Flemming Rose

Chefredaktør på Frihedsbrevet. Han har en fortid som korrespondent for Berlingske og Jyllands-Posten i Moskva og Washington og har været kultur- og udlandsredaktør på Jyllands-Posten. Han har også været seniorforsker på tænketanken Cato Institute i Washington D.C.

Flemming@frihedsbrevet.dk

Den sid­ste olie til Putin

Klimaforandringer og overgangen til brug af andre energikilder end især olie og kul vil påvirke magtforhold og velstand rundt omkring i verden. Nogle lande vil komme stærkere ud af omstillingen, andre vil blive svækket. Netop den proces er udgangspunkt for Thane Gustafsons nye bog om klimaforandringernes betydning for Rusland, Klimat: Russia in the Age of Climate Change. Som nogen måske allerede har regnet ud, så hedder klima på russisk klimat. Gustafson er ekspert i russisk energipolitik og professor ved Georgetown University i Washington D.C. Han er forfatter til flere bøger om sovjetisk og russisk økonomi og forskellige dele af energisektoren. I denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Gustafson om, hvordan Rusland vil blive påvirket af klimaforandringer og overgangen til vedvarende energi.

EU’s jagt på rele­vans i det 21. århund­re­de

Corona-krisen har på samme måde som først finans- og eurokrisen og dernæst flygtningekrisen splittet EU i to blokke. På den ene side står den nordlige og vestlige del af Europa, mens øst og syd befinder sig på den anden side. I nord og vest har pandemien påvirket folks liv i langt mindre grad end i syd og øst. Det gælder både økonomisk og sundhedsmæssigt, men europæernes syn på frihed er også i opbrud, og her er der både regionale og aldersmæssige forskelle.  

En krig mel­lem USA og Kina får ingen vin­der

David Goldman har en fascinerende historie. Den 70-årige økonom, forfatter og musikkritiker er aktuel med bogen You Will Be Assimilated: China’s Plan to Sino-form the World. Goldman er medejer af mediet Asia Times, hvor han for nogle år siden etablerede sig som kommentator under pseudonymet Spengler – en reference til den tyske historiker Oswald Spengler og hans klassiske værk Vesterlandets undergang, der udkom i 1918 under Første Verdenskrig. Vi skal tale om Kinas økonomiske mirakel, om Kinas styrke og svaghed, om det evige Kina, om udsigten til en afkobling af USA's økonomi fra Kinas, Europas rolle og konsekvenserne af det seneste årtis overraskende tilnærmelse mellem Kina og Rusland. 

Iden­ti­tets­ka­pi­ta­lis­men er over os

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Nancy Leong hylder denne mangfoldighed, men hun mener, at det ofte er mere form end indhold, og hun dokumenterer, hvordan universiteter og virksomheder snyder på vægten med mangfoldighedsidealet. Ifølge Leong er det baggrunden for det, hun kalder identitetskapitalisme. Identitetskapitalister tilhører som oftest flertallet og spekulerer og lukrerer på mindretallenes identiteter. Det sker, når et universitet fotoshopper et billede af deres studerende til en sportsbegivenhed, hvor man tilføjer en sort studerende, som ikke var med på det oprindelige foto, og bruger det i en reklamebrochure. Eller når en virksomhed på sin hjemmeside fremhæver ansatte med mindretalsbaggrund, mens de i virkeligheden kun udgør en ubetydelig del af medarbejderne. Eller når en politiker, der beskyldes for at tale nedsættende om homoseksuelle, forsvarer sig med, at han eller hun har en masse venner, der er homoseksuelle. 

Han var Sve­ri­ges dår­li­ge samvit­tig­hed

Jeg lærte Lars Vilks at kende i 2007, da han besøgte mig i København, efter at en svensk avis havde publiceret en af hans tegninger af profeten Muhammed som rundkørselhund som en kommentar til en populær form for gadekunst, som på det tidspunkt havde bredt sig i Sverige. Borgere placerede håndlavede hundefigurer i rundkørsler som dekorationer, og det blev hurtigt til en mindre folkebevægelse, efter at en hund var blevet udsat for hærværk.

Det seksu­el­le våben­kapløb mel­lem mænd og kvin­der

Mænds seksuelle vold mod kvinder er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse i verden. Alligevel er kvindens ret til at bestemme hvor, hvornår og med hvem hun vil have sex ikke nedfældet i en eneste menneskerettighedskonvention, erklæring eller lov. Og det på trods af at netop denne ret evolutionspsykologisk og historisk er langt mere fundamental end andre nedfældede rettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og religionsfrihed. Negligeringen af kvindens ret til seksuel selvbestemmelse underminerer nemlig et essentielt træk ved hunners parringsstrategi på tværs af dyreriget, ønsket om selv at vælge sine partnere. David Buss, professor i psykologi ved University of Texas i Austin og en af evolutionspsykologiens stiftere, slår i en ny bog til lyd for at få kvinders ret til at selv at bestemme, hvem de vil have sex med, hvor og hvornår, anerkendt som en universel menneskeret.

Fri­hed er for voks­ne

I en tid, hvor man på den ene side oplever en styrkelse af nationalkonservative strømninger og på den anden en renæssance for venstrefløjen, hvad enten der er tale om socialdemokratisme eller identitetspolitik, er det blevet politisk opportunt at give liberalismen skylden for det meste af det, der er gået galt i Europa og Nordamerika. På den baggrund kan det synes en utaknemmelig opgave at forsvare liberalismen, liberale værdier og en liberal orden. Men det gør den 79-årige McCloskey med et engagement, et enestående historisk overblik og en humor, der gør det både underholdende og oplysende at lytte til hende.

Den ame­ri­kan­ske drøm er død

Kan man stadig elske Amerika? ”Svaret på det spørgsmål må vel blive et entydigt nej. Dette land lader sig ikke længere elske,” fastslår Hammer. ”Virkeligheden er for længst brudt igennem og har ødelagt de mange skønmalende amerikanske historier. Tilbage står en skadet, selvdestruktiv og ofte forhadt nation,” tilføjer han. Hårde ord om et land, Hammer har viet næsten lige så meget af sit liv som hjemlandet Norge.