Christina Lagoni

Selvom Donald Trumps venskab med Elon Musk gik op i spektakulære flammer, står USA’s præsident ikke tomhændet tilbage. For verdens rigeste mand er langt fra den eneste tech-milliardær, der har hans øre.  Den succesrige venturekapitalist Marc Andreessen har siden sidste års valg vundet betydelig indflydelse i Washington og spiller i dag en nøglerolle i den nye magtakse mellem Silicon Valley og Det Hvide Hus.  Andreessen er uformel rådgiver til præsident Trump, hvis administration også er befolket med folk fra hans netværk, og han var med til at håndplukke personale til administrationen og igangsætte Elon Musks nedskæringstiltag, DOGE.  Ligesom andre tech-profiler sprang Andreessen ombord på Trump-vognen sidste sommer efter fire år med Joe Bidens tech-politik. Den 54-årige investor havde i årevis doneret til Det Demokratiske Parti, men som reaktion på USA’s politiske og kulturelle omvæltninger gennemgik Andreessen en forvandling, der sendte ham i armene på Trump-bevægelsen. “Han gik fra at være allieret med eller sympatisk indstillet over for Demokraterne til meget tydeligt og eftertrykkeligt at stille sig på Trumps side,” siger Margaret O'Mara i et interview med Frihedsbrevet. Hun er historiker ved University of Washington og forfatter til den anmelderroste bog The Code: Silicon Valley and the Remaking of America.  Andreessens højredrejning skete gradvist gennem en række små brud og er på mange måder eksemplarisk for en bredere tendens blandt den kreds af tech-chefer, der valfartede til Trump under sidste års præsidentvalg. Det endelige knæk, der for alvor gjorde tech-milliardæren Andreessen modtagelig for Trump-lejrens tilnærmelser, indtraf under et møde i Det Hvide Hus i maj sidste år, har han fortalt. Marc Andreessen og forretningspartneren Ben Horowitz var bekymrede over den førte tech-politik og rejste til Washington D.C. for at tale med USA’s daværende præsident, Joe Biden, om kunstig intelligens. Men han var ikke til rådighed. I stedet blev de sat sammen med højtstående embedsfolk, som ifølge Andreessen præsenterede en skrækindjagende national plan for AI: Staten ville kontrollere kunstig intelligens. To til tre store selskaber ville få lov til at udvikle teknologien under strengt opsyn og regulering, og der ville ikke længere være fri leg for små virksomheder. “Der kommer ikke til at være nogen startups. Det her med, at I tror, I bare kan starte firmaer, skrive kode og lægge det ud på internettet – de dage er forbi. Det kommer ikke til at ske,” husker Andreessen, at der blev sagt under mødet.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på meningsmålinger i Rusland. Der er ikke mange uafhængige institutter tilbage, som spørger russerne, hvad de mener om dette eller hint, og de, der fortsat insisterer på deres uafhængighed, bliver ofte udsat for kritik, ikke mindst af de russere, der er gået i eksil som følge af deres holdning til krigen i Ukraine eller de tiltagende autoritære tendenser. Systemkritikerne kan ikke forstå, at et flertal af befolkningen ifølge meningsmålinger mener, at det går den rette vej, og er derfor af den opfattelse, at der må være noget galt med meningsmålingerne. Den kritik har en førende meningsmåler svaret på, og han fremsætter også den kontroversielle betragtning, at der socialpsykologisk ikke er den store forskel på meningsdannelsen i et diktatur og et demokrati. Kan man stole på russiske meningsmålinger? Det er ikke et trivielt spørgsmål, eftersom mange af de forestillinger, der driver vores syn på Rusland, hænger sammen med, hvordan vi besvarer det spørgsmål, og om vi vælger at affeje dem som tankespind og propaganda. Denis Volkov, direktør for meningsmålingsinstituttet Levada Center, er af den opfattelse, at det kan man godt – på visse betingelser, og dem gør han rede for i et nyligt essay, hvor han svarer på noget af den kritik, centrets målinger er blevet udsat for siden den russiske invasion af Ukraine og etableringen af en stadigt smallere meningskorridor i Rusland med risiko for lange fængselsstraffe, hvis man siger de forkerte ting på det forkerte tidspunkt. Levada Center betragtes som det eneste tilbageværende uafhængige meningsmålingsinstitut blandt de store aktører på markedet. Det har siden 2016 haft status af fremmed agent, hvilket lægger begrænsninger på dets virke, og centret modtager ingen offentlig støtte.

Amira Smajics årelange samarbejde med markante skikkelser i rockergruppen Satudarah begyndte, da hun skulle klage over den prominente Satudarah-rocker Mohammed Nadim Khans skatteafgørelse. Det fortæller Smajic til Frihedsbrevet i podcasten Amira Smajic Båndene, der blandt andet handler om hendes tid som jurist i Johnny Hast Hansens revisorfirma. Optagelserne blev til, længe før Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og denne femte episode giver et indblik i, hvordan Smajic pludselig indledte et samarbejde med højtstående, kriminelle rockere fra Satudarah og Hells Angels.

Alle øjne var rettet mod Rudersdal Kommune i efteråret 2023. Ud af det blå så en skandalesag dagens lys. Det kom frem, at en 27-årig lærervikar på Søholmskolen var sigtet for voldtægt af en 15-årig elev og havde skrevet upassende beskeder til flere elever på skolen. Pludselig var gode råd dyre. Kommunen allierede sig med eks-statsminister Anders Fogh Rasmussens tidligere spindoktor Michael Kristiansen, der blev hyret som kriserådgiver. Interne dokumenter viser, at det kostede skatteyderne 334.750 kroner. “Man kan stille spørgsmålstegn til, hvorfor det er nødvendigt for kommunen at bruge så mange penge på ekstern kommunikationsrådgivning, når man i forvejen har dygtige kommunikationsmedarbejdere ansat,” vurderer ekspert i offentlig forvaltning og centerleder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.

