Camille Koeller

Tidligere journalist hos Frihedsbrevet. Journalist på Fri Politik. Studerer i øjeblikket en BA i journalistik på Syddansk Universitet og har tidligere arbejdet som journalist på Christiansborg for Politiken. Har du spørgsmål til det journalistiske arbejde, som Camille Koeller har lavet, kan du kontakte os på hej@frihedsbrevet.dk.

camille@frihedsbrevet.dk

Inter­view med kvin­der­ne, der hyl­de­de Hamas’ angreb over for Lars Løk­ke: “Vi er gla­de for, at Hamas ende­lig prø­ver at gøre noget for at få vores land tilbage”

Torsdag aften lod til at danne ramme om en rolig mindehøjtidelighed for de jøder, der mistede livet på Krystalnatten for 85 år siden. Men da forsamlingen i Rigsdagsgården ved Christiansborg brød op, stjal en mindre gruppe moddemonstranter opmærksomheden. “Hvis – jeg tror ikke på det – men hvis, der er nogle uskyldige, civile (israelere, red.), der er blevet dræbt… det er vi ikke glade for, men vi er glade for, at Hamas endelig prøver at gøre noget for at få vores land tilbage,” fortalte en ung palæstinistisk kvinde til Frihedsbrevet, kort efter hun havde haft et verbalt sammenstød med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen for rullende kameraer.

Fri Poli­tik uge 45: PET afvi­ser soci­al­de­mo­krats påstand om FE-skandalen

Denne uge har været præget af hørmen fra de nu skrinlagte straffesager mod tidligere chef for PET og FE Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Midt i virvaret af opsigtsvækkende udtalelser om sagen bed vi særligt mærke i det, der kom ud af munden på Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg. Selveste næstformanden for Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne talte nemlig decideret usandt, da han i direkte tv i DR2’s Debatten flere gange forsøgte at tørre noget af ansvaret for igangsættelsen af straffesagerne af på PET. Derudover var vi til stede under præsentationen for 2030-planen, og det er her vi lægger fra land.

Fri Poli­tik uge 43: Jakob Elle­mann-Jen­sen næg­ter at sva­re på spørgs­mål om sin rol­le i Elbit-skan­da­len: “Han er jo bare en pri­vat per­son nu”

Orglet kunne have begyndt at spille hvert et sekund. Mandag klokken 09.51 foran Venstres sekretariat på Christiansborg var stemningen som til en begravelse. Der var ingen afdøde og ingen kiste, men som også flere af de øvrige tilstedeværende siden har bemærket, var scenen sat til afsked. Om lidt ville formand for Venstre, vicestatsminister og økonomiminister Jakob Ellemann-Jensen, træde ud foran pressen. Forinden var det sevet ud, at Jakob Ellemann-Jensen ville forlade politik for altid, og allerede inden han grådkvalt abdicerede fra talerstolen, var salen tynget af rørstrømskhed, selv blandt de fremmødte journalister. Fri Politiks udsendte mødte op med et klart formål: At få svar på noget helt afgørende, før det – muligvis – for altid var for sent.

Fri Poli­tik uge 42: Et “alde­les histo­ri­e­løst” nyheds­brev om rege­rin­gens støt­te til civi­le palæsti­nen­se­re, Bran­den­borgs ban­de­pak­ke og Kretz’ fede reklamespot

Vi lægger ud med en hilsen fra landets statsminister. I et nyligt opslag på sin Instagram-profil ønsker “Mette”, at “feriestemningen” vil sænke sig over alle børn og voksne, der holder efterårsferie i denne uge. På Fri Politik er vi ikke for fine til hverken ris eller ros, men spinnede taksigelser, falder vi ikke for. Så tak, men ellers tak, og lad os så komme i gang med ugens nyhedsbrev, hvor vi har talt med hele to socialdemokrater om to vigtige dagsordener i dansk politik: Israels krig mod Hamas og regeringens krig mod banderne. I den lettere ende af skalaen, har vi også set nærmere på, hvordan det gik til, at en nyudgivet bog skrevet af en DR-vært dukkede op som rekvisit i et indslag i TV-Avisen.

