Christina Lagoni

Billige, almene boliger, der er til at betale. Og så endda i rigmandskommunen Frederiksberg. Valgløftet var helt centralt fra byens nuværende socialdemokratiske borgmester, Michael Vindfeldt, der satte sig i borgmesterstolen på Frederiksberg efter mere end 100 års konservativt styre.  “Vi er jo nødt til at sikre, at boligerne også i fremtiden er boliger, der er til at betale for mennesker med almindelige indkomster. Og den eneste mulighed i loven, der kan sikre, at boligerne ikke kan sælges, og at de beholder en stabil husleje, det er at gøre dem til almene boliger,” lød det fra borgmesteren i Fagbladet Boligen i oktober 2019. Nu viser det sig, at løftet om billige almene boliger til Frederiksbergborgerne er endt helt omvendt. Et prestigeprojekt, hvor 546 private lejeboliger er blevet omdannet til almene boliger, og flere er endt med at blive dobbelt så dyre for nye lejere.

“Jeres godkendelse som socialt tilbud ophører tre måneder efter den endelige afgørelse.” Så klar er meldingen fra Socialtilsynet i en påtænkt afgørelse fra den 8. april til bostedskæden Frisk-Pust ApS, som Frihedsbrevet har modtaget. Her skriver Socialtilsyn Øst, at bostedskæden trods en række varslede påbud i 2024 ikke har “formået at løse de væsentlige kvalitetsudfordringer, der har en direkte indvirkning på borgernes daglige liv og udvikling”. “Det er således vores samlede vurdering, at I ikke vurderes at kunne leve op til kravene til opretholdelse af godkendelsen, og at der samtidig ikke er tillid til, at der hos tilbuddets ledelse er den fornødne evne til at rette op på forholdene,” tordner tilsynet. Tilsynets påtænkte dødsdom til bostedskæden kommer efter flere afsløringer i medierne den seneste måned.  Frihedsbrevet kunne som de første afsløre en række alvorlige omsorgssvigt af beboerne i bostedernes varetægt. Eksempelvis har en beboer fået en lussing for at gå i bad uden at få lov, og en ansat er blevet fundet i sengen hos en ung psykisk syg kvinde kun iført underbukser. Vi har også kunnet fortælle, at bostedskæden er blevet grundlagt af den tidligere ekstremistiske islamist Khazar Alexander Malik. Og ved en gennemgang af virksomhedens papirspor er Amira Smajic, hovedpersonen i Den sorte svane, dukket op.

Finanskrisen kan synes langt, langt væk. Men selvom at det i gåseøjne kun er 14 år siden, at Danmarks 8. største bank, Amagerbanken, den 6. februar 2011 måtte dreje nøglen om, så er taxameteret fortsat med at køre hos kuratorerne. Lige indtil december sidste år, hvor Holst Advokater og statens foretrukne advokat – Poul Schmidt, der indtil i sidste år hed Kammeradvokaten – afleverede den sidste regning hos statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet, der har taget regningen. Oprydningen efter Amagerbanken koster de danske skatteydere 124,393 millioner kroner eksklusiv moms i rene salærer til advokatfirmaer, viser salærindstillingen hos Sø- og Handelsretten, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i.

Nordens største teflonfabrik, ACCOAT, der ligger i stationsbyen Kvistgård i Helsingør Kommune, har i løbet af det seneste år været genstand for en lang række kritiske historier i medierne.  Nu kan Frihedsbrevet fremlægge dokumenter, der viser, at teflongiganten ACCOAT har spredt misinformation til borgerne om deres brug af PFAS.  Eksperter vurderer, at ACCOAT bruger de samme argumenter som lobbyister i Bruxelles, der prøver at forsinke eller stoppe lovgivning, der begrænser brug af PFAS. “Det virker som et bevidst forsøg fra ACCOAT side for at skabe tvivl og neddysse bekymrede borgere," siger Xenia Trier, lektor i miljøkemi på Københavns Universitet til Frihedsbrevet. Hun mener, at ACCOATs påstande er et udtryk for en manglende forståelse af risikoen ved PFAS.

