Christina Lagoni

Det var en mut 20-årig svensk mand, som fredag klokken 13 blev ført ind i Retten i Helsingør. En betjent fjernede håndjernene bag hans ryg og placerede ham i vidneskranken ved siden af en tolk. Manden var iført blåt joggingtøj fra Kriminalforsorgen og et par hvide tøfler. Hans blik virkede imødekommende, og han lyttede opmærksomt, mens en anklager begyndte at læse sigtelserne mod ham højt. Og der er tale om en alvorlig sag. Ifølge politiets efterforskning forsøgte den 20-årige at dræbe en mand midt i et beboelseskvarter onsdag formiddag. Offeret er ifølge Frihedsbrevets oplysninger et højtstående medlem af rockerklubben Hells Angels (HA). Drabsforsøget fandt sted i Byengen i Kokkedal klokken 10.15, hvor offeret befandt sig i en bil. Angiveligt sad der også en anden person i køretøjet. Gerningsvåbnet var en stormriffel af typen AK-47, som den sigtede ifølge politiet havde mindst ti patroner til. Drabsforsøget mislykkedes, og gerningsmanden kørte derpå fra stedet.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med forfatteren til en bog, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ikke bryder sig om. Den ukrainske præsidents uvilje mod bogen er så stærk, at han har indført sanktioner mod forfatteren, og bogen er så sprængfarlig, at intet forlag i Ukraine tør udgive den. Titlen er Jokeren: Den sande historie om Volodymyr Zelenskyjs vej til magten, og forfatterens navn er Konstantin Bondarenko.  Den 56-årige Bondarenko stammer fra det centrale Ukraine. Han er uddannet historiker med speciale i nationalistiske organisationer, heriblandt Den Ukrainske Oprørshær (UPA) i tiden fra Første Verdenskrig og til og med Anden Verdenskrig. Bondarenko har været strategisk rådgiver for en bred vifte af ukrainske politikere på tværs af det politiske spektrum – heriblandt den vestligt orienterede tidligere præsident Viktor Jusjtjenko og dennes daværende premierminister Julia Timosjenko samt parlamentsformand og den senere provestlige premierminister Arsenij Jatsenjuk. Han har også samarbejdet med Leonid Kutjma, der var præsident i årene 1994-2004. Bondarenko har skrevet flere bøger om Kutjma og betragter ham som den mest effektive ukrainske præsident, siden Ukraine i 1991 fik sin uafhængighed, fordi han på den ene side lagde fundamentet til en markedsøkonomi og på den anden førte en udenrigspolitik, der bevidst balancerede mellem øst og vest, mens efterfølgende præsidenter bragte Ukraine ud af balance ved at gå for meget i den ene eller anden retning. Endelig sad Bondarenko i den forhenværende præsident Viktor Janukovitjs Råd for Humanitære Anliggender. Janukovitj blev afsat i 2014 ved et oprør og havde sin magtbase i det østlige Ukraine. 

Det er altid spændende at ankomme til Rød Gang på Christiansborg en tirsdag klokken 10.30. Det er den gang, hvor de fleste partier har deres gruppelokale, hvori de fleste partier holder deres gruppemøde hver tirsdag lige omkring klokken 11. Hvis man som journalist vil have en hurtig kommentar, er Rød Gang lige inden klokken 11 et godt sted at befinde sig. Det spændende er ikke så meget, hvor pressen står, men derimod hvad pressen har valgt, at de vil forsøge at få Lars Løkke Rasmussen (M) til at svare på den givne dag. Som jeg ser det, er der i dag den 6. maj ikke det oplagte spørgsmål, hvilket efterlader en del mulige bud: Vil pressen mon spørge Lars Løkke ind til den nyeste meningsmåling, hvor Moderaterne står til at modtage blot 3,8 procent af stemmerne, og hvor regeringen kun står til at få 66 mandater? Vil pressen mon spørge til Moderaternes medlemstal? De er jo trods alt det eneste parti, der enten ikke vil eller kan oplyse dét. Eller vil pressen mon spørge ind til, hvordan det går med løsgængeren Jon Stephensen, som, det rygtes, kunne være på vej tilbage i partiet som tak for, at han reddede den stadigværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)? Umiddelbart efter redningen mødte Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen pressen, hvor der blev spurgt om, hvorvidt Jon Stephensen var velkommen i partiet igen. "Jamen, det har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen eller ej. Det her har noget at gøre med, at der er et flertal," svarede han. “Er Jon Stephensen velkommen tilbage i Moderaterne?” spurgte en anden journalist. “Jamen, Jon Stephensen er ikke medlem af Moderaterne.” “Så er svaret vel nej?” spurgte en tredje journalist.

