Christina Lagoni

Da Maria Rørbye Rønn i 2010 overtog posten som generaldirektør i DR, tog hun over fra Kenneth Plummer. Han havde været generaldirektør siden 2005 og måtte gå af i efteråret 2010. Når Plummer i dag ser på tumulten i Danmarks Radio, ser han en handlingslammet organisation.  Dokumentaren 'Grønlands hvide guld', der nu er afpubliceret og har fået kritik fra flest tænkelige kanter og desuden kostet chefredaktør Thomas Falbe sit job, viser nemlig, at DR ikke har haft beredskabet på plads, mener han. “I den her konkrete sag synes jeg, at DR desværre har lavet alle de fejl, man kan begå, når man har med en så dagsordensættende dokumentar at gøre,” siger Kenneth Plummer, der mener, at DR ikke har været grundige nok i forhold til at efterprøve dokumentarens påstande.

Tidsplanen for redningen af den skrantende Aarhus Airport er overskredet med mere end to måneder.  Et hidtil hemmeligholdt dokument afslører, at en privat investor allerede den 19. december sidste år skulle have underskrevet en aftale, der sikrede lufthavnen et trecifret millionbeløb. Men underskriften mangler stadig. Samtidig vurderer en ekspert, at lufthavnens pengekasse snart er tom. Det øger presset på de tre ejerkommuner, Aarhus, Norddjurs og Syddjurs Kommune. Aarhus Kommune anerkender eksperternes udsagn i lufthavnens økonomi. Hverken Aarhus Airport eller Aarhus Kommune ønsker at kommentere de igangværende forhandlinger med den private investor.

Bander og andre kriminelle forsøger i stigende grad at lokke unge til at begå alvorlig kriminalitet med jobopslag på digitale tjenester. Fænomenet kaldes crime-as-a-service (CAAS), og nye tal fra Rigspolitiet dokumenterer, at det i høj grad er kommet til landet. Således blev ikke færre end 38 unge lejemordere – såkaldte torpedoer – sidste år sendt fra Sverige til Danmark for at slå ihjel. Baggrunden har i høj grad været de forskellige bandekonflikter, som siden sensommeren 2023 har verseret mellem flere grupperinger: Først udbrød der strid mellem rockerklubben Hells Angels (HA) og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF). I foråret 2024 opstod der så uoverensstemmelser mellem Comanches MC og et dansk-svensk netværk kaldet Unknown Team. Som om det ikke var nok, skrev et uvenskab mellem LTF og Unknown Team sig kort efter ind i rækken af blodige sammenstød.

Hver gang Donald Trump bliver spurgt om Grønland, gentager han sit sædvanlige omkvæd: USA skal have kontrol med landområdet på grund af “national sikkerhed”. Et vagt paraplybegreb, der passende omfatter de tre bevæggrunde, som typisk nævnes som forklaringer på præsidentens tilnærmelser: Grønlands geostrategiske placering, naturressourcerne og nye handelsruter, som bliver mere tilgængelige, i takt med at Arktis varmes op hurtigere end noget andet sted på kloden. USA’s sikkerhedspolitiske overvejelser har altid gået hånd i hånd med økonomiske prioriteringer, og derfor er det svært helt at adskille dem fra hinanden.  Men ser man nærmere på, hvad Trump og hans folk siger og gør, hvad USA’s forbundsstat har foretaget sig i Grønland de sidste fem år, og hvordan hele Trumps Grønlands-saga tog form i hans første regeringsperiode, så er der ét altoverskyggende motiv, der dukker op igen og igen: Adgang til kritiske naturressourcer, råstoffer og sjældne jordarter i undergrunden. Forestillingen om, at der gemmer sig kolossale underjordiske rigdomme i Grønland, er udbredt hos Trump-administrationen, i Washington D.C., på det amerikanske aktiemarked og blandt interessenter fra mineindustrien med aktiver i Grønland. Og USA’s præsident har én god grund til at drømme om naturressourcer: Kina. 

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Almut Rochowanski, der har en lang karriere bag sig inden for internationalt bistandsarbejde. Hun har især arbejdet med ngo’er i det tidligere Sovjetunionen, nærmere bestemt Ukraine, Rusland, Georgien og Moldova.  Rochowanski er født og opvokset i Østrig. Som ganske ung drømte hun om en karriere som diplomat, hvor hun kunne arbejde med konfliktløsning i en stor international organisation såsom FN eller EU. Den drøm blev født af 1990’ernes krige i det daværende Jugoslavien og under den første tjetjenske krig i midten af 1990’erne, hvor hun var på studieophold i Rusland.  Derfor begyndte Rochowanski at studere jura og international politik, som bragte hende til USA, hvor hun fik sit første job hos den ungarsk fødte amerikanske filantrop George Soros’ Open Society Foundation, der havde etableret sig overalt i den tidligere østblok med henblik på at støtte civilsamfundet. Rochowanski følte, at det her var lettere at gøre en forskel og skabe forandringer end i en tung og bureaukratisk organisation som FN. I dag bor Rochowanski i New York, hvor hun er tilknyttet tænketanken the Quincy Institute.

