Flemming Rose

Mænds seksuelle vold mod kvinder er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse i verden. Alligevel er kvindens ret til at bestemme hvor, hvornår og med hvem hun vil have sex ikke nedfældet i en eneste menneskerettighedskonvention, erklæring eller lov. Og det på trods af at netop denne ret evolutionspsykologisk og historisk er langt mere fundamental end andre nedfældede rettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Negligeringen af kvindens ret til seksuel selvbestemmelse underminerer nemlig et essentielt træk ved hunners parringsstrategi på tværs af dyreriget, ønsket om selv at vælge sine partnere. David Buss, professor i psykologi ved University of Texas i Austin og en af evolutionspsykologiens stiftere, slår i en ny bog til lyd for at få kvinders ret til at selv at bestemme, hvem de vil have sex med, hvor og hvornår, anerkendt som en universel menneskeret.

I en tid, hvor man på den ene side oplever en styrkelse af nationalkonservative strømninger og på den anden en renæssance for venstrefløjen, hvad enten der er tale om socialdemokratisme eller identitetspolitik, er det blevet politisk opportunt at give liberalismen skylden for det meste af det, der er gået galt i Europa og Nordamerika. På den baggrund kan det synes en utaknemmelig opgave at forsvare liberalismen, liberale værdier og en liberal orden. Men det gør den 79-årige McCloskey med et engagement, et enestående historisk overblik og en humor, der gør det både underholdende og oplysende at lytte til hende.

Kan man stadig elske Amerika? ”Svaret på det spørgsmål må vel blive et entydigt nej. Dette land lader sig ikke længere elske,” fastslår Hammer. ”Virkeligheden er for længst brudt igennem og har ødelagt de mange skønmalende amerikanske historier. Tilbage står en skadet, selvdestruktiv og ofte forhadt nation,” tilføjer han. Hårde ord om et land, Hammer har viet næsten lige så meget af sit liv som hjemlandet Norge. 

I denne uge er det 20 år siden, at angrebene på New York og Washington fandt sted. Årsdagen falder som en sarkastisk fodnote til historien sammen med, at Taleban er tilbage ved magten i Kabul, og jihadister fra den ganske verden har sat kurs mod Afghanistan. I den anledning har jeg som nævnt talt med den amerikanske forfatter og terrorekspert, Peter Bergen.

Da Hamed Abdel-Samad i 1991 begyndte at læse fremmedsprog og litteratur på universitetet i Cairo, blev han marxist. Men inden det første studieår var omme, var det kommunistiske Sovjetunionen forsvundet fra jordens overflade sammen med hele østblokken. Derpå tilsluttede Abdel-Samad sig Det Muslimske Broderskab, en islamistisk organisation, som han så som en revolutionær bevægelse drevet af en frihedsteologi.

Ifølge Abdel-Samad er Muhammed som muslimernes profet den eneste historiske skikkelse, der næsten 1.400 år efter sin død fortsat regerer fra sin grav. Abdel-Samad ønsker at stede Muhammed til hvile, så han bliver en historisk figur, der kan gøres til genstand for udogmatisk kritik og debat på linje med andre historiske personer.

Under pandemien skulle Anatol Lieven og hans familie flytte fra Mellemøsten til London. Det betød, at de undervejs måtte gøre to ugers ophold i Island, hvor Lieven brugte tiden på at fordybe sig i de islandske sagaer og udforske naturen. Det slog ham, hvor mange der var flygtet til Island fra de nordiske konger i forbindelse med deres brutale bestræbelser på at bygge stater og sikre slægternes loyalitet. Blodfejder, oprør og nej til at underkaste sig en centralmagt. Sagaerne var en påmindelse om, hvad han siden 1980’erne selv havde været vidne til i Afghanistan.  Det mindede ham også om de seneste 100 års afghanske historie, som han havde studeret for at forstå, hvorfor det gang på gang er slået fejl at bygge en stat i det centralasiatiske land.  ”Det er rigtigt, at det i sidste ende lykkedes de nordiske konger at bygge stater, men de metoder, de brugte, ville ikke have gjort dem populære hos vore dages Human Rights Watch eller Amnesty International,” noterer Anatol Lieven tørt.

Hvis man vil forstå, hvad der sker i Afghanistan, er de islandske sagaer ifølge Anatol Lieven et godt sted at begynde. De nordiske kongers brutalitet og tilbagevendende besvær med at sikre slægternes loyalitet og bygge stater har været den gennemgående udfordring i Afghanistans historie de seneste 100 år. Alle forsøg på at bygge en moderne stat er slået fejl, og det er nøglen til forståelse af den afghanske tragedie. Statsbygning er en uhørt brutal affære, og det er ekstremt dyrt at opbygge en administration, der både kan beskytte borgerne, sikre deres loyalitet og sørge for basale ydelser. ”Det er rigtigt, at det i sidste ende lykkedes de nordiske konger at bygge stater, men de metoder, de brugte, ville ikke have gjort dem populære hos hverken Human Rights Watch eller Amnesty International,” noterer Lieven tørt...

Fiona Hill blev verdensberømt, da hun i 2019 optrådte som stjernevidne i rigsretssagen mod præsident Trump. Hill arbejdede i to år som Trumps toprådgiver på Rusland, og i et interview fortæller Hill om det kulturchok, hun oplevede i Det Hvide Hus ...

Fiona Hill er måske den eneste i Donald Trumps regering, som slap ud af Det Hvide Hus uden alvorlige ridser i lakken; selv om hun erkender, at der er nogle bekendte og kolleger, der aldrig vil tilgive, at hun i 2017 sagde ja til jobbet som ansvarlig for Rusland i Det Nationale Sikkerhedsråd ...