Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

De brug­te por­no­stjer­ner, brød hvid­va­skreg­ler og blev luk­ket ned – men nu får kon­tro­ver­si­elt spil­le­fir­ma grønt lys fra dan­ske myn­dig­he­der

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Markedsføring med pornostjerner, millionbøder for alvorlige fejl i bekæmpelsen af hvidvask og anklager om svigtende socialt ansvar. Verdens største krypto-kasino har mildt sagt ikke verdens bedste ry, og i 2023 blev deres hjemmeside lukket ned i Danmark efter en dom fra Københavns Byret.  Men ejerne bag det udskældte krypto-kasino har nu fundet en ny vej til det danske marked – denne gang med myndighedernes tilladelse. 

Epste­ins tid­li­ge­re ejen­doms­for­val­ter John Chri­sten­sen taler ud: Han er et rig­tigt svin, der fortjen­te at dø

Det hele startede i Kolding, hvor den i dag 63-årige dansker John Christensen arbejdede som eksportchef for et firma, der lavede fladskærme. Da firmaet ville udvide til USA, flyttede han til Palm Beach i Florida for at starte filialen. Firmaet gik konkurs i slutningen af 90’erne. Men John Christensen blev boende i Palm Beach, hvor han skulle finde på noget nyt at lave. Sammen med sin kone, som var fotomodel, mødte han flere skuespillere og folk fra underholdningsbranchen, og da han tidligere havde arbejdet på femstjernede hoteller, så han en mulighed for at starte sit eget firma og blive ejendomsforvalter for milliardærerne. John Christensen begyndte at arbejde for nogle af verdens rige og berømte – nogle, som helst ville leve i diskretion væk fra offentlighedens søgelys. Han fik opbygget et kulørt kundekartotek, som blandt andre tæller Steven Spielberg, Celine Dion og en unavngiven royal familie i Abu Dhabi. Og i 2014 fik han en helt speciel kunde – nemlig Jeffrey Epstein.

Libe­ral Alli­an­ce til Fri­heds­bre­vet LIVE: Etni­ci­te­ten af bosteds­svind­le­re skal kort­læg­ges

Til arrangementet Frihedsbrevet LIVE spurgte vi en ekspert og en politiker, hvorfor det kan lade sig gøre, at skattekroner til anbragte børn og voksne på bosteder ender i kriminelles lommer. Med i studiet var Katrine Daugaard, social- og kulturordfører for Liberal Alliance og Kasper Riedl, direktør i Riedl&co, der rådgiver landets kommuner om indkøb på socialområdet. Vi talte med dem om, hvordan svindlen kan få lov at foregå, hvilken rolle kommunerne spiller, og hvem bagmændene er. Du kan se hele arrangementet i videoen i bunden af artiklen.

Sådan fik Epste­in fin­gre­ne i prins Hen­riks vens luksu­sø

Det hele handler om en caribisk paradisø, som sexforbryderen Jeffrey Epstein ville have. Øen Great St. James, der i 1987 kom i hænderne på den 82-årige rigmand Christian Kjær, der i offentligheden er kendt som arving til cementgiganten FlSmidth og som en mand med tætte forbindelser til Kongehuset, hvor han havde titel af kammerherre og var gode venner med prins Henrik. Frihedsbrevet kan efter at have gennemgået en række af de nye dokumenter, der er blevet frigivet om Jeffrey Epstein, fortælle historien om, hvor langt Epstein var villig til at gå for at få øen.

Børn kan fort­sat bru­ges til at finan­si­e­re ter­ror

Der er blæst til krig på Borgen mod kriminelle, der malker kommunekassen med anbragte børn og voksne som værktøj. Regeringen har nu sammen med et bredt flertal i Folketinget lavet en aftale “om styrket indsats mod snyd og svigt”. Men aftalen efterlader flere gabende huller i lovgivningen, så kyniske kriminelle kan fortsætte deres svindel i fremtiden, lyder kritikken fra en ekspert.

Myste­ri­et om bogen: Kendt jour­na­list stop­pe­de FE-histo­rie efter sam­ta­le med Lars Find­sen

Den tidligere spionchef Lars Findsen har i Østre Landsret forklaret, at han brugte journalisten Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge, blandt andet til at stoppe en bogudgivelse og til at “lægge en dæmper på sig selv og holde igen med artikler”. Simon Andersen og hans arbejdsgiver, Berlingske, har efterfølgende sagt, at der ikke var noget at komme efter. Det var muligvis Findsens oplevelse, men ikke virkeligheden, for der var ikke en finger at sætte på journalistikken, og Simon Andersen har ikke lagt en dæmper på sig selv, har forklaringen lydt. Men nu kan Frihedsbrevet bringe helt nye oplysninger, der stiller Simon Andersens og ledelsen på Berlingskes forklaring i et noget andet lys. 

Eks­pert: Gigan­tisk anlægs­lov til ni mil­li­ar­der kan være ved­ta­get på for­kert grund­lag

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Vigtige oplysninger om asbestforurening blev ikke lagt frem for Folketinget, da et nyt motorvejsprojekt til knap ni milliarder kroner blev stemt igennem i foråret 2024. Siden marts 2023 har Vejdirektoratet ellers været i besiddelse af breve, der i detaljer beskriver, hvordan lastbiler igennem flere år ugentligt dumpede tonsvis af asbestaffald. Adressen er central. For da et bredt flertal i Folketinget vedtog en ny anlægslov for motorvejen, skulle vejen føres direkte hen over adressen, hvor de mange tons asbest lå nedgravet. Men hverken i forslaget til anlægslov eller i miljøkonsekvensvurderingen, der har til formål at kortlægge den nye motorvejs påvirkning af mennesker og natur, nævnes indholdet af brevene.

I stil­hed har dansk råd­gi­ver-kæm­pe ind­gå­et stor kon­trakt med det ame­ri­kan­ske mili­tær i Grøn­land

Foto: Jim Watson/Reuters/Ritzau Scanpix

Med Donald Trumps retur til Det Hvide Hus genopstod også ønsket om, at USA skulle erhverve Grønland. Men denne gang blev truslen mod Rigsfællesskabet væsentligt mere alvorlig.  Trump 2.0 ville nemlig ikke afvise, at han kunne finde på at bruge militær magt for at få fingrene i 98 procent af kongerigets territorium.  Midt i al den ballade forhandlede en dansk rådgivningsgigant i det skjulte med netop det amerikanske militær.  Her underskrev virksomheden en kontrakt på knap seks millioner danske kroner om et projekt på Pituffik-basen, den tidligere Thulebase, i Grønland.