Flemming Rose

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den østrigske diplomat Wolfgang Sporrer om, hvorfor syv års bestræbelser på at finde en fredelig løsning på konflikten i Ukraine slog fejl. Sporrer har særlige forudsætninger for at tale om, hvad der gik galt, eftersom han i perioden fra 2014 til 2020 var chef for den afdeling af OSCE (Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa) i Kyiv, som havde ansvar for at fremme dialog mellem de krigsførende parter om respekt for menneskerettigheder og demokratiske normer.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Michael Shermer om hans nye bog Conspiracy: Why the Rational Believe the Irrational. Shermer er redaktør for Skeptic Magazine, som han stiftede for over 30 år siden, og forfatter til en lang række bøger med titler såsom Derfor tror folk på underlige ting, Videnskaben om det gode og det onde, Den troende hjerne og flere andre.

Ifølge den franske filosof Philippe Lemoine har Putin med krigen i Ukraine pustet nyt liv i liberalismen, som han selv afskrev, og som Lemoine selv bekender sig til, men som han er kritisk over for, når Vesten forsøger at påtvinge omverdenen sin liberale doktrin. Med kritisk brod kalder Lemoine det for ”liberal imperialisme”. Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Lemoine om hans kritik af den liberale imperialisme, hvorfor han mener, det er en blindgyde i udenrigspolitikken, og hvorfor den ikke desto mindre har bred appel i Vesten.

I denne uges Fri Tænkning taler jeg med historikeren Christian Egander Skov om den borgerlige krise. Vores snak falder i tre kapitler. Vi taler først om den aktuelle situation efter folketingsvalget, og hvad det betyder for det borgerlige Danmark. Dernæst får du et indblik i Egander Skovs baggrund og politiske ståsted, og til sidst taler vi om den postliberale tidsånd i et historisk perspektiv, og hvordan det skal forstås.

Det er juleaften, og året går på hæld. I den anledning har jeg i denne uges Fri Tænkning valgt at se tilbage på året der gik, gøre status på krigen i Ukraine og dele en bestsellerforfatters tre yndlingsfilm.

Et klogt menneske har engang stillet et spørgsmål, de fleste sikkert har undret sig over: Hvordan kan det være, at sociale medier har det med at få det værste frem i mennesker? Er der noget ved den måde, sociale medier fungerer på, som tænder for vores mest primitive instinkter, og kan vi gøre noget ved det? Det spørgsmål forsøger jeg at give et svar på i denne uges Fri Tænkning.

Den 52-årige universitetsadministrator, Pano Kanelos, har sammen med en gruppe af allierede kastet sig ud i et vildt ambitiøst projekt, der har til formål at forvandle den amerikanske universitetsverden. Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Pano Kanelos om, hvorfor han sagde farvel til verdens bedste job og i stedet accepterede en udfordring, han i udgangspunktet ikke anede, hvordan ville gå; om hvad der er galt med amerikanske universiteter, hvad Austins nye universitet, UATX, vil tilbyde studerende, undervisere og forskere, og hvad Kanelos’ kriterium for succes er.

Hvad ved du egentlig om, hvordan den moderne verden fungerer? Den 79-årige Vaclav Smil har gennem et halvt hundrede bøger og lige så mange års forskning forsøgt at besvare det spørgsmål, og til forskel fra de fleste har den tjekkisk fødte canadier tilegnet sig en viden på tværs af en lang række fag og discipliner, som har sat ham i stand til på et bredt fundament at vurdere verdens sande tilstand og sætte dens tendenser i perspektiv. Smil har forsket i så forskellige ting som energi, miljø, demografi, fødevareproduktion, risikovurdering, beslutningsprocesser vedrørende den offentlige sektor og innovationshistorie.

Jeg spurgte den 45-årige Jakhina, om hun mente, at der er en risiko for, at Rusland kan falde fra hinanden på samme måde, som Sovjetunionen gjorde. Mit spørgsmål hang sammen med, at forfatteren er født og opvokset i den autonome republik Tatarstan godt 800 km øst for Moskva. Republikken har små 4 millioner indbyggere, er halvanden gang så stor som Danmark, og over halvdelen af befolkningen er tatarer og muslimer, mens etniske russere udgør et stort mindretal.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på tre aspekter af krigen i Ukraine. For det første gennemgår jeg meldingerne om den raket, der i tirsdags ved en fejltagelse ramte Polen. Forløbet afslører det første åbne sammenstød mellem Ukraine og landets vestlige støtter. For det andet ser jeg på udsigten til en våbenhvile, som nogen hilser velkommen og andre fordømmer, og endelig undersøger jeg det scenarie, som den ene kommentator efter den anden har forudsagt de seneste ni måneder, nemlig Vladimir Putins fald. Er det overhovedet realistisk? Hvis ja, hvordan kan man så forestille sig, at det vil ske i lyset af de ting, der er gået galt for den russiske præsident?