Christina Lagoni

Størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne i landbrugets fonde er indstillet af landbrugslobbyen, der hvert år modtager millioner i støtte fra selv samme fonde. Og det møder nu kritik fra en ekspert, mens Landbrug & Fødevarer mener, at bestyrelsesmedlemmer sagtens kan varetage deres roller i bestyrelsen helt uafhængigt af Landbrug & Fødevarers interesser.

Det vakte opsigt i dele af den danske presse, da den amerikanske erhvervsmand Andrew ‘Drew’ Horn i sidste uge landede i Nuuk. Men langt fra alt om besøget er blevet fortalt – indtil nu.  Frihedsbrevet har som det første danske medie fået Drew Horn – der er tidligere efterretningsmand og elitesoldat – i tale, og det skal vise sig, at interessen for grønlandsk selvstændighed strækker sig dybt, dybt ind i både centrale dele af det amerikanske erhvervsliv og i USA’s præsident Trumps allernærmeste inderkreds.  Gennem to interviews foretaget med halvanden uges mellemrum kan Frihedsbrevet nu løfte en del af sløret for de store kommercielle og politiske interesser, som øjensynligt spiller en rolle i de amerikanske tilstræbelser for at få Grønland under sig. Og så var han en af dem, der stod i spidsen for Donald Trumps indsats for at erhverve sig Grønland under præsidentens første valgperiode. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med en af Ruslands førende udenrigspolitiske analytikere, Fjodor Lukjanov. Vores snak fandt sted, umiddelbart før Donald Trump ringede til Vladimir Putin og gav det officielle startskud til forhandlinger mellem Moskva og Washington, som hvis alt går, som Trump ønsker, skal munde ud i en afslutning på krigen i Ukraine og et topmøde mellem Putin og Trump – måske i Saudi-Arabien, men det er alt sammen fortsat uvist. Den 58-årige Lukjanov er chefredaktør for Ruslands svar på det amerikanske magasin Foreign Affairs, et job, han har haft siden 2002. Han er desuden vært på et ugentligt udenrigsmagasin på russisk tv, som kan ses på YouTube.  Lukjanov kommenterer også løbende udenrigspolitik i flere russiske medier. Han er forskningsdirektør for tænketanken Valdai Forum, hvor han hvert år interviewer Vladimir Putin, en seance, der sjældent varer under tre timer og transmitteres direkte i russisk tv.  Lukjanov er endvidere formand for den udenrigspolitiske tænketank Council on Foreign and Defense Policy, og han sidder også i bestyrelsen for Russian Council on Foreign Relations, som er knyttet til det russiske udenrigsministerium. Endelig er han forskningsprofessor ved Den Højere Økonomiske Skole i Moskva. Lukjanov er med andre ord tilknyttet en række institutioner, som er involveret i formuleringen af russisk udenrigspolitik, og derfor er han havnet på Ukraines og Canadas sanktionsliste. Det kommer ikke bag på ham. ”Det er desværre en generel tendens. Vi bliver sat på vestlige lister, og det russiske udenrigsministerium svarer igen med sine lister.” Vi talte om Lukjanovs indtryk af sin mangeårige dialog med Putin, om den russiske præsident har forandret sig, om hvorfor Ruslands såkaldte militære specialoperation i Ukraine, der har udviklet sig til en opslidende krig, ikke er den bedste måde at løse et sikkerhedspolitisk problem på, selv hvis krigen skulle ende med en total russisk sejr. Vi talte også om den udbredte opfattelse i Vesten om, at Rusland er på vej til at blive en kinesisk vasalstat, og at Ruslands udenrigspolitiske kurs og udvikling står og falder med Vladimir Putin. Endelig talte vi om baggrunden for bruddet mellem Rusland og Vesten, om det er definitivt og om, hvordan Moskva er ved at tilpasse sin kurs i forhold til det tidligere Sovjetunionen til ny en verden, hvor Rusland ikke længere sidder for bordenden og kan diktere sin vilje til nabolandene, og om hvorfor Fjodor Lukjanov ikke ser verden som hverken unipolær, bipolær eller multipolær.

I årevis har der været harmdirrende kritik af Familieretshusets lange ekspeditionstid, når udsatte borgere skal have behandlet sager. Det viser sig nu, at en lang række medarbejdere i den udskældte myndighed i vid udstrækning bliver belønnet for deres arbejde ved at få udbetalt store bonusser. En gennemgang, som Frihedsbrevet har lavet, viser, at bonusser er fast kutyme. Men det hænger ikke sammen, lyder det fra flere partier, der kræver den ansvarlige minister på banen.