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

“Nogen skal turde sige, at hvis vi drømmer om det, hvad sker der så?” Intet var urealistisk, da kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), stormede frem med visioner om, at København skulle være vært for et kommende OL – oven i købet verdens mindste, billigste og mest bæredygtige udgave af den internationale sportsbegivenhed.  Foruden en inspirationstur til Paris afsatte Københavns Kommune 500.000 kroner til en forundersøgelse af mulighederne for at forvandle borgmesterens OL-drømme til virkelighed. Og der blev ikke gået stille med dørene. Trods kritik og stor skepsis forsvarede Mia Nyegaard nemlig hårdnakket ideen i adskillige medier. Men nu – ikke mere end et halvt år senere – er de storslåede planer pludselig blevet fejet af tegnebrættet. Frihedsbrevet har nemlig spurgt Mia Nyegaard, hvordan budgettet for OL-arrangementet ser ud.

21 uledsagede asylbørn under 13 år er forsvundet fra Børnecenter Sandholm de sidste fire år. Røde Kors og Center mod Menneskehandel vurderer, at børnene er i særlig risiko for at blive misbrugt til kriminalitet og blive udsat for menneskehandel. Udlændingestyrelsen oplyser, at de ikke kan tilbageholde børnene. Samtidig efterlyser politiet dem ikke, ligesom de sjældent afhører vidner i sagerne, fortæller Røde Kors. Det afføder nu skarp kritik fra Moderaterne, SF, Alternativet og Enhedslisten, der vil have de relevante ministre på banen.

Når børn forsvinder i Danmark, sættes himmel og jord i bevægelse for at finde dem. Politiet udsender pressemeddelelser og opdaterer den bekymrede befolkning på timebasis, medier går i breaking, pårørende deler opslag i lokale Facebook-grupper, og frivillige møder talstærkt op til eftersøgninger.  Frihedsbrevet kan nu afdække, hvordan 21 helt små uledsagede børn er forsvundet fra Børnecenter Sandholm, der har til huse ved Center Sandholm – også kendt som Sandholmlejren – uden at politiet har slået alarm. I en rapport om et syrisk barns forsvinden bemærker en-medarbejder fra børnecentret:  “Særlig bekymring: Er 7 år gammel.”  Den rapport og 20 lignende har politiet modtaget, tilsyneladende uden at starte en omfattende efterlysning. Alle 21 børn står i hvert fald stadig angivet som forsvundne i politiets kriminalregister. Det afviger i høj grad fra, hvordan man generelt handler på anmeldelser om børn, der forsvinder, mener politiforsker Adam Diderichsen.

Tre unge mænd i alderen 15-20 mistede ved 17-tiden tirsdag livet under et skyderi i en frisørsalon nær Viksala-torvet i Sveriges fjerdestørste by, Uppsala. Flere øjenvidner kunne efterfølgende berette, at de så en person køre fra stedet på et el-løbehjul. Den oplysning har politiet dog hverken villet be- eller afkræfte. Allerede kort efter meldte svensk politi til gengæld ud, at en 16-årig fyr var anholdt i sagen, mistænkt for at stå bag attentatet, som har rystet både Sverige og Danmark.

Lad os begynde med et paradoks: Donald Trump og hans tilhængere i det republikanske parti samt traditionelle venstreorienterede, der er optaget af social og økonomisk ulighed, har de seneste ti år kritiseret den identitetspolitiske woke-bølge sønder og sammen, men netop, som denne bølge er ved at aftage, er præsident Trump med sin politik måske i færd med at bane vej for den næste woke-bølge.     Det mener Musa al-Gharbi, professor i sociologi ved Stony Brook University og  forfatter til en rasende interessant ny bog med titlen We Have Never Been Woke og undertitlen The Cultural Contradictions of a New Elite. Titlens “vi” henviser til den tredjedel af den amerikanske befolkning, der ifølge al-Gharbi kan beskrives som “symbol-kapitalister”, altså dem, der er ansat i den såkaldte vidensøkonomi, og som han som universitetsprofessor selv tilhører. Det gælder folk inden for en lang række fag og brancher: Akademikere, journalister, kunstnere, ansatte i IT-branchen, reklamefolk og folk i PR-branchen, kommunikationsfolk, jurister og advokater, ingeniører, ansatte i underholdningsindustrien, konsulent- og forlagsbranchen, lærere og undervisere, ansatte inden for HR og administration, læger og psykiatere, arkitekter og designere, offentligt ansatte, ngo’er og lignende. Al-Gharbi siger: ”Hvis min teori holder, så vil den næste woke-bølge, lige som de tre foregående, blive drevet af to faktorer: Overproduktion af eliter og forarmelse af den brede befolkning. I sin bestræbelse på at bekæmpe wokeness kan Trump med sin politik ende med at bane vejen for en ny woke-bølge.”  Han tilføjer: ”Trump-administrationen er i gang med at fjerne en masse af de symbolske kapitalisters jobs, og man går også til angreb på mange af de institutioner, der normalt ansætter os, og dermed skaber Trump fundamentet for overproduktionen af eliter og således opfyldelsen af den første forudsætning for en ny woke-bølge. Og i det omfang, at Trumps toldafgifter og andre beslutninger fører til en økonomisk ustabilitet, der sætter gang i en recession, kan det føre til en bredere folkelig forarmelse og dermed opfyldelsen af den anden forudsætning for en ny woke-bølge. Det vil jeg holde øje med.”