Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Beryg­tet byg­ge­kon­cern beskyl­des for at fif­le med lejekontrakter

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Engang kunne han nærmest gå på vandet. I bedste sendetid fik byggematadoren lov til at forære huse til millioner af kroner væk i TV 2-programmet 'Nybyggerne'. Men de seneste år har været en lang deroute for den nordjyske erhvervsmand Jesper Skovsgaard. Livsværket – det store ejendomsimperium 2E – er under konkurs med krav for adskillige hundrede millioner kroner. Historien begyndte i det nordlige Farum ved det gamle kaserneområde. Her har det svenske ejendomsinvesteringsselskab Niam købt 72 nybyggede lejligheder af Jesper Skovsgaards selskab i en større ejendomshandel med flere andre ejendomme, som knap løb op i 400 millioner kroner.

“Uvil­dig” poli­tisk ana­ly­ti­ker i dob­bel­trol­le: Var ansat i den grøn­land­ske regering

Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix

Når grønlandske og danske medier skal have et skarpt øje til at analysere, hvad der sker i grønlandsk politik, så er det Ineqi Kielsen, de går til. I foråret 2024 blev Ineqi Kielsen nemlig hyret som uvildigi politisk analytiker hos det grønlandske statsmedie KNR.  Her blev han beskrevet som tidligere politiker, ligesom det blev beskrevet, at han havde meldt sig ud af partiet Siumut. Dermed var det Ineqi Kielsen, der blev sat til at analysere lederen af det grønlandske selvstyre Múte B. Egedes nytårstale for både KNR og DR i starten af året. En analyse, som også blev citeret vidt og bredt i danske medier. 

Novo Nor­disk-top­chef ankla­ges for at spre­de mis­in­for­ma­tion om sund­heds­far­ligt stof

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

I september 2023 sendte en af Europas allertungeste topchefer en mail til Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. En mail, der indeholdt en alvorlig advarsel. “Vi vil være nødsaget til at lukke for medicinproduktion i EU,” stod der i mailen, hvortil der var vedhæftet en rapport. I bedste fald er flere vigtige påstande i rapporten fejlagtige – i værste fald er de bevidst misinformation. Men ifølge mailens afsender, administrerende direktør i Novo Nordisk, Lars Fruergaard Jørgensen, var det lige præcis den rapport, som Ursula Von der Leyen burde lade sig inspirere af, inden EU skulle lovgive yderligere om det farlige stof PFAS.

Tid­li­ge­re gene­ral­di­rek­tør i flæ­sket på DR-top: “Har lavet alle de fejl, man kan begå”

Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Da Maria Rørbye Rønn i 2010 overtog posten som generaldirektør i DR, tog hun over fra Kenneth Plummer. Han havde været generaldirektør siden 2005 og måtte gå af i efteråret 2010. Når Plummer i dag ser på tumulten i Danmarks Radio, ser han en handlingslammet organisation.  Dokumentaren 'Grønlands hvide guld', der nu er afpubliceret og har fået kritik fra flest tænkelige kanter og desuden kostet chefredaktør Thomas Falbe sit job, viser nemlig, at DR ikke har haft beredskabet på plads, mener han. “I den her konkrete sag synes jeg, at DR desværre har lavet alle de fejl, man kan begå, når man har med en så dagsordensættende dokumentar at gøre,” siger Kenneth Plummer, der mener, at DR ikke har været grundige nok i forhold til at efterprøve dokumentarens påstande.

Mil­li­o­ner fra hem­me­lig inve­stor mang­ler: Stor mystik om luft­havns fremtid

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Ban­de­kon­flikt i dva­le, men fron­ter­ne træk­ker foru­ro­li­gen­de trå­de til sven­ske profiler

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Bander og andre kriminelle forsøger i stigende grad at lokke unge til at begå alvorlig kriminalitet med jobopslag på digitale tjenester. Fænomenet kaldes crime-as-a-service (CAAS), og nye tal fra Rigspolitiet dokumenterer, at det i høj grad er kommet til landet. Således blev ikke færre end 38 unge lejemordere – såkaldte torpedoer – sidste år sendt fra Sverige til Danmark for at slå ihjel. Baggrunden har i høj grad været de forskellige bandekonflikter, som siden sensommeren 2023 har verseret mellem flere grupperinger: Først udbrød der strid mellem rockerklubben Hells Angels (HA) og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). I foråret 2024 opstod der så uoverensstemmelser mellem Comanches MC og et dansk-svensk netværk kaldet Unknown Team. Som om det ikke var nok, skrev et uvenskab mellem LTF og Unknown Team sig kort efter ind i rækken af blodige sammenstød.