Forsvarets fagforeninger kalder på højere løn og bedre arbejdsvilkår for at skaffe flere soldater, men der er ikke udsigt til mere i lønningsposen.  Nu deler tre soldater i Forsvaret deres lønsedler med Frihedsbrevet og fortæller om dybe frustrationer, ligesom at soldaterne langer ud efter forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V).  Han slog nemlig for nylig fast, at soldaterne slet ikke vil have mere i løn, men bare bedre forhold. “Det lyder, som om han ikke har været nede og fået stukket en finger i jorden. Han har ikke snakket med dem, det handler om,” lyder det fra en af soldaterne.

SØNDERBORG – Sidste gang jeg mødte Søren Pind, stod han i Dansk Journalistforbunds lokaler på Gammel Strand i København og forklarede, hvorfor det var en god idé med en statsfinansieret medieombudsmand, der kunne holde medierne i ørerne. Han svarede på mine spørgsmål, men lod hurtigt andre komme til, for hvis jeg ikke kunne forstå, hvorfor en statsfinansieret medieombudsmand var en perfekt idé, kunne han lige så vel tale med nogle andre. De to forrige gange, jeg har mødt Søren Pind, har været på Folkemødet, hvor han diplomatisk sagt ikke besad den største trang til at tale med mig. Som journalist er man nemlig bagude på points, når man taler med Søren Pind, det er sådan nogle som os, der er selve problemet, og Pind har ved flere lejligheder udtrykt sin foragt for medierne, som han mener, undergraver demokratiet og opfører sig hensynsløst. Han mener det, man kan spore afskyen i hans øje.  Det, jeg prøver at sige, er, at det har været en smule vanskeligt for mig at komme tæt ind på livet af Søren Pind. Men så er det jo heldigt, at han netop har påbegyndt en turné, som man kan købe billet til. 

En mandag i april for snart tre år siden mødtes tre topfigurer fra Børne- og Ungeafdelingen på Holbæk Sygehus. En chefsygeplejerske, en cheflæge og en ledende overlæge var samlet til mødet for at drøfte, om afdelingen skulle indkøbe en softwareløsning, der skulle indgå i behandlingen af overvægtige børn på Enheden for Børn og Unge med overvægt. Der var dog et men. For den ledende overlæge Jens-Christian Holm sad ikke med ved bordet som leder af den enhed, der skulle bruge softwareløsningen. I stedet var han der som sælger. 

Når man sætter sig til at se TV-Avisen, skal man være sikker på, at man ikke bliver udsat for reklame. Men det var alligevel det, der skete, da Helle Smidstrup tonede frem på skærmen som vært i DR Nyheder.  Det fremgår af et Instagram-opslag, hvor man ser tv-værten sidde i studiet med en særlig blå skjorte. Producenten bag skjorten har lagt billedet op sammen med Helle Smidstrup, hvor de skriver:  “Vores ambassadør, tv-vært Helle Smidstrup, bærer vores pudderblå trøje live på tv. Vi var himmelrykte over at se vores skjorte i nyhederne. (...) Skjorten var en gave.” Ifølge Morten Tvegaard, der er redaktionschef for TVA Live og TVA 18.30, var det et brud på DR’s interne retningslinjer.  

Sig nærmede sig tiden for det 55ende møde i salen, datoen var den 18/2 2025, og om en lille halv time, klokken 13, ville det gå løs. Den såkaldte udvidede spørgetime med statsministeren – som var blevet udskudt på grund af tingenes rærlige tilstand – skulle nu endelig finde sted.  Fra min post oppe i presselogen anede jeg intet om alle de store oplevelser, jeg havde i vente. Vel var jeg klar over, at der snart skulle være debat om krigen i Ukraine ovre i Landstingssalen, og jeg havde også gjort plads i min kalender til receptionen for Rasmus Prehns (S) nye bog. Men jeg anede intet om, hvad der rent faktisk ville foregå til disse sammenkomster, og havde endnu ikke opsnappet, at ugen ovenikøbet ville slutte af med en reception i Snapstinget i anledning af politisk ordfører Jan Ejnar Jørgensens (V) 60-års fødseldag. Det var her, jeg opdagede, at Jakob Ellemann-Jensen og Jan E. Jørgensen sammen har optrådt som snobberne Fritz og Poul til Venstres sommergruppemøde, og det kribler virkelig i mine fingre for at komme til at skrive i dybden om det.  Faktisk har jeg så meget at berette om, at jeg overvejer at dele min rapport op i to dele, for jeg har også mødt den rigtige Fritz, nemlig Fritz Schur, og så har jeg været på sporet af Bergur Løkke Rasmussen (M) og taget ham i at være lobbyist for en kontroversiel vognmandsvirksomhed.  Men hver ting til sin tid, og lige nu sad jeg altså oppe i presselogen og ventede på statsministeren.