Flemming Rose

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med David McNair, direktør for nødhjælpsorganisationen One, hvis formål er at bekæmpe ekstrem fattigdom og hjælpe med forebyggelse af sygdomme. Bono fra U2 er blandt stifterne af One, og McNair har i øvrigt selv en fortid som guitarist i et band i hjembyen Belfast. One får også støtte fra Bill & Melinda Gates’ fond. McNair er også tilknyttet tænketanken Carnegie som Afrika-ekspert. Han har siden Ruslands invasion af Ukraine peget på, at Vesten ikke automatisk kan regne med Afrikas og andre lande i Det Globale Syds opbakning i sin konflikt med Kina og Rusland.

Siden Ruslands invasion af Ukraine for godt et halvt år siden har Vesten pålagt Rusland den ene sanktionspakke efter den anden i håb om at svække Vladimir Putin så meget, at han ikke længere kan føre krig i Ukraine og ikke har ressourcer til at gøre det andre steder. Desuden har en lang række vestlige virksomheder sanktioneret sig selv ved at forlade det russiske marked. Hvordan er det gået, og hvordan ser fremtiden ud for russisk økonomi? Det ser jeg på i denne uges Fri Tænkning.

I denne uge døde Mikhail Gorbatjov, 91 år gammel. Han var den sidste overlevende af de politikere, som gjorde en ende på Den Kolde Krig og delingen af Europa. I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om hans eftermæle, hans syn på Putin, og hvad han bliver hyldet og kritiseret for. Jeg havde det privilegium at interviewe ham et par gange. Det skriver jeg også om.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske kommentator og forfatter Douglas Murray om hans nye bog The War on the West. De fleste vil i den forbindelse sikkert tænke på Kina, Rusland eller andre autoritære regimer, der ses som Vestens fjender. Men ifølge Murray er den indre trussel langt større end den, der kommer udefra. Jeg har spurgt ham, hvad han mener med det og meget andet.

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om, hvordan et af Salman Rushdies mest effektfulde argumenter for ytringsfrihed tog form. Det skete i forlængelse af hans forsøg på at gyde olie på vandene, efter at han blev truet, kritiseret og klandret for alverdens ulykker.

Siden Vladimir Putin i 2012 vendte tilbage til posten som præsident, er Rusland blevet mindre frit og mere autoritært, selvom der har været plads til enkelte kritiske medier og en kontrolleret opposition – i 2013 stillede den nu fængslede Aleksej Navalnyj således op til overborgmestervalget i Moskva og fik en tredjedel af stemmerne. Der findes nu en del politiske fanger, og siden Ruslands invasion af Ukraine for næsten et halvt år siden er der vedtaget en række love, som har givet staten flere instrumenter til at slå ned på civilsamfundet, lukke munden på kritiske medier og indespærre den politiske opposition. Eller få dem til at gå i eksil. I denne uges Fri Tænkning ser jeg på, hvor vidtgående regimets undertrykkelse har været siden invasionen i februar.

Den 82-årige forkvinde for Repræsentanternes Hus i Kongressen, Nancy Pelosi, aflagde i den forgangne uge et historisk besøg i Taiwan. Pelosi noterede i en kommentar, at formålet med lynvisitten var at vise støtte til demokrati og frihed. Siden har debatten raset om Pelosis aktion: Har besøget bidraget til styrkelsen af Taiwans demokrati og suverænitet ved at vise den lokale befolkning, at den ikke vil blive ladt i stikken? Eller har det haft den modsatte effekt og bragt både østatens suverænitet, politiske og økonomiske orden i fare? Har besøget øget risikoen for, at Kina vil gribe til militær magt for at gøre en ende på Taiwans de facto selvstændighed, eller har det haft en afskrækkende effekt? Eller måske har Pelosis aktion – sådan som Det Hvide Hus helst vil fremstille det – hverken gjort fra eller til?

Ferietid er læsetid og måske også tid til at se nogle af de film, man aldrig får tid til at kaste sig over i hverdagen, så her følger nogle anbefalinger, som især fokuserer på det forgangne halvårs altdominerende emne – ikke bare her i Fri Tænkning, men over det meste verden; nemlig Ruslands invasion af Ukraine den 22. februar.

Mens vi venter på, om efteråret vil bringe os tættere på en afslutning på krigen i Ukraine – personligt tvivler jeg – retter jeg i denne uges Fri Tænkning blikket mod russisk strategi. For at kaste lys over dette vigtige men ofte underbelyste emne har jeg talt med den britiske sikkerhedsekspert og historiker, Andrew Monaghan. Monaghan er medforfatter og redaktør af en ny antologi med titlen Russian Grand Strategy in the Era of Global Power Competition. Til daglig er han seniorforsker ved tænketanken Royal United Services Institute i London, og han er ligeledes knyttet til NATO’s Defence College.

Det er næppe en nyhed at hævde, at demokratiet er under pres i disse år. Men hvis man påstår, at demokratiet sådan set altid har været i krise, vil nogen nok spidse ører. Og hvis man insisterer på, at demokratiet aldrig har eksisteret som et folkestyre, men altid er blevet brugt af et lille velorganiseret mindretal til at regere og manipulere flertallet; og at forestillingen om folkets vilje og suverænitet er en illusion og altid har været det, vil mange nok spærre øjnene op. Det er ikke desto mindre den britiske forfatter Neema Parvinis påstand. Han fremsætter den i en ny bog med titlen The Populist Delusion. Den er skrevet under indtryk af Brexit og Donald Trumps fire år som præsident i USA. I udgangspunktet blev de to valg set som den almene befolknings oprør og sejr over eliterne, men i sidste ende resulterede det ifølge Parvini ikke i nogen virkelig forandring. Eliterne fortsatte, som om intet var hændt.