Reportage: Sidst på eftermiddagen sænker februarsolen sig over kongens iskolde København. En kraftig blæst fra vest er på vej, men i indre by kan man finde læ hos det politiske værtshus Toga. Her er særligt hedt i aften, hvor lokalerne er udlånt til en oprømt fraktion af yngre mænd og kvinder fra den danske højrefløj.  Den blå time er over os – i mere end en forstand: På vej i graven er åbenbart 2010’ernes progressive “wokeisme”, og den nåede vel sit højdepunkt som dominerende bevægelse omkring 2020, da Black Lives Matter-demonstrationer spredte sig til flere europæiske hovedstæder — og nu forlyder det, at atter en ny bevægelse vil tage over. Denne gang i en ideologisk set modsat retning.  Fænomenet er af amerikanerne døbt et “vibe shift”. Budbringeren blev præsident Trump, da han under sin indsættelsesceremoni i januar varslede en ny “guldalder” og en “revolution for sund fornuft”, forstået som en afsked med wokeisme og progressive idealer.  Siden har alverdens dagblade og podcasts diskuteret, om revolutionen har hold i virkeligheden. Selv liberale medier som Financial Times og The New York Times behandler nu the vibe shift som et faktum. Danske Weekendavisen har udgivet en håndfuld tekster om samme, og i sidste uge nåede erkendelsen endeligt helt til Zetland, hvor chefredaktør Lea Korsgaard med tilsyneladende afklaret mine gjorde boet op efter woke-bevægelsen: Hvad har vi lært, og hvad bør vi glemme igen, spurgte Korsgaard sine medlemmer.  Andre oplagte spørgsmål er: Hvad følger i stedet? Er Trump og MAGA-bevægelsens vibe shift nået til Danmark – og i så fald: Hvem i den danske befolkning stiller sig forrest i den kommende kulturrevolution?

Det var den næstsidste dag i januar måned, og aftenen forinden var den 38-årige svensk-irakiske koranafbrænder Salwan Momika blevet skudt og dræbt, da han stod ude på altanen til sin lejlighed i byen Södertalje syd for Stockholm. Af uvisse årsager havde det svenske samfund ikke været i stand til at beskytte ham. Kort tid efter blev fem personer anholdt, men snart gik det hele i glemmebogen på grund af Trump og Grønland, og længere fremme indtraf så skoleskyderiet i Örebro, der trængte drabet på Salwan Momika endnu længere tilbage i korttidshukommelsen.  Til sidst var det, som om det aldrig var sket, at en mand i Sverige var blevet slået ihjel, fordi han havde stukket ild til en bog. Men torsdag den 30. januar var det stadig friskt stof, og alles tanker gik naturligvis til vores egen Rasmus Paludan, som vel strengt taget er disse breddegraders førende koranafbrænder og derfor Danmarks mest truede person. 

På en café i Aarhus møder Frihedsbrevet en kilde med tætte forbindelser til Aarhus Airport. Med i tasken har kilden dokumenter, der giver indsigt i en række hemmelige oplysninger om lufthavnens økonomi. Dokumenterne spiller en central rolle for, at Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommuner i 2022 investerede 200 millioner kroner i Aarhus Airport, som de tre kommuner ejer. De hemmelige rapporter samt en forretningsplan fik Kammeradvokaten til at konkludere, at investeringen ikke var i strid med EU's statsstøtteregler. Men Frihedsbrevet kan nu fortælle, at Kammeradvokatens konklusionen baserede sig på tal, der i bedste fald var for optimistiske. Ifølge to eksperter i regnskab og revision har rapporterne ramt helt skævt, og Aarhus Airport klarer sig i dag langt værre end forventet.

Efter Frihedsbrevet har afsløret, hvordan DSB bevidst betaler overpriser for sine vedligeholdelser, træder to eksperter nu frem og retter kras kritik mod tog-giganten. 

Hvad lavede to teenagere fra Næstved med en håndgranat på Amager en nat i december 2023? Og vidste de, at den skulle bruges som våben i en blodig konflikt mellem gadebanden Loyal To Familia (LTF) og rockerklubben Hells Angels (HA)?  Frihedsbrevet har fået aktindsigt i sagen mod de to unge fyre, der i Retten på Frederiksberg for nylig blev idømt henholdsvis 10 og 16 års fængsel for medvirken til drabsforsøg.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg læst en fascinerende beretning om et relativt nyt fænomen i USA: Folk der flytter fra demokratisk kontrollerede stater som Californien, Illinois, New York og Minnesota, hvor den ideologiske drejning i retning af identitetspolitik og woke er slået igennem især i undervisningssystemet, til stater, hvor Republikanere er ved magten.