Christina Lagoni

De seneste par uger har 80-året for afslutningen på Anden Verdenskrig fyldt meget i den globale offentlighed. Donald Trump har flere gange gjort opmærksom på, at det var USA, der vandt krigen, mens Xi Jinping og Vladimir Putin har fremhævet deres landes bidrag til sejren over fascismen i Europa og Asien.  Den slags er ikke nyt. Parterne er også uenige om, hvornår krigen begyndte. For USA begyndte den, da Japan i december 1941 angreb Pearl Harbor, mens den ifølge den russiske fortælling blev indledt i juni 1941, da Hitler invaderede Sovjetunionen. Kineserne var længe af den opfattelse, at Anden Verdenskrig tog sin begyndelse med den kinesisk-japanske krig i 1937, men har i den officielle udlægning nu flyttet startskuddet til den japanske besættelse af Manchuriet i 1931, mens europæerne betragter nazisternes invasion af Polen i 1939 som krigens begyndelse.

I denne uge havde jeg set frem til at bruge alle mine vågne timer på at snakke med folk, der bekymrer sig for PET-loven. Et lovforslag, der vil give PET en række yderligere muligheder for at overvåge danskerne for at gøre det nemmere at udpege potentielle trusler, og som i denne uge skulle have været førstebehandlet i Folketinget. Men justitsministeren, Peter Hummelgaard (S), anede skriften på væggen og på Twitter og har derfor udskudt lovforslaget, så det først skal til behandling en gang i efteråret.  Denne udskydelse betyder imidlertid, at Christiansborgs beboere, der havde udsigt til at bruge det meste af denne uge på at mene noget om PET-loven, nu skal finde noget andet at bruge deres tid på og noget andet at mene noget om. Derfor er jeg denne onsdag, den 14. maj, taget i Folketinget for at fornemme, hvad tiden går med, mens vi venter på PET-loven.

Det er danskerne, der betaler, når en række udvalgte medarbejdere skal hæve millionbonusser i ATP.  ATP hemmeligholder, hvad det koster, fordi det vil være skadeligt for ATP, hvis danskerne skulle få indsigt i, hvad danskerne betaler for millionbonusser. “Det vil skade vores muligheder for at agere som en professionel aktør på et marked, hvor sådanne ting er fortrolige,” lyder det fra ATP-direktør. Hemmelighedskræmmeriet får nu flere politikere til at forlange svar.

Radio IIII fremgår ikke længere af Kantar Gallups ugentlige oversigt over lyttertallene hos de danske radiostationer. Lyttertallet ligner nemlig “et hjertekardiogram for en mand, der er ved at afgå ved døden”, erkender direktør Nikolai Thyssen. Han forklarer, at Radio IIII har så lille en andel radiolyttere, at målingen bliver for usikker til at kunne bruges til noget seriøst. Bortset fra det går det nogenlunde planmæssigt, siger Thyssen. Det er ærgerligt, at der ikke er flere lyttere, mener Enhedslistens medieordfører, der samtidig slår fast, at hele den efterhånden lange historie om Radio IIII bør tjene som politisk lærestreg.

FN-organisationen UNOPS, der har hovedkvarter og 736 ansatte i København, har måttet fyre 47 ansatte og lukke afdelinger med 110 ansatte yderligere efter økonomiske problemer. Først blev de ramt af en svindelsag, hvor souschefen modtog 21 millioner i bestikkelse. Nu viser en intern revisionsrapport, at de har tabt 15,2 millioner dollars eller 100 millioner kroner på valutaspekulation. “Jeg er noget rystet –  men også forundret over denne sag,” siger afdelingsleder Lars Krull fra Aalborg Universitet, der undrer sig over, at en ulandsorganisationen overhovedet spekulerer i valuta. 

Han er ikke meget for det. For det er en varm kartoffel. Men den respekterede Venstre-nestor Christian Mejdahl, der var formand for Folketinget mellem 2003-2007, kan alligevel ikke helt dy sig for at komme med en slet skjult kritik af partifællen Søren Gades dømmekraft.  Partifællen er i vælten for at indtage en opsigtsvækkende dobbeltrolle som formand for Folketinget og formand for Esbjerg Havn på én og samme tid. “Der er ingen tvivl om, hvordan min indstilling er til det. Jeg vil bare ikke ind i den debat,” lyder det afvæbnende svar fra Christian Mejdahl. Christian Mejdahl har tidligere sagt til TV 2, at han kvittede jobbet som formand for BG Bankens Aktionærråd i Løgstør, da han blev formand for Folketinget, fordi “det var reglen”.

Det er noget nær umuligt at finde gode og centrale overnatningsmuligheder på Folkemødet på Bornholm. Alle steder i eller lige omkring havnen i Allinge er booket månedsvis i forvejen – hvis ikke år. Derfor er det også belejligt for lobbybureauet Rud Pedersen, at de hvert år råder over hele Hotel Klostergaarden i Allinge, som de kan leje ud til deres kunder og de personer, deres kunder gerne vil møde. Og for andet år i træk kan man være heldig at støde ind i en minister over morgenkaffen.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

Et lovforslag, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtrækkende beføjelser til at indsamle, integrere og analysere enorme mængder data om danske borgere, er blevet mødt med så voldsom kritik, at det nu er udskudt til efter sommerferien. PET-udspillet vil bane vejen for masseovervågning og profilering af befolkningen – uden krav om mistanke mod den enkelte borger eller pligt til at orientere dem. Ifølge mediet Radar er det sandsynligvis Palantir Technologies, der skal levere data- og analyseplatformen til PET. Softwaren fra den kontroversielle amerikanske tech- og forsvarsvirksomhed vil udruste ordensmagten med teknologi til at sammenkøre, analysere og visualisere enorme mængder følsomme oplysninger om danskerne – hentet fra alverdens myndigheder, registre, sociale medier og kommercielle datamæglere. Det har vakt bekymring blandt politikere, udenrigspolitiske tænkere og tidligere efterretningschefer. Ikke kun for potentialet for masseovervågning af danskere, men at Palantirs adgang til danske systemer og detaljerede datasæt udgør en sikkerhedstrussel med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. For techgiganten med en blakket forretningsportefølje har tætte forbindelser til Trump-lejren. Ligesom amerikanske troppers tilstedeværelse på dansk jord og ejerskab af amerikansk-kontrolleret militært isenkram nærer betænkeligheder, breder der sig en frygt for, at Palantirs software kan blive et redskab for Trump-regeringens udenrigspolitiske ambitioner – eksempelvis ønsket om at overtage Grønland.  Frihedsbrevet har interviewet den prisvindende amerikanske journalist Ali Winston, der for nogle år siden kulegravede Palantirs rolle i New Orleans’ politi for techmediet The Verge.  Han mener, der er god grund til at være bekymret fra dansk side. “Jeg synes, bekymringerne i Danmark er fuldt berettigede. De er faktisk længe ventede,” siger Ali Winston, som advarer mod at samarbejde for indgående med Palantir.   “Hvis jeg var jer, ville jeg tage et grundigt og kritisk kig på at afkoble jeres kritiske infrastruktur fuldstændigt fra Palantir. Fordi det er en ideologisk aktør. Hvis man er bekymret for national suverænitet og datasikkerhed, bør man ikke have dette selskab i sine systemer,” lyder Ali Winstons vurdering. Hvorvidt vedtagelsen af PET-loven faktisk vil være udslagsgivende, hvad Palantirs adgang til fortrolige danske oplysninger angår, er ikke sikkert. For den formodede leverandør har længe haft sine fangarme i danskernes digitale nervecentre.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.