Tore Hamming

Jeg synes, at det her til sidst er på sin plads at svinge sig op i historiske højder. For i disse måneder kører den vel nok største terrorsag i nyere europæisk historie: Sagen mod Salah Abdesalam og 19 andre for deres indblanding i terrorangrebet den 13. november 2015 i Paris mod Bataclan, Stade de France og en række spisesteder. Sagen dækkes sparsomt og kun lejlighedsvis i de danske medier, så det er begrænset, hvad der er kommet frem om den. Det er ærgerligt, for retssager afdækker ofte en masse interessant information om rationalet bag et terrorangreb, individernes motivation og radikaliseringsforløb samt den konkrete planlægning. Så lad os tage et kig på sagen.

I dag tager vi fat på et emne, som har beskæftiget mig meget det seneste år. Det drejer sig om gruppen Islamisk Stat og dens geografiske udvikling. Mere præcist handler det om, hvor gruppens tyngdepunkt nu befinder sig. Siden Islamisk Stat i marts 2019 efter slaget ved Baghouz mistede kontrollen med de sidste områder i Syrien og Irak, har gruppens epicenter rykket sig mod det afrikanske kontinent. Det er en udvikling, der har været længe undervejs og fortsat er i gang. Men Islamisk Stat og gruppens tilhængere har selv været meget eksplicitte om, at Afrika er der, hvor det sker.

Dagens udgave af Fri Jihad bliver en anelse anderledes. Nyhedsbrevet kommer nemlig til at handle om noget, der ikke rigtigt eksisterer endnu. Det drejer sig om det virtuelle Metaverse. En gruppe forskere fra University of Nebraska Omaha har kigget på de risici, der er forbundet med fremtidens virtuelle univers ud fra et ekstremisme-perspektiv. Og det er mildest talt interessant. Jeg vil indlede med at bekende, at det ikke er mange uger siden, at jeg hørte om metaverset for første gang. Og at det i sandhed er et koncept, der kan twiste ens hjerne, og hvor de reelle muligheder og implikationer på ingen måde er afklaret.

Formålet med at engagere jihadister i en diplomatisk proces er enten at få dem til at demobilisere eller integrere dem i det etablerede politiske system. Politiske processers evne til at have en modererende effekt på aktører er undervurderet. Det gælder også ekstremister. Især hvis de er trætte af konflikt. Kommer jihadisterne først til forhandlingsbordet, så er der et væsentligt potentiale for, at de vil gøre indrømmelser.

I denne uge vil jeg ikke belemre dig med en historie fra jihadismens verden, men derimod give dig mulighed for selv at dykke ned i ekstremisternes kaninhuller. Hvad skulle man ellers bruge sin juleferie på? Derfor får du her et par idéer til aktuelle artikler og rapporter, som kan gøre dig klogere på stort og småt i det ekstremistiske univers. 

I forrige uge landede endnu en formodentlig dansk fremmedkriger på dansk jord, men denne gang var det noget så usædvanligt som en kvinde, der vendte hjem fra Afghanistan. Sidste uges Fri Jihad zoomede ind på netop Afghanistan og Talibans regeringsførelse, så det er ganske belejligt, at vi nu kan blive på de breddegrader. Da jeg hørte nyheden om, at en dansk kvinde var landet i Danmark efter at have opholdt sig i Afghanistan siden 2017, blev jeg selvfølgelig nysgerrig. Timingen var næsten for pudsig, for få dage forinden havde en pakistansk kollega sendt mig et uddrag af en ny bog forfattet af Islamisk Stat i Afghanistan, hvor det beskrives, hvordan et betydeligt antal personer fra Danmark og Sverige har tilsluttet sig gruppen i de østafghanske bjerge.

Jeg har lidt forskelligt i godteposen til dig i dag. Det er jo snart jul. Som varslet i sidste uge skal vi denne gang uden for Danmarks grænser. Vi skal østpå til Afghanistan, hvor Taliban nu har haft regeringsmagten i snart fire måneder. Jeg vil forsøge at give dig et indtryk af, hvordan Taliban er lykkedes med denne kolossale opgave. Derudover flager jeg til sidst også et par korte nyheder og kommer med et bogtip her op til jul til alle dem, der bare ikke kan få nok Jihad i jeres liv.

I denne uge skal du høre om et fænomen med et noget så eksotisk et navn som agent provocateur. Det handler om, hvordan politi og sikkerhedstjenester forsøger at lokke personer, som de mener har til hensigt at udføre en kriminel handling, til netop at udføre den handling gennem aktiv involvering.

I denne uges Fri Jihad skal vi tilbage til et dansk retslokale. Anledningen er, at der nu er faldet dom og strafudmåling i en terrorsag. Sagen begyndte helt tilbage i december 2019, da to tiltalte blev anholdt. Sidenhen er sagen blevet efterforsket, og en flere måneder lang retssag er afsluttet. Jeg berørte sagen i Fri Jihad #2, hvor jeg argumenterede for, at der var tale om en historisk sag, da den ene af de to tiltalte blev fundet uskyldig i tiltalen om forsøg på terror. Det er ikke uhørt, men sker sjældent. Derimod blev han fundet skyldig i at have finansieret købet af de to pistoler, som skulle være brugt til at udføre et terrorangreb, dog uden at han var vidende om, hvad de skulle bruges til. Den dom stinker langt væk af, at den tiltalte for alt i verden skulle dømmes for et eller andet. Hvis ikke for terror, så for noget andet. I sin iver efter at få dømt folk for terror har myndighederne de seneste år til tider ageret en kende overilet uden at tage hensyn til fakta. Derfor kommer her en forsvarstale for Azwar Zarar. 

De fleste forbinder julen med hygge, samvær, varme og selvfølgelig glæden ved at modtage og give sine nærmeste gaver. Det er tiden, hvor uldstrømperne findes frem, juletræet pyntes, gløggen bælles, og stearinlysene tændes. Det er for mange højtiden over dem alle, hvor vi lejlighedsvis kaster vores religionsforskrækkelse af os for at omfavne alskens religiøse ritualer. For den internationale terrorisme er julen ligeledes en højtid. Terroristerne fejrer ikke Jesu fødsel, men de udnytter, at vi gør. Ligesom Ramadan-måneden er en periode, hvor jihadister opfordres til at udføre terror, så er juletiden også særligt prioriteret. Gennem årene er flere terrorangreb blevet begået omkring højtiden, ligesom jihadisterne eksplicit opfordrer potentielle sympatisører til at angribe i juledagene.