Henrik Jensen

Journalist på nyhedsbrevet Fri Politik. Har tidligere været ansat på Berlingske som først undersøgende journalist og senere politisk reporter på Christiansborg.

henrik@frihedsbrevet.dk

Nye Rwan­da-doku­men­ter afslø­rer advars­ler om rek­rut­te­ring til milit­ser og drab – nu skal mini­ster for­kla­re sig

Nu afslører en række interne dokumenter fra Storbritannien – som også ønsker at sende asylansøgere til Rwanda – at det britiske embedsværk i kraftige vendinger har advaret om at sende asylansøgere til landet, samt at regeringen i Rwanda har haft bekymringer om “legaliteten” af den britiske asylplan efter diskussioner med den danske regering. Dokumenterne, som Frihedsbrevet har fået indsigt i, viser, at britiske embedsmænd, diplomater og eksperter gang på gang advarede den britiske regering om planerne og Rwandas kritisable forhold til menneskerettighederne. Det fremhæves blandt andet, at landet menes at have rekrutteret flygtninge til militser, som har deltaget i blodige konflikter. Ifølge eksperter sår oplysningerne tvivl om, hvorvidt det er muligt for Danmark at lave en aftale, der ikke er i strid med menneskerettighederne.

Hem­me­ligt notat afslø­rer: PET’s juri­di­ske chef sat­te gang i sag mod Claus Hjort

Sagen mod tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) om landsforræderi begyndte i toppen af Politiets Efterretningstjeneste (PET) – nærmere bestemt hos tjenestens juridiske chef, som rangerer lige under PET-chef Finn Borch Andersen. Indtil nu har det blot været været fremme, at sagen ifølge Claus Hjort Frederiksen selv begyndte den 17. december 2021 – to dage efter hans udtalelser om et fortroligt efterretningssamarbejde i TV 2‑programmet Lippert den 15. december 2021. Men nu kan Frihedsbrevet fortælle, at det var et hemmeligt notat fra PET’s juridiske chef, Rasmus Kieffer-Kristensen, som fik sagen til at rulle. Notatet fra den 17. december, hvis indhold Frihedsbrevet er bekendt med, indeholder en minutiøs gennemgang af, hvad Claus Hjort Frederiksen sagde i TV 2‑programmet.

Fik fjer­net cen­tral advar­sel fra udspil: Rege­rin­gen vid­ste på for­hånd, at et tobaks­for­bud var ulovligt

Både Sundhedsministeriet og Statsministeriet var inden et opsigtsvækkende pressemøde 15. marts advaret om, at regeringens forslag om at forbyde al salg af tobaksprodukter til personer født efter 2010 ikke kunne gennemføres, fordi det var i strid med EU-retten. Det viser en mailkorrespondance mellem de to ministerier, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Højst opsigtsvækkende fremgår det også, at det helt afgørende forbehold indtil få uger inden præsentationen var nævnt i et udkast til udspillet, der stjal mediedagsordenen. Men inden udspillet blev præsenteret for offentligheden, blev forbeholdet pludselig fjernet.

Afslø­ring: Kri­mi­nal­forsor­gen nedt­o­ne­de advars­ler i sagen om ulov­li­ge aflytninger

En række hidtil ukendte e-mails får nu nogle af landets fremtrædende forsvarsadvokater til at skærpe kritikken markant i sagen, hvor Kriminalforsorgen i potentielt flere år ulovligt har optaget og aflyttet fortrolige telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i fængslerne. Det er tidligere kommet frem, at Kriminalforsorgen allerede i marts 2021 blev advaret om problemerne, men intet gjorde før omkring et år senere. Nu viser det sig, at antallet af advarsler er flere, og indholdet af dem er noget mere omfattende, end Kriminalforsorgen selv har givet udtryk for i den redegørelse, som den 30. juni blev oversendt til Folketinget. Det viser en gennemgang af en række interne e-mails, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i og sammenholdt med oplysningerne i myndighedens egen redegørelse om forløbet.

Nye bereg­nin­ger om Kon­ser­va­ti­ves udspil duk­ke­de plud­se­lig op: Nu ankla­ges rege­rin­gen for mis­brug af embedsværket

Det konservative Folkeparti holder pressemøde efter sommergruppemødet på Egelund Slot. Konservative Folkepartis Rasmus Jarlov (C), Konservative Folkepartis formand Søren Pape Poulsen (C) og Konservative Folkepartis Mette Abildgaard (C).

Efter flere dages ophedet debat om statsminister Mette Frederiksens udtalelser om konsekvenserne af Konservatives økonomiske politik dukkede et nyt notat fra Finansministeriet pludselig op på alle større nyhedsmedier torsdag formiddag. Timingen for den pludselige offentliggørelse af Finansministeriets notat er betænkelig, mener Rasmus Jarlov, finansordfører for Konservative. Han hæfter sig ved, at beregningen tilsyneladende er lavet på rekordtid, og det får ham nu til at beskylde regeringen for at misbruge embedsværket til at føre rendyrket partipolitik og valgkamp.