Landets soldater har i årevis råbt om mere i løn. Til stor frustration for flere soldater viser det sig nu, at dekorerede topchefer – til sammenligning med soldaterne – er blevet forgyldt med lukrative lønhop de seneste år. “Hvis man har været den dygtige dreng i klassen, så har man vel fået det, man skal have,” lyder det fra en admiral, der sidste år fik 26.541 kroner mere om måneden, end han gjorde i 2020.

Europapræsidenten for Bandidos MC, Michael “Kok” Rosenvold, døde torsdag morgen, 57 år gammel. Dødsfaldet skete af naturlige årsager, blot en uges tid efter at en anden af den danske rockerverdens markante profiler, Johnny Engelhof Nielsen kaldet “Badass”, gik bort i en alder af 58 år. Dermed er der aktuelt mandefald blandt det, man kan kalde kulturbærerne i de to klubber, der har domineret rygmærkemiljøet herhjemme de seneste fire årtier. Mens Badass de seneste mange år huserede i Sydspanien, holdt Rosenvold sig mestendels hjemme. I årtier boede han med hustru og børn i en strandvejsvilla tæt på klubhuset i Helsingør. Efter at ejendommen i 2023 blev solgt for 6,5 millioner kroner, erhvervede parret et hus i et mere tilbagetrukket område i byen, men ifølge Frihedsbrevets oplysninger nåede han aldrig at tage boligen i anvendelse. Det skyldtes blandt andet, at Rosenvold grundet det midlertidige forbud mod Bandidos var nødt til at varetage sin rolle som europapræsident fra udlandet. Af samme årsag kan man forudse, at hans arvtager formentlig skal findes i udlandet. 

For 10-15 år siden var jeg til et middagsselskab med en højtstående dansk embedsmand. Det meste af aftenen blev der snakket udenrigspolitik, og på et tidspunkt henledte jeg embedsmandens opmærksomhed på det stadigt tættere forhold mellem Kina og Rusland, som nu også omfattede fælles militærøvelser ude i Fjernøsten. Måske, spurgte jeg, er det på tide at følge den udvikling tættere, måske bliver det et problem for os i Vesten? Embedsmanden viftede afværgende med hænderne og sagde: Nej, nej, Rusland og Kina vil aldrig få et tæt forhold, de er dybt mistænksomme overfor hinanden, så det er der ingen grund til at være bekymret for. Som bekendt er det ikke gået, som embedsmanden forudsagde, og lidt af den samme ønsketænkning var vi vidne til for tre år siden efter den russiske invasion af Ukraine, hvor mange i vores del af verden troede, at Kina ville tilslutte sig Vestens fordømmelse af Rusland og lægge sin nabo på is. Kina valgte i stedet en interessedrevet kurs i forhold til krigen, som trumfede normer og værdier – et valg, et flertal af de kinesiske eliter ifølge et nyligt essay på den kinesiske nyhedsside Guancha forfattet af den sikkerhedspolitiske ekspert Chen Yawen er ganske godt tilfredse med.  Samhandlen mellem de to lande er siden krigsudbruddet vokset eksplosivt og rundede sidste år 244,8 milliarder dollar, det højeste nogensinde. I 2021, altså før krigen, tegnede Kina sig for 18 procent af Ruslands samhandel med omverdenen, mens EU stod for godt halvdelen, 51 procent. Sidste år var Kinas andel af Ruslands udenrigshandel vokset til 34 procent, altså næsten en fordobling på bare tre år. For at tage temperaturen på det russisk-kinesiske forhold fra et amerikansk perspektiv har jeg talt med Brian Carlson, der er professor på US Army War College i Pennsylvania, hvor han forsker i sikkerhed i Stillehavsregionen med særligt fokus på forholdet mellem Kina og Rusland.  For en god ordens skyld: I denne sammenhæng taler Brian Carlson på egne vegne, ikke på vegne af det universitet, han er ansat på. Brian Carlson har boet en årrække i både Rusland og Kina, så han kan vurdere situationen set fra både Moskva og Beijing.

