Flemming Rose

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på de seneste to års tilnærmelse mellem Kina og Rusland, som i strid med vestlige iagttageres forudsigelser er tættere på hinanden, end da Rusland invaderede Ukraine. Hvordan er det gået til? Jeg gør også status på russisk økonomi set med en skeptikers øjne, selvom man ikke skal regne med et kollaps, som det skete for Sovjetunionen. Og så undrer jeg mig til sidst over, hvorfor et rekordstort antal russere mener, at det går den rigtige vej for deres land.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på analogier: Hvad er en analogi, hvorfor bruger vi dem og til hvad? Og hvorfor er historiske analogier så udbredte, når historikere stort set aldrig selv bruger dem? Hvorfor er det, at vi i en tid med et udbredt underskud af historisk viden så ofte præsenteres for den samme analogi, nemlig henvisningen til Hitler? Hvad enten det drejer sig om vaccinekrav, maskepåbud eller personer som Donald Trump, Vladimir Putin, Angela Merkel, Benjamin Netanyahu eller Saddam Hussein.

Sidste uges terrorangreb i Moskva mindede russerne om en ikke så fjern fortid. Jeg oplevede den selv på nærmeste hold som Moskva-korrespondent i 1990’erne og første halvdel af 00’erne, hvor den russiske centralmagt førte to krige i Tjetjenien, hvorfra der udgik en trussel, som med tiden fik en stadigt klarere jihadistisk komponent.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Batya Ungar-Sargon om hendes nye bog Second Class: How the Elites Betrayed America’s Working Men and Women, der udkommer i USA i næste uge. Det er et portræt af den amerikanske arbejderklasse, der tæller omkring 100 millioner mennesker svarende til 43 procent af den samlede arbejdsstyrke. Med arbejderklasse mener Ungar-Sargon bestemte jobs, groft sagt arbejdsopgaver, der ikke kræver en fireårig universitetsuddannelse, mens hun forstår middelklasse som udtryk for en vis levestandard. Det er typisk den gruppe, der ikke er en del af de 20 procent med en højere uddannelse, som er velhavende. Og de lever heller ikke alene af hjælp fra det offentlige.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Robert Person, som er knyttet til det amerikanske forsvarsakademi West Point i staten New York. West Point er en legendarisk institution. Her har nogle af USA's store generaler fået deres uddannelse eller været ansat helt tilbage fra borgerkrigen i 1860’erne, over krigshelte fra Anden Verdenskrig som Dwight D. Eisenhower, der senere blev præsident, George Patton og Douglas MacArthur til nutidens militære ledere såsom Norman Schwarzkopf og Martin Dempsey samt den nuværende forsvarsminister Lloyd Austin.

I denne uges Fri Tænkning fortæller jeg om en mere end 60 år gammel bog, som jeg for nylig blev gjort opmærksom på. Jeg kendte den ikke, men det burde jeg nok have gjort. Den satte gang i refleksioner om begrebsforvirring og begrebsafklaring i forhold til ord som frisind og tolerance, deres ophav og betydning. Og at frisind ofte er noget, folk støtter, når de tilhører et mindretal eller ikke er ved magten, fordi det sikrer deres ret til at tale og organisere sig, mens de samme mennesker bliver mindre villige til at leve med anderledes tænkende og religiøse mindretal, når de selv kommer til fadet. Det er Martin Luther et godt eksempel på. Han forfægtede trosfrihed, da han gik op mod den dominerende katolske kirke, men greb til vold og undertrykkelse af kættere, da han havde fået magt.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Jens Heycke, forfatter til en ny bog med titlen Out of the Melting Pot, Into the Fire: Multiculturalism in the World’s Past and America’s Future. Vi talte om multikulturalisme som samfundsmodel i et historisk perspektiv, og hvorfor Heycke mener, at det er en farlig vej at slå ind på for ethvert samfund.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på to års krig i Ukraine. I den forbindelse kigger jeg på en frisk europæisk meningsmåling, som viser, at kun 10 procent på tværs af befolkningen i EU tror på, at Ukraine kan vinde krigen. Jeg behandler også en russisk analyse af Vestens sanktionspolitik – hvorfor har de ikke virket efter hensigten – samt en rapport fra en amerikansk tænketank, som mener, at tiden er inde til at forfølge det diplomatiske spor for at få afsluttet krigen, eftersom tiden ikke længere er på Ukraines side. Ifølge forfatterne vil den aftale, man risikerer at blive påtvunget på et senere tidspunkt, nemlig være betydeligt dårligere, end det Ukraine og Vesten kan opnå nu.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på den politiske situation i Ukraine, efter at præsident Volodymyr Zelenskyj for godt en uge siden fyrede sin hærchef, Valeryj Zaluzjnyj. Rygterne svirrer om Zaluzjnyjs fremtidige politiske karriere, og oppositionen har blikket rettet mod den 20. maj, hvor Zelenskyjs mandat formelt udløber. Og så deler jeg en eftertanke oven på det herostratisk berømte Tucker Carlson-interview med Vladimir Putin. Det handler ikke om interviewets indhold, men om debatten omkring det, som bekræfter en tendens, som har kunnet iagttages længe, nemlig undermineringen af vores ytringskultur.

il denne uges Fri Tænkning har jeg talt med Sarang Shidore, en førende ekspert i Det Globale Syd – et begreb, der kom på alles læber efter Ruslands invasion af Ukraine for to år siden, og som har fået yderlig opmærksomhed i forbindelse med krigen i Gaza. Vi talte om, hvad Det Globale Syd er, dets historie, og hvordan dets fokus har ændret sig gennem de seneste årtier. Hvorfor Det Globale Syd ikke vil vælge mellem USA og Vesten på den ene side, og Rusland og Kina på den anden, og hvorfor USA's tilgang til verden risikerer at fremmedgøre Det Globale Syd mere, end godt er.