Christina Lagoni

Den tidligere spionchef Lars Findsen afgav i februar 2022 en forklaring i Østre Landsret bag dobbelt lukkede døre, som offentligheden nu har fået indblik i, hvor særligt Findsens relation til journalisten Simon Andersen har spillet en rolle. Findsen har nemlig forklaret, at han har brugt Simon Andersen “operativt” i flere sammenhænge. Nu kan Frihedsbrevet bringe en ny passage fra retsbogen, som føjer til mystikken om den tætte relation mellem de to.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske graverjournalist Jefferson Morley om det seneste års udvikling omkring opklaringen af det 20. århundredes mest opsigtsvækkende mord, nemlig drabet på præsident John F. Kennedy i Dallas den 22. november 1963.  Det skyldes, at præsident Donald Trump for et år siden gav ordre til at frigive alle resterende dokumenter – omkring 80.000 sider.  Den 67-årige Morley er nok den journalist, der ved mest om sagen og i de forløbne tre årtier har dækket den tættest. Han er chefredaktør for JFK Facts, et digitalt medie, der løbende bringer nyt og graver videre i arkiverne. Morley er desuden forfatter til tre biografier om nogle af mordgådens centrale figurer:  James Angleton, chef for CIA’s kontraspionage i perioden 1954-1975; Richard Helms, operativ chef for CIA 1962-1965 og efterretningstjenestens direktør 1966-1973 og Winston Scott, CIA-chef i London og Vesteuropa i årene efter Anden Verdenskrig og derpå i perioden fra 1956 til 1969 stationschef i Mexico, som den påståede gerningsmand Lee Harvey Oswald besøgte, kort før Kennedy blev skudt. Morley arbejder i øjeblikket på en ny bog, som, hvis alt går vel, udkommer senere i år. Her zoomer han ind på Kennedy-mordet med CIA-operationer som sin kameralinse. Fokus vil være på de CIA-topfolk, vi taler om i denne uges Fri Tænkning, som Morley har lært nyt om i det forgangne år, hvilket har bestyrket hans opfattelse af, at nøglen til mordgåden skal findes i CIA.

Et lille år efter DR afpublicerede den skandaleramte kryolitdokumentar Grønlands hvide guld, var der debat med dokumentarens hovedperson.  Frihedsbrevet var med til arrangementet, hvor det stod klart, at der findes en anden udlægning end den, man finder blandt de fleste økonomer og politikere.  For mens kritikerne mener, at dokumentaren var misvisende og skadelig, mener dokumentarens hovedperson i dag, at reaktionerne kun har bekræftet hende i, at dokumentarens budskab ikke er noget, magthaverne kan lide.

Mens den tidligere spionchef Lars Findsen sad varetægtsfængslet, tog han skrappe metoder i brug. Nye dokumenter viser nemlig, at Findsen forsøgte at få en række velkendte, fremtrædende skikkelser til at lægge pres på statsministeren for at få dæmpet gemytterne. Det viser referaterne fra Findsens forklaring, der ellers blev givet bag dobbeltlukkede døre i Østre Landsret. 

Tirsdag blev et forbud mod den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir endnu engang diskuteret i Folketingssalen, da Danmarksdemokraternes forslag om opløsning skulle behandles. Peter Skaarup (DD) har forsøgt sig med lignende forslag før i regi af Dansk Folkeparti, ligesom flere partier har haft det samme ønske gennem årene. Dog har anklagemyndigheden ikke på noget tidspunkt fundet, at der har været et stærkt nok grundlag til at rejse en sag. Men da regeringen siden har lykkes med at opløse gadebanden LTF ved lov, mente Skaarup, at der nu var en ny farbar vej for en sag mod Hizb ut-Tahrir.

HA’s forladte rockerborg i Aalborg fik tidligere på året en ny ejer.   Men blækket på skødet er knap nok tørt, før den omdiskuterede ejendom i dag er tæt på at blive videresolgt til en ny ejer.  Salgsprisen vil udløse en solid økonomisk gevinst til sælger – efter få ugers ejerskab.  En overgang stod en kendt erhvervsmand med mange jern i ilden sammen med sin forretningspartner på sidelinjen og trippede. Men de to forretningsmænd trak følehornene til sig, da de måtte opgive deres store plan.

I denne uge får Dansk Folkeparti besøg af Arbejdstilsynet. Det sker, efter tidligere medarbejdere har sendt en klage, hvori arbejdsmiljøet udpensles som “horribelt” og præget af “mobning, intimidering og forskelsbehandling.” Problemerne  tilskyndes særligt Pia Kjærsgaard og hendes søn Troels Gamst, der i 2015 gik fra at være socialpædagog til en stilling som konsulent i Dansk Folkepartis sekretariat. En stilling, som flere påpeger, at han ikke ville have, hvis ikke det var for hans mor.  Da Morten Messerschmidt tiltrådte som formand i Dansk Folkeparti, sagde han til Frihedsbrevet, at han ville ændre på partiets “nepotistiske kultur med at ansætte venner og familiemedlemmer.” Tre år senere er det netop den “nepotistiske kultur”, der er årsag til, at arbejdsmiljøet er blevet så “horribelt”, at Arbejdstilsynet har valgt at aflægge partiet besøg.

Dette er satire. Og et eksperiment. Det eksperimentelle består i, at alt indholdet er genereret af kunstig intelligens, og er som sådan uberørt af menneskehænder.  Anledningen bag Projekt X er selvfølgelig Projekt Y, det AI-baserede, borgerlige nyhedsmedie, som en mildt sagt kulørt ejerkreds meldte ud sidste år – med den kontroversielle mediemand Michael Dyrby i spidsen. Fidusen ved Projekt Y er planen om at benytte en særlig AI-teknologi, som medejeren Lars Tvede hævder at være i besiddelse af, til at generere journalistisk indhold. Om dette påfund ender med at blive en dreng eller en pige, må tiden vise, men i mellemtiden er det jo ikke forbudt at lave lidt sjov med Projekt Y. For kan man gøre andet, når man kigger på en ejerkreds, der blandt andre tæller Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt, tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen og rigmanden Lars Seier?  Så derfor Projekt X. I hvert afsnit, som udkommer en gang om ugen, mødes ejerkredsen online for at diskutere den forgangne uges nyhedsstrøm og for sammen at braine på, hvordan det lille nye medie, de barsler med, ville have grebet det an. Ja, i det hele taget for at finde et fælles fodslag.

Han har gjort alt for gemme sig. Han har skiftet navn og i al diskretion optrådt som skjult bagmand i flere virksomheder. Nu kan Frihedsbrevet føje endnu et kapitel til fortællingen om en af de mest berygtede ejendomsspekulanter fra finanskrisen.

En mistanke om millionsvindel og svigt af udsatte børn får nu myndighederne til at slå hårdt ned på et bosted. Her er kontoen blevet lænset for millioner af skattekroner, mens anbragte borgere er gået sultne i seng. Socialtilsynet mistænker, at der er blevet brugt falske fakturaer, og en revisionsekspert vurderer, at der kan være tale om hvidvask.