For lige at tage sorgerne på forskud‚ så bliver dette min sidste stuegang i et længere stykke tid. I værste fald i hele seks måneder. Jeg er nemlig blevet idømt karantæne af Folketingets præsidium for noget så specielt som  “manglende situationsforståelse”, og hvis man som læser hænger på til slutningen af denne beretning, har jeg tænkt mig at uddybe, hvordan jeg er havnet i denne prekære situation. Men først skal vi tilbage til den 27. marts, om eftermiddagen, hvor jeg i udkanten af Borgens perimeter observerede forhenværende folketingsmedlem og nuværende direktør for Økologisk Landsforening, Rasmus Prehn (S). Han stod i det funklende klare solskin og talte i telefon, og vi fik lige vinket til hinanden, og ved selvsyn kunne jeg konstatere, at Prehn var i bedre humør end nogensinde. Jeg taler om supergodt humør, simpelthen. Der er heller ikke noget, der er så befordrende for folketingsmedlemmernes sindstilstand som at slippe ud af Borgens musehjul og så få sig en ordentlig, fed lobbytjans. Som Kamala Harris sikkert ville sige det, var Rasmus Prehn blevet en person, der nu var “ubebyrdet af det, der kunne have været.” 

Der findes to forskellige versioner af et centralt dokument i sagen om den kriseramte Frederikshavn Havn.  Det oprindelige dokument, som havnen sendte til kommunen, i håb om at det ville nå frem til byrådet, og en censureret udgave af samme dokument, hvor datoen og en central passage om, hvordan havnens økonomi kunne reddes, er fjernet. Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af begge notater og kan på baggrund af dem afsløre, hvordan kommunens kommunaldirektør, Thomas Eriksen, og den nu daværende borgmester i Frederikshavn Kommune Birgit S. Hansen (S) i flere måneder tilbageholdt det afgørende notat for byrådet. Da byrådet endelig fik adgang til notatet, var det den mørklagte udgave, de fik: Datoen var overstreget, og et afsnit var på mystisk vis forsvundet.  Ifølge Roger Buch, kommunalekspert og forskningslektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der har læst begge udgaver, skylder kommunen en forklaring. “Det giver borgmesteren en kæmpe fordel at kende til materialet i flere måneder før byrådet. Hun har haft tid at tænke og udvikle strategier og løsningsmodeller, hvorimod byrådet ikke har haft samme mulighed for at være velforberedt,” siger han og fortsætter:

Som medlem af fagforeningen Dansk Journalistforbund har man en særlig fordel, hvis man er utilfreds med sin arbejdsgiver.  Med åbne øjne omgår Dansk Journalistforbund nemlig reglerne i den danske model og kører rundt og afleverer kuverter med kontanter i til deres medlemmer, når de strejker i strid med overenskomsten og derfor er blevet trukket i løn af deres arbejdsgiver. En gylden regel er ellers, at medarbejdere kun må strejke i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Hvis det sker, har forbundet en strejkekasse, der kan dække ens tabte lønindtægter.  Men hvis medarbejderne til gengæld nedlægger arbejdet, mens overenskomsten er gældende – i det, man kalder fredstid – er strejken overenskomststridig. Her bliver medarbejderen trukket i løn uden kompensation fra fagforeningen. “Den slags sager må DJ (Dansk Journalistforbund, red.) ikke støtte, hverken økonomisk eller politisk,” hedder det i et internt dokument fra Dansk Journalistforbund, som Frihedsbrevet er kommet i besiddelse af.