.

I løbet af de sidste par uger er en kæmpe korruptionsskandale eksploderet i Ukraine. Skandalen nåede sit foreløbige højdepunkt i fredags, da præsident Zelenskyjs stabschef fik ransaget sin lejlighed i Kyiv og efterfølgende trak sig fra sin post. Han er ved flere lejligheder fotograferet midt i varme kram med statsminister Mette Frederiksen, som har været urokkelig i sin støtte til Ukraine, der har fået 75 milliarder danske skattekroner.  Sagen trækker desuden tråde til Zelenskyjs fortid som skuespiller, men også til Danmark, hvor en ukrainsk virksomhed, som vi har kastet kærlighed og penge efter, er godt og grundigt fedtet ind i det hele.

Jesper Steenberg Larsen var kendt som “Tupac” i den kriminelle underverden, hvor han var højre hånd for en Hells Angels-rocker. Men Danmark sendte ham til Afghanistan for at kæmpe mod Taliban trods bånd til flere HA-toprockere. I dag føler krigsveteranen sig svigtet af myndighederne, som han beskylder for at placere ham i livsfare ved at sende ham i krig med en bagtanke om at gøre ham til meddeler i rockermiljøet. Hør med i Frihedsbrevets nye podcast I krig med HA, hvor vi afdækker “Tupacs” rejse fra underverdenen til at tage imod fhv. statsminister Lars Løkke Rasmussen i Helmand-provisen.

Mangler du den sidste julegave? Så har Frihedsbrevet din ryg. Lige nu kan du give et årsabonnement som gavekort – og så får du et tryk af en original tegning af Frihedsbrevets tegner Malthe Emil Kibsgaard med.  Tegningen forestiller de burnerphones, som departementschef Barbara Bertelsen købte på Fisketorvet midt i skandalen om de slettede sms'er. Tegningen findes kun i 100 eksemplarer, og de er alle nummererede og signerede af mig.

Man siger, at Rusland er en gåde, pakket ind i et mysterium, der gemmer på en hemmelighed. Det er nok meget mere simpelt med den pæredanske bacon-konge Bent Kjærgaard Jensen. Han har fået rubler i øjnene.  Manden har af uvisse årsager officielt adresse i det jyske, men han skulle altså også være blevet russisk statsborger. Du har nok ikke hørt om ham før, og det tilgiver jeg dig. Men præcis derfor synes jeg, at du skal læse Frihedsbrevets fascinerende historie fra denne uge om manden, der er ved at bygge et kæmpe landbrugsimperium i Rusland. Mens de fleste vestlige virksomheder flygtede ud af Rusland efter invasionen af Ukraine, så gik han den anden vej og udvidede sit engagement i Putins rige.  For den bedrift og “sit bidrag til udviklingen af bryggeriindustrien i Rusland” har han da også fået en flot medalje. Det er nemlig ikke kun Datsky Bekon, som han forsyner russerne med. Når de skal have en øl til at skylle det danske svin ned, så har den entreprenante Bent måske også været involveret med sine maltmarker. Sagen trækker desuden tråde til superlandmanden Jørgen Tørnæs. Hver gang hans navn bliver nævnt, så kommer jeg til at tænke på miseren om smugling af ornesæd i shampooflasker til Australien. Det er en helt anden snak, men bestemt en Google-søgning værd. Tilbage til Rusland: Nej, Bent Kjærgaard Jensen gør intet ulovligt. Når Frihedsbrevet alligevel fortæller historien, er det, fordi det selvfølgelig er interessant og på sin vis også fascinerende, når danske forretningsmænd spinder guld i Rusland.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg i et historisk perspektiv på forhandlingerne mellem USA, Ukraine og Rusland om en fredsaftale.  Groft sagt befinder Ukraine sig nu, hvor 2025 lakker mod enden, i nøjagtig samme situation som i foråret 2022, da russiske tropper rullede over grænsen. Ukraine fik ikke de sikkerhedsgarantier af Vesten, man stilede efter dengang, og man får dem sandsynligvis heller ikke, hvis en fredsaftale skulle falde på plads.  Til gengæld har Ukraine i den mellemliggende tid fået decimeret sin økonomi med næsten en femtedel, flere hundrede tusinder soldater er blevet slået ihjel eller såret, landets infrastruktur ligger i ruiner, mange millioner er flygtet, og kun en lille del ventes at vende hjem, når krigen er slut, så Ukraines befolkning vil til den tid være skrumpet fra cirka 35 millioner til 20-25 millioner, og man vil have mistet de regioner i den østlige del af landet, hvor det meste af Ukraines industrikapacitet befandt sig. For den gigantiske pris er Ukraine ikke kommet så meget som en millimeter tættere på det NATO-medlemskab, man satte næsen op efter, og som ifølge mange iagttagere er en af de centrale årsager til krigen, og man er heller ikke kommet tættere på alternative sikkerhedsgarantier fra Vesten, som den ukrainske ledelse har insisteret på siden foråret 2022, mens Ruslands præsident, Vladimir Putin, nu har skærpet sine krav til Vesten i en endelig fredsaftale.