Inter­ne doku­men­ter: Dan­mark holdt hem­me­ligt Rwan­da-møde med Stor­bri­tan­ni­en få dage efter advar­sel om poli­ti­ske mord og tortur

Gentagne gange de seneste uger og måneder har regeringen fastholdt, at deres endnu ikke realiserede planer om at sende asylansøgere til Rwanda rent faktisk kan blive til virkelighed. Udmeldingerne er kommet, selvom Storbritanniens planer om at sende asylansøgere til det centralafrikanske land er endt i ét stort kaos på grund af juridiske problemer. Og nu viser det sig, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i Danmark i løbet af foråret har holdt møder på højt niveau med netop Storbritannien om Rwanda-planerne – møder, som regeringens støttepartier ikke er orienteret om.

Histo­risk pres­se­mø­de om embeds­mænds vide­re skæb­ne blev ind­kaldt med kort var­sel – og det blev en usæd­van­lig seance

Direktør i Medarbejder- og Kompetencestyrelsen (MEDST) Signe Friberg Nielsen samt skatteminister Jeppe Bruus (S) i forbindelse med pressebriefing om den rådgivning, styrelsen har givet til statsministeren, justitsministeren og miljøministeren som opfølgning på Minkkommissionens beretning, i København onsdag den 24. august 2022.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

En lille time. Så kort tid fik pressen til at forberede sig til et længe ventet og historisk pressemøde onsdag eftermiddag med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen som vært. På mødet løftede styrelsens direktør sløret for, hvad der skulle ske med nogle af de mest omtalte skikkelser i dansk politik de seneste måneder, nemlig de ti embedsmænd, som har fået opsigtsvækkende hård kritik i minksagen. Hovedoverskriften var, at Statsministeriets departementschef Barbara Bertelsen slap med en advarsel, mens der indledes forhør af rigspolitichef Thorkild Fogde samt departementschefen i Miljøministeriet, Henrik Studsgaard – begge sendes hjem øjeblikkeligt. Forud for det hastigt indkaldte pressemøde havde ingen journalister haft mulighed for at læse styrelsens juridiske vurderinger i den komplekse sag og får det måske aldrig. Alt synes mørklagt i det prekære forløb. Trods adskillige forsøg står flere centrale spørgsmål om forløbet også ubesvarede hen efter pressemødet, som udviklede sig til en bizar forestilling.

Omfan­get af ulov­lig aflyt­ning i fængs­ler­ne er reelt ukendt: Kri­mi­nal­forsor­gen ved slet ikke, hvad de har undersøgt

Sagen om de ulovligt optagede og aflyttede telefonsamtaler mellem advokater og indsatte i landets fængsler kan potentielt vokse betydeligt i omfang. For selvom den opsigtsvækkende praksis kan have stået på så langt tilbage som til 2016, så ved Kriminalforsorgen reelt ikke, om der er blevet optaget og aflyttet telefonsamtaler før september 2021. Det viser en gennemgang af myndighedernes egen redegørelse om sagen, som Frihedsbrevet har lavet, og Kriminalforsorgen bekræfter selv, at det er tilfældet

Søren Pape Poul­sen har rost Bar­ba­ra Ber­tel­sen som embeds­man­den, der ser mulig­he­der i ste­det for begræns­nin­ger – nu er han tavs

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, holder pressemøde på Christiansborg i København, mandag den 15. august 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Skulle det ske, at Søren Pape Poulsen (K) i en ikke så fjern fremtid bliver statsminister, sådan som han selv ønsker det, kan det meget vel blive et gensyn med hans gamle makker; Barbara Bertelsen, den allestedsnærværende departementschef i Statsministeriet. Den konservative formand og nyslåede statsministerkandidat har tidligere udtrykt sin udelte begejstring for Barbara Bertelsens fornemmelser for embedsmandshåndværket. Hun er “en kapacitet”, en “arbejdshest”, som i “stedet for at sige, at det ikke kan lade sig gøre, prøver at se på, hvordan det kan lade sig gøre”, har Pape Poulsen udtalt til Berlingske. Det var inden Minkkommissionens beretning, hvor topjuristerne pillede glansen af fænomenet Barbara Bertelsen. Hun har “begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar”, lød det. Men hvad så nu? Har den måske kommende regeringschef Pape Poulsen stadig tillid til sin gamle højre hånd, eller har den historisk hårde kritik af den højt besungne embedsmand slået skår i tilliden? Det forsøgte Frihedsbrevet at få svar på hele to gange i denne uge, men Pape Poulsen gled af.

Fol­ke­tings­med­lems for­tro­li­ge sam­ta­ler med ind­sat i fængsel opta­get i smug

Det er ikke kun fortrolige samtaler mellem forsvarsadvokater og indsatte i en række af landets lukkede fængsler, som i det skjulte er blevet ulovligt optaget af Kriminalforsorgen. Det viser sig nemlig også, at potentielt flere telefonsamtaler mellem et unavngivet medlem af Folketinget og en ligeledes unavngiven indsat i et fængsel er optaget stik imod reglerne. Den opsigtsvækkende detalje er beskrevet et godt stykke inde i Kriminalforsorgens 14 sider lange rapport, som blev listet ud i en pressemeddelelse, en halv time inden Minkkommissionen overleverede sin beretning den 30. juni. Detaljen om folketingsmedlemmets rolle i sagen er dog ikke nævnt med ét ord i pressemeddelelsen fra Kriminalforsorgen.