Kristoffer Eriksen

Tidligere chefredaktør hos Frihedsbrevet. Kristoffer Eriksen er chefredaktør for nyhedsbrevene Fri Kultur, Fri Finans og Fri Politik. Han er uddannet journalist og har tidligere være chefredaktør på Ekstra Bladet, nyhedschef på Radio 24/7 og vært på Detektor. Har du spørgsmål til det redaktionelle arbejde, som Kristoffer Eriksen har lavet, kan du kontakte os på hej@frihedsbrevet.dk.

kristoffer@frihedsbrevet.dk

Tid­li­ge­re spin­dok­tor rev­ser Soci­al­de­mo­kra­tiets valg­kamp: “Det er en alibi-kampagne”

Husker du, hvordan landet ser ud en uge inden et folketingsvalg? Normalt er det jo ikke til at skære sig gennem byen for valgplakater, stort set alle sendeflader er ryddet, politiske partier lancerer offensive angreb på stribe. Alt handler om valget. Det forholder sig anderledes med blot en uge til folkeafstemningen, hvor vi stemmer om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Budskaberne er færre. Der er som bekendt primært to centrale af slagsen; et ja eller nej. Regeringsmagt og genvalg er heller ikke på spil. Og det kommer også til udtryk i partiernes måde at føre valgkamp på, og flere partier ser ud til snarere at varme op til folketingsvalget end at føre en helhjertet EU-valgkamp. Det har vi undersøgt i denne uges udgave af Fri Valg, som både udkommer som dette nyhedsbrev samt en podcast, som du finder i Frihedsbrevets app.

Stats­mi­ni­ste­rens sub­ti­le valgkampagne

Endnu en uge er gået i kampagnesporet, og det har ikke været kedeligt. I sidste uge var der eksempelvis inviteret til gladiatorkamp, da DR bød partilederne op til dans på Krigsmuseet i København. Meget gik som forventet, men der var alligevel en række interessante ting, der er værd at bide mærke i. I den mere kuriøse ende fik Sikandar Siddique, politisk leder i Frie Grønne, under debatten sagt til studievært Kåre Quist, at partiet godt nok stemmer ja, men at man samtidig ikke vil anbefale andre at gøre det samme. Her på Fri Valg har vi forsøgt at finde ud af, hvad det betyder. Vi har også forsøgt at blive klogere på fænomenet Enhedslisten, som efter krigens udbrud har kæmpet med et stridslystent bagland, som har sået tvivl om partiets linje i forhold til særligt NATO. Det har vi haft en længere snak med EU-ordfører Søren Søndergaard om. Og så skal vi også forbi et snedigt kampagnetrick fra statsminister Mette Frederiksen (S).

SF har hidtil mål­ret­tet samt­li­ge annon­cer på Face­book mod kvinder

Så er ballet for alvor åbnet. For i dag er der lige præcis tre uger til, at vi skal stemme om en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. Plakaterne er hængt op i lygtepælene, og knivene er hvæsset forud for den første live-transmitterede tv-debat på DR med alle partilederne i aften. Derfor har vores lille redaktion her på Fri Valg igen gravet dybt i de politiske budskaber og kampagner, som med forøget kraft kastes i æteren. Alt sammen for at blive klogere på, hvorfor politikerne siger, som de gør, og hvem de særligt ønsker at tale til.

Par­ti­er­ne for­sø­ger at kapre EU-dags­or­de­nen med vidt for­skel­li­ge bud­ska­ber: Soci­al­de­mo­kra­ti­et vil nær­mest kun tale om krigen

Velkommen til denne anden udgave af nyhedsbrevet Fri Valg, som flankeres af en podcast med samme navn, som findes i Frihedsbrevets app. I denne uge lægger vi fra land ved at dvæle et øjeblik ved et videoklip, der i de seneste uger har fået status af en vaskeægte nyklassiker i dansk politik.

Spin, poli­ti­ske bud­ska­ber og hal­ve sand­he­der: Før­ste afsnit af Fri­heds­bre­vets nye podcast om EU-val­get ude nu

Velkommen ombord på jomfrurejsen for vores nye podcast og inden længe også selvstændige nyhedsbrev, som vi har døbt Fri Valg. Om præcis en måned skal vi alle stemme om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet, og de kommende uger bliver mediefladen tæppebombet med slogans, politiske budskaber og velorkestreret spin. Alt sammen for at påvirke valget mod enten ja eller nej. Med Fri Valg vil vi forsøge at skære gennem støjen. For stadig større dele af det politiske kræmmermarked er rykket over på sociale medier, hvor partierne kaster enorme summer efter at skræddersy politiske budskaber, som nøje udvalgte grupper får klasket i hovedet. Det er der god grund til: Det virker. Derfor har vi gravet dybt i enorme mængder data om vælgeradfærd, EU-skepsis og især data fra Facebook, som giver dig et unikt indblik i, hvor og hvordan partierne forsøger at flytte holdninger. Forhåbentlig kommer vi nærmere et svar på spørgsmålet: Hvorfor siger politikerne, som de gør?

Året der gik — Fri Politik

Hvis du allerede har styr på torsken, champagnen og den dumme hat, så synes jeg, at du nu skal smække benene op på bordet, læne dig godt tilbage og nyde dette tilbageblik på årets bedste politiske historier fra Frihedsbrevet. Der er nok at tage af og læsestof til adskillige timer, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det blandt andet må skyldes dette noget ekstraordinære år, som vi nu kører i garagen. For er du vimmer, hvor har det dog været et helt igennem vanvittigt år i dansk politik. Jeg troede ellers ikke, at det kunne blive vildere efter 2020, hvor corona brød ud og metoo tog den ene mandlige politiker ud efter den anden. Jo, det hele kunne åbenbart godt overgås. 

Året der gik – Fri Kultur

Ugens nyhedsbrev bliver altså lidt anderledes, for her i løbet af årets sidste dage har jeg valgt at strikke et tilbageblik sammen over nogle af årets bedste kulturhistorier fra Frihedsbrevet. Det er selvfølgelig en meget subjektiv øvelse, men om ikke andet tænker jeg, at du gennem den følgende kavalkade, vil få et meget godt indtryk af, hvad det er, vi stræber efter at opnå med vores kulturjournalistik.

Året der gik – Fri Finans

Jeg vil gerne tage dig med en tur rundt i bagkataloget for det første halve år på Fri Finans. Man kan kalde det en Tour de Greatest Hits over de finanshistorier, som har været blandt de mest læste hos os samt noget af det, som jeg personligt har været gladest for. Historierne skulle gerne give dig et godt pejlemærke om, hvad det er for en journalistisk vision, som du abonnerer på hos Frihedsbrevet.