Flemming Rose

I denne uges Fri Tænkning skriver jeg om en russisk tv-serie, der har sat landet på den anden ende. Det er årets mest sete serie, og den er ikke bare et kulturelt, men også et socialt og måske ligefrem politisk fænomen. Serien foregår i en provinsby for 35 år siden, så man kan undre sig over, at den skulle kunne bringe sindene i kog, men det gør den altså. Og ikke bare i Rusland. Den er blevet populær overalt i det tidligere Sovjetunionen, ikke mindst i Ukraine, hvor myndighederne advarer befolkningen mod at se den, og hvor den er forbudt. De stempler den som propaganda. Den slags har imidlertid som regel den stik modsatte effekt, og det har da også været tilfældet her. Så spørgsmålet er, hvorfor serien er blevet så populær på tværs af aldersgrupper og kulturelle forskelle i de lande, der var en del af Sovjetunionen, især blandt yngre mennesker, og hvad det er for et verdensbillede, den formidler?

I sidste udgave af Fri Tænkning talte jeg med den amerikanske forsker Peter Turchin om den politiske og sociale krise, USA har befundet sig i siden 2020, og som ifølge Turchin endnu ikke er kulmineret. Vi talte også om, hvad der skal til for at trække landet ud af den aktuelle revolutionære situation. I denne uges Fri Tænkning fortsætter jeg samtalen med Turchin. Denne gang handler det om krigen i Ukraine.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Peter Turchin, som er aktuel med bestselleren End Times: Elites, Counter-Elites and the Path of Political Disintegration. Turchin forudså helt tilbage i 2010, at USA var på vej ind i en krise, der kunne bringe landet på randen af revolution og borgerkrig. I dag er Turchins forudsigelse blevet til virkelighed, selvom det stadig er uvist, hvor længe den aktuelle krise vil vare, og hvordan den ender.

I denne uges Fri Tænkning undrer jeg mig over, at USA's præsident Joe Biden på den ene side mener, at verdensfreden og den globale stabilitet står og falder med udfaldet af krigen i Ukraine, mens han på den anden side har knyttet USA's hjælp til Ukraine til et internt og for den øvrige verden ligegyldigt slagsmål mellem Demokrater og Republikanere om grænsekontrol. Hvordan hænger det sammen? Og så ser jeg på, hvordan panikken over den aktuelle situation på slagmarken i Ukraine har bredt sig til medier, eksperter og regeringskontorer. Man kan let få det indtryk, at verden er ved at gå under. Det viser sig nemlig, at Ukraine i strid med det seneste års dominerende fortælling tilsyneladende ikke er ved at vinde krigen, men i stedet kan være på vej til at tabe den.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den amerikanske komponist, forfatter og musikhistoriker Joseph Horowitz. Den 75-årige Horowitz har netop udgivet et fascinerende studie af kulturkampen under Den Kolde Krig med USA's præsident John F. Kennedy og to af det 20. århundredes største komponister, Igor Stravinsky og Dmitrij Sjostakovitj, der begge havde russiske rødder, men vidt forskellige kunstneriske skæbner, i hovedrollerne. Titlen er The Propaganda of Freedom: JFK, Shostakovich, Stravinsky, and the Cultural Cold War.

I denne uges Fri Tænkning stiller jeg spørgsmålet: Var Rusland og Ukraine tæt på at blive enige om en fredsaftale i foråret 2022 – altså godt en måned efter den russiske invasion – og hvem bærer ansvaret for, at det ikke lykkedes?

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på to globale tendenser. For det første, at antallet af krige i verden vokser, og at Vesten stort set kun er optaget af de krige, der har en umiddelbar betydning for os, nemlig krigene i Ukraine og Gaza.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med den britiske filosof og forkæmper for lesbiskes rettigheder, Kathleen Stock. Stock er forfatter til bestselleren Material Girls: Why Reality Matters for Feminism. Stock blev for et par år siden som følge af sine kontroversielle holdninger i kønsdebatten tvunget til at forlade sit job som professor i filosofi på University of Sussex. Hun har siden stiftet The Lesbian Project sammen med den tidligere tennisstjerne Martina Navratilova og Julia Bindel, og hun er kommentator ved det britiske medie UnHerd.

De seneste par uger har omverdenen for første gang siden Ruslands invasion i februar 2022 været vidne til åbenlys uenighed mellem Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj og hans hærchef, Valeryj Zaluzjnyj. Zelenskyj insisterer på, at offensiven fortsætter, mens Zaluzjnyj mener, at der nu er tale om en stillingskrig uden de store chancer for et ukrainsk gennembrud. Det indikerer, at krigen på nuværende tidspunkt, i strid med den amerikanske efterretningstjenestes prognose for et år siden, følger præsident Putins plan. Det handler denne uges Fri Tænkning om.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på forholdet mellem Rusland og Israel i lyset af sidste weekends antisemitiske optøjer i flere muslimske republikker i det nordlige Kaukasus. Siden Sovjetunionens opløsning i 1991 har de to lande ellers nærmet sig hinanden og opbygget et solidt forhold, men siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 og nu krigen i Gaza er forholdet kommet under pres – ikke mindst som følge af Ruslands stadigt tættere forhold til Israels fjende nummer et, Iran.