Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Mode­ra­ter­nes grup­pe­for­mand næg­ter at have haft kon­takt med util­fred­se med­ar­bej­de­re, men Qvortrup hæv­der det mod­sat­te

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I podcasten Borgen Unplugged sætter B.T.’s journalist og vært Henrik Qvortrup navne på tre folketingsmedlemmer i Moderaterne, som er blevet kontaktet af medarbejdere om et dårligt arbejdsmiljø i partiets sekretariat.

En af dem er ifølge Qvortrup Moderaternes gruppeformand, Henrik Frandsen, der ellers tidligere har afvist, at det skulle være tilfældet.

“IKKE for­svar­ligt” at sen­de dansk krigs­skib uden for Dan­mark, lyder inter­nt notat – end­nu et af Søvær­nets ski­be ramt af pro­ble­mer

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Skibet Knud Rasmussen er i juli blevet forsinket med over to uger på grund af manglende leveringer af skibsdele og installationer.

Det besværliggør Arktisk Kommandos forudsætninger for at afmærke Danmarks territorium over for udefrakommende i danske farvande.

Ifølge en ekspert svækker forsinkelsen Danmarks sikkerhedssituation væsentligt.

USA er pla­get af kri­ser – hvor­for tales der kun om to?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Netop økonomien og immigration har været de to vigtigste emner hos mange vælgere, og det er primært også dem, kandidaterne har lagt mest vægt på i deres forsøg på at vinde vælgernes opbakning. Men hvad med alle de andre presserende og dybtliggende problemer, som sjældent bliver nævnt i valgkampen, på trods af at mange amerikanere bekymrer sig om dem? I dennes uges USA2024 har Frihedsbrevet talt med en professor i statskundskab ved University of Chicago og demokratiske og republikanske strategikere om, hvorfor emner som fentanylkrisen, den økonomiske ulighed, klimaforandringerne og den amerikanske statsgæld meget sjældent bliver fremhævet i valgkampen – hverken af vælgerkorpset eller de to kandidater.

Fri Mads #132: Histrio­ni­ker­nes høst­so­na­te – mine ni timer i Løk­kes ven­te­væ­rel­se

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Hvad er ni timer målt op imod evigheden? Ikke engang en afrundingsfejl skulle jeg mene. Og så dog alligevel, for tanken om, at jeg har brugt 540 minutter af mit liv på at vente på Lars Løkke Rasmussen (M) – chaufut i byens vildeste klovnebus – er stadig noget, der hjemsøger mig. For disse ni timer får jeg ikke igen, men til gengæld håber jeg, at jeg kunne veksle dette begrædelige tab af levet liv til endnu en stuegang fra Christiansborgs vanvittige og grufulde verden – omend en noget stillestående en af slagsen.

“Let gang på stedet,” kan man vel kalde det følgende.

Hvad jeg kan stille læseren i udsigt er, at ved vejs ende, hvor udenrigsminister og partiformand Lars Løkke Rasmussen endelig kom frem fra sit skjul og så Christiansborgs pressekorps i øjnene, så leverede manden et one man show, som var prima kvalitet for alle fans af Løkke, når han er sur, desperat og presset. På den måde fik Ekstra Blads-journalisten, der undervejs profeterede, at forløbet nok ville udvikle sig “som en polsk kunstfilm”, faktisk ret; i lang tid skete der slet ingenting, og så blev det fuldkommen sindssygt til sidst.

Hvad jeg også kan afsløre, er navnet på den erhvervspsykolog, som Løkke har hyret til at gøre det hele godt igen.

Over­læ­gen fra Afsnit C: Ledel­se del­te “sjove” bil­le­der af psy­ki­a­tri­pa­tien­ter i luk­ket Face­book-grup­pe

En række ansatte på Randers Psykiatriske Afsnit C og Afsnit D har haft en Facebook-gruppe, hvor man har delt billeder af indlagte patienter. På et af billederne ser man netop Kristian Kærup Sloth ligge på gulvet, hvor han lader, som om han har taget for meget antipsykotisk medicin. Ved siden af ham sidder en patient og “tager sig af ham”. En ekspert kalder det svigtende dømmekraft og decideret ulovligt. Ledelsen på Afsnit C fortæller, at de ikke vidste, at det var ulovligt.

Ana­nas i egen jui­ce

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Torsdag eftermiddag befandt jeg mig i et undseeligt lokale i en anneksbygning til Københavns Byret. Lokalet er spartansk indrettet, ligger halvgemt i en niche på første sal og bag en dør, der lige så godt kunne høre til et kosteskab. Ser man godt efter, sidder der dog et skilt ved siden af døren, hvoraf det fremgår, at lokalet er forbeholdt møder, som omhandler aflytninger og ransagninger.

Hum­mel­gaards henka­ste­de udta­lel­ser om “geoblo­ke­ring” min­der jurapro­fes­sor om kor­an­lovens til­bli­vel­se

Foto: Johan Nilsson / TT / Kod 50090

Efter at have observeret de seneste ugers debat om justitsministerens “politiske intention” om at “geoblokere” flere krypterede beskedtjenester har juraprofessor Frederik Waage gjort sig en erkendelse – ikke mindst om sin egen rolle i debatten. For mens eksperter som ham har haft travlt med at skyde regeringens noget ukonkrete forslag ned, så har ministeren i mellemtiden været helt stille om, hvad det egentlig er, regeringen foreslår. Og det er et mønster, Frederik Waage genkender fra tidligere, fortæller han til Frihedsbrevet.

Kan det libe­ra­le demo­kra­ti over­le­ve uden måde­hold?

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Til denne udgave af Fri Tænkning har jeg talt med Aurelian Craiutu, rumænsk-amerikansk professor i statskundskab ved Indiana University i Bloomington. Craiutu mener, at politisk mådehold alt for ofte bliver fejet af vejen til fordel for ekstrem retorik, mudderkast og ikke-svar. Og det er problematisk, for ifølge ham er ydmyghed, dialog og afstemthed afgørende for, at vores politiske systemer kan overleve og trives.

Over­læ­gen fra Afsnit C: Alvor­li­ge behand­lings­fejl på psy­ki­a­trisk hospi­tal i Ran­ders knyt­tes til drabs­for­søg, selv­mord og vol­de­li­ge over­fald

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Et selvmord, to drabsforsøg og en række voldelige overfald knyttes til alvorlige behandlingsfejl i 12 patientsager i Regionspsykiatrien Randers.

Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af flere aktindsigter og kilder tæt på sagen.

Fejlene er begået af Kristian Kærup Sloth, som indtil for nylig var ledende overlæge på hospitalets Afsnit C.

Den første bekymring over overlægens behandling blev allerede sendt til sundhedsmyndighederne i 2019. Siden har der været hejst en række røde flag over overlægens behandling, men det fik ingen konsekvenser før i år.