To Sultne Piger

Der er som bekendt ikke noget, der hedder dårligt vejr, kun dårlig planlægning… Og i sidste uge fik vi bevist, at vi besidder a real talent for that. Heldigvis er vi også ret gode til at komme i tanke om restauranter, og i det her tilfælde en, der ikke holdt lukket i vinterferien, så here u go.

Konceptet “afternoon tea” er nok bedst kendt fra London, hvor det angiveligt blev opfundet af en britisk hertuginde i løbet af 1840’erne. Det gjorde hun, fordi hun oplevede, at den lange ventetid mellem frokost og aftensmad gjorde hende “hangry”. Og der må vi bare sige, at dette måske er den mest relaterbare opfindelse nogensinde.

Eftersom vi i sidste uge legede veganere på Restaurant Ark, besluttede vi os for, at vi hellere måtte gå all in på meat denne gang. Derfor susede vi fluks mod den kinesisk/koreanske Captain H med forventning om et sandt kødorgie til at fejre, at det ifølge kinesisk astrologi er tigerens år. Og sjældent har vi indtaget så mange dyr i løbet af bare én middag. Vi fik både gris, okse, kylling og frø!

I krydset mellem Frederiksborggade og Nørre Farimagsgade ligger Restaurant Ark. Vi kan ikke være de eneste, der gentagne gange er gået forbi uden at lægge videre mærke til den sådan lidt højpandede facade, der både stikker ud og er usynlig midt i helvedeslyskrydset, der forbinder de to ekstremt larmende gader. Efter sigende har flere restauranter gennem tiden forsøgt sig på adressen uden den store succes, og det er da vitterligt også en ægte skod placering rent stemningsmæssigt. Altså hvordan får man lige skabt en nice vibe, når Panduro Hobbys udstillingsvinduer overbelyser alt i hundrede meters omkreds?

Det er januar, og det er den hårdeste måned på året, hvis du spørger os. Vi har ikke set solen i det, der føles som plus syv måneder, vi brugte alle vores penge på at have det hyggeligt i december, og tanken om, at “lyset” for enden af tunnelen er februar, er mildest talt demotiverende. Wah wah wah. Derfor har vi sygt svært ved at komme op om morgenen, og den eneste kur, der dur, er selvfølgelig en date med hinanden som en sublim start på dagen: Vi har været ude at spise morgenmad!

Er du gal, det boomer med nye spisesteder i øjeblikket. Vi spiser og spiser, og der er altid mere. Never ending circle of life. Baseret på vores Sex & The City-binging i sidste weekend tror vi, at back in the days, når man skulle være smart og happening, så betalte man Samantha Jones for at lave en sexy pr-indsats, få medierne til at skrive spalter op og ned om en eller anden talent-babe-kok, og få de smukke, rige og rigtige mennesker ind at spise, så ordet kunne sprede sig, og man kunne garantere fyldte borde. Samantha er jo long gone, men mon ikke det stadig fungerer cirka sådan. Og så får man måske en eller anden kreativ copywriter-wiz i noget lidt for moderne tøj til at skrive sit “manifest”, og man allierer sig med et hot hot hot designbureau for at skabe en spitze indrettet spiseoplevelse. 

Når vi ikke skriver vores madanmeldelser her i Fri Tid, så skriver vi jo også nogle kortere inde på vores Instagram-profil To Sultne Piger. Og nogle af dem skaber lidt mere røre end andre. Nogle gange er folk helt vildt enige i vores bedømmelse. Andre gange synes de, at vi er helt galt på den, og det er jo det dejlige ved at operere på en demokratisk platform, hvor man kan få lidt feedback! Men de mange kommentarer inspirerer os også til at prøve steder, som vi ellers ville have afskrevet som whatever, og det var netop det, der skete i forbindelse med den anmeldelse, du nu skal læse.

Vi er ret glade for det franske køkken. Både L’Education Nationale, Salon, Maison og Esmée er steder, vi har besøgt; nogle af dem flere gange, for vi er suckers for haute cuisine og den umiskendelige franske vibe, den bringer med sig. Vi kan både smage, dufte og se, at det er stolte, gamle traditioner der ligger bag, helt magnifique! Men der er især én restaurant, som vitterligt er den første, der popper op i hovedet, hvis nogen siger fransk bistro i København. 

Happy New Year! Vi har spist på cirka 150 restauranter, bagerier, caféer, whatever i 2021, og i det her nyhedsbrev samler vi op på året, der nu er slut. Til allersidst kommer vi med et par fifs til den weekend, du går i møde. Enjoy, og vi ses på den anden side!

Oh dear lord, hvad der ikke måtte ske er sket, og vi har begge to fået corona. Det, du nu skal læse, er en beretning fra vores allersidste restaurantbesøg i 202,1 før vi røg i iso i hver vores ende af landet. Med et udløbet coronapas og udsigten til måske selv at skulle lave mad resten af året (HORROR), ser vi længselsfuldt tilbage på dette måltid. Vi satser dog på, at vi snart er up and eating igen.