Trump har udset sig en sær­lig mine i jag­ten på de grøn­land­ske naturressourcer 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Hver gang Donald Trump bliver spurgt om Grønland, gentager han sit sædvanlige omkvæd: USA skal have kontrol med landområdet på grund af “national sikkerhed”. Et vagt paraplybegreb, der passende omfatter de tre bevæggrunde, som typisk nævnes som forklaringer på præsidentens tilnærmelser: Grønlands geostrategiske placering, naturressourcerne og nye handelsruter, som bliver mere tilgængelige, i takt med at Arktis varmes op hurtigere end noget andet sted på kloden. USA’s sikkerhedspolitiske overvejelser har altid gået hånd i hånd med økonomiske prioriteringer, og derfor er det svært helt at adskille dem fra hinanden.  Men ser man nærmere på, hvad Trump og hans folk siger og gør, hvad USA’s forbundsstat har foretaget sig i Grønland de sidste fem år, og hvordan hele Trumps Grønlands-saga tog form i hans første regeringsperiode, så er der ét altoverskyggende motiv, der dukker op igen og igen: Adgang til kritiske naturressourcer, råstoffer og sjældne jordarter i undergrunden. Forestillingen om, at der gemmer sig kolossale underjordiske rigdomme i Grønland, er udbredt hos Trump-administrationen, i Washington D.C., på det amerikanske aktiemarked og blandt interessenter fra mineindustrien med aktiver i Grønland. Og USA’s præsident har én god grund til at drømme om naturressourcer: Kina. 

Eks­pert: Vest­li­ge pen­ge er gift for civilsamfundet

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Almut Rochowanski, der har en lang karriere bag sig inden for internationalt bistandsarbejde. Hun har især arbejdet med ngo’er i det tidligere Sovjetunionen, nærmere bestemt Ukraine, Rusland, Georgien og Moldova.  Rochowanski er født og opvokset i Østrig. Som ganske ung drømte hun om en karriere som diplomat, hvor hun kunne arbejde med konfliktløsning i en stor international organisation såsom FN eller EU. Den drøm blev født af 1990’ernes krige i det daværende Jugoslavien og under den første tjetjenske krig i midten af 1990’erne, hvor hun var på studieophold i Rusland.  Derfor begyndte Rochowanski at studere jura og international politik, som bragte hende til USA, hvor hun fik sit første job hos den ungarsk fødte amerikanske filantrop George Soros’ Open Society Foundation, der havde etableret sig overalt i den tidligere østblok med henblik på at støtte civilsamfundet. Rochowanski følte, at det her var lettere at gøre en forskel og skabe forandringer end i en tung og bureaukratisk organisation som FN. I dag bor Rochowanski i New York, hvor hun er tilknyttet tænketanken the Quincy Institute.

Sol­da­ter i løn-fight med Tro­els Lund Poul­sen: “Det er en provokation”

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

Det var en lum­mer aften i Søn­der­borg, da jeg ende­lig lær­te Søren Pind at kende

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

SØNDERBORG – Sidste gang jeg mødte Søren Pind, stod han i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand i København og forklarede, hvorfor det var en god idé med en statsfinansieret medieombudsmand, der kunne holde medierne i ørerne. Han svarede på mine spørgsmål, men lod hurtigt andre komme til, for hvis jeg ikke kunne forstå, hvorfor en statsfinansieret medieombudsmand var en perfekt idé, kunne han lige så vel tale med nogle andre. De to forrige gange, jeg har mødt Søren Pind, har været på Folkemødet, hvor han diplomatisk sagt ikke besad den største trang til at tale med mig. Som journalist er man nemlig bagude på points, når man taler med Søren Pind, det er sådan nogle som os, der er selve problemet, og Pind har ved flere lejligheder udtrykt sin foragt for medierne, som han mener, undergraver demokratiet og opfører sig hensynsløst. Han mener det, man kan spore afskyen i hans øje.  Det, jeg prøver at sige, er, at det har været en smule vanskeligt for mig at komme tæt ind på livet af Søren Pind. Men så er det jo heldigt, at han netop har påbegyndt en turné, som man kan købe billet til.