På et lukket rigsmøde i juni blev statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) præsenteret for færøske planer om snarlig løsrivelse, som Frihedsbrevet kunne afdække i juni. Men ingen af Folketingets andre partier er blevet orienteret om indholdet af mødet. Den manglende inddragelse møder skarp kritik. To tidligere topministre ser store udfordringer for Rigsfællesskabet. Det er hjerteblod i Færøerne. Trommerne buldrer på livet løs for løsrivelse. Flere færøske toppolitikere har råt for usødet præsenteret planerne for statsminister Mette Frederiksen (S) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) på et lukket rigsmøde den 17. juni ifølge Frihedsbrevets oplysninger.

Torsdag den 26. juni blev en dansk statsborger anholdt i Aarhus – mistænkt for at spionere for Iran. Den 53-årige mand, der har afghansk baggrund, skulle angiveligt have spioneret mod jødiske personer og lokationer i Berlin. “Muligvis” med henblik på at planlægge et terrorangreb, fremgår det af pressemeddelelsen fra den tyske anklagemyndighed. Nu kan Frihedsbrevet tilføje nye oplysninger om manden, der både trækker tråde til den tidligere afghanske regering og det muslimske miljø i Aarhus.

Amira Smajics ansættelse i Johnny Hast Hansens revisionsfirma blev startskuddet til en vej ind i det kriminelle miljø, hvor hun endte med at være “afstumpet moralsk og uden selvrefleksion”, som hun selv beskriver det. Men faderens død fik hende på andre tanker, og sådan endte Amira Smajic med at tale ud om sin kriminelle fortid i tredje og fjerde afsnit af Frihedsbrevets podcast Amira Smajic Båndene. Optagelserne blev til, længe før at Amira Smajic blev kendt i offentligheden som Den sorte svane fra TV 2-dokumentaren af samme navn, og de to interviews i afsnit tre og fire giver et indblik i Amira Smajics rejse imod at blive rockernes foretrukne rådgiver, og hvad der fik hende til at trække sig fra rollen som netop det.

Navnet Mille Bæk går igen og igen på en række bosteder, der har været i mediernes søgelys efter en række svigt og lovbrud.  Senest har hun blandt andet spillet en rolle som leder i bostedskæden Frisk-Pust ApS, der nu står til lukning efter at være blevet anklaget for omsorgssvigt af Socialtilsynet. Efter bruddet med Frisk-Pust har Mille Bæk arbejdet intensivt med at bygge nye opholdssteder for anbragte børn og voksne sammen med sin mand Ashkan Abdi, der har haft forbindelser til både Hells Angels og indvandrerbanden NNV. Frihedsbrevet ville meget gerne tale med Mille Bæk og Ashkan Abdi. Trods flere henvendelser er ingen af de to vendt tilbage.

Festivalen Musik i Lejet har de seneste år været en omdiskuteret affære. Først blev det afsløret af en whistleblower i Gribskov Kommune, at festivalen i årevis har været afholdt ulovligt på parkeringspladsen for enden af hovedgaden i Tisvildeleje.  Hver sommer er der krig mellem sommerhusejerne og lokalbefolkningen, som ikke kan fordrage stormen af festivalgæster.  Dernæst palaveret med, at byrådsmedlemmer ulovligt modtog gratis festivalbilletter, dagen efter de havde kastet Musik i Lejet en redningskrans i form af en ny lokalplan.  Men nu skal det være slut med de gratis billetter til byrådsmedlemmer i Gribskov Kommune, bedyrer formanden for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg. Der er dog et lille men. Musik i Lejet inviterede indtil for nylig alligevel til en gratis rundvisning under festivalen, hvor politikerne skulle have et armbånd om håndleddet. En slags rundvisningfinte, som også bruges af Hartland og Smukfest ifølge Politiken.   Og finten er, ifølge professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsing, ulovlig – ligesom de gratis festivalbilletter.

“Jeg var tre år i militæret, men i Algeriet var jeg kun et år. Men i sådan en krig er man konfronteret med det faktum, at man selv kan dø når som helst, og at man også kan komme i den situation selv at skulle dræbe. Man spekulerer selvfølgelig over sådan en problemstilling, det er i hvert fald et foruroligende dilemma at befinde sig i. Men hvis man siger, at det enten er ham eller mig, så foretrækker jeg trods alt, at det er ham. I hvert fald modner det at leve konstant under det pres at dræbe eller blive dræbt. Og det var situationen.” Ordene stammer fra Prins Henrik, den nu afdøde prinsgemal. Kongens far. Mens jeg researchede til Frihedsbrevets podcastserie Prins Henriks Krig, ovre i Rigsarkivet i København, faldt jeg over udtalelsen i et højstemt fødselsdagsinterview med prinsen, skrevet af journalisten Ninka, og bragt i Politiken den 3. april 1994 under overskriften “60 år uden panik”.  Og det er stort set det, Prins Henrik siger om Algeriet i den ombæring, og Ninka har tilsyneladende ingen opfølgende spørgsmål. Som for eksempel om prinsen rettelig siger til hende, at han har slået mennesker ihjel? Det får lov til at stå hen i det uvisse.