Genop­stan­del­sen i Mid­del­fart: Fri­heds­bre­vet var ene­ste vid­ne til Kri­sten­de­mo­kra­ter­nes “revo­lu­tion”

Der findes ingen pressebilleder eller TV-klip fra det Kristendemokraterne selv betegner som et "historisk" landsmøde den 14. oktober i år. Billedet, der er valgt til artiklen, er taget under partiets ekstraordinære landsmøde i foråret, hvor Jeppe Hedaa blev valgt til ny formand.

“Intet mindre end en revolution!” lød det triumferende og ivrigt fra et partimedlem, da partiets nye værdigrundlag stilfærdigt blev stemt igennem. Men ved pressebordet sad kun Frihedsbrevet bænket, da Kristendemokraterne, skrev, hvad partiet selv kaldte for “historie”. Men hvis der var en revolution, var den vendt på hovedet, for i spidsen for oprøret stod partiets nyvalgte formand og lovede nye, bedre tider. Frihedsbrevet bringer dig her den eneste reportage, der nogensinde vil findes, fra dagen, hvor Kristendemokraterne ifølge dem selv skrev partihistorie.

Fri Poli­tik uge 41: Da rege­rin­gen ind­bød til top­mø­de om fol­ke­sko­len, var det igen uden­rigs­mi­ni­ste­ren, der duk­ke­de op

Det er næppe gået din næse forbi, at regeringen onsdag har præsenteret et nyt folkeskoleudspil, som med den fængende catchphrase skal “sætte folkeskolen fri”. Med det mener regeringen færre målkrav til lærernes undervisning, kortere skoledage og et nyt tilbud om såkaldt juniormesterlære for elever i 8. og 9. klasse, som et par dage om ugen får frihed til at bytte røv-til-stol-undervisningen ud med praktisk undervisning hos en virksomhed. Udspillet, der af den ellers så reformglade regering konsekvent ikke omtales som en folkeskolereform (og man forstår hvorfor), er drypvist blevet lækket siden Mette Frederiksens åbningstale i Folketinget i sidste uge. Da der derfor ret beset er tale om old news, tillader vi os at glide let hen over udspillets nærmere indhold. I hvert fald for nu. I stedet skal vi nemlig en tur forbi Peder Lykke Skolen på Amager, hvor regeringen tirsdag havde inviteret centrale aktører, eksperter og interessenter til en samtale om “en endnu bedre folkeskole”.

Fri Poli­tik uge 40: Når gode råd er dyre, hjæl­per vi selv­føl­ge­lig ger­ne Met­te Frederiksen

Find klaphat og det gode humør frem, for i dag er folkestyrets festdag! Egentlig startede festen tirsdag, da Mette Frederiksen holdt sin åbningstale i Folketinget, men skide være med det: Vi bygger ud og kalder det folkestyrets festuge! For folketingsåret er nu officielt skudt i gang, og om blot et par timer begynder den traditionelle åbningsdebat, hvor landets folketingsmedlemmer fra morgen til sen aften drøfter aktuelle politiske spørgsmål – typisk mens der guffes vingummi, strikkes uldsweatre, scrolles på SoMe, og hvad der ellers sysles med i salen, når landets magthavere krydser klinger i årets første slag.

Lars Løk­ke har sat sig for bor­den­den i hem­me­ligt rege­rings­ud­valg om havvind

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har taget styringen i et hidtil hemmeligholdt regeringsudvalg, der beskæftiger sig med udrulning af havvind i Danmark. Udvalget blev ifølge Frihedsbrevets oplysninger nedsat i marts i år og altså på et tidspunkt, hvor regeringens planer for åben dør-ordningen endnu var uafklarede, hvor politiske forhandlinger om et nyt havvindsudbud tog sin begyndelse, og hvor brancheorganisationen Green Power Denmark beskyldte regeringen for “ekstrem zigzag-kurs” på energi- og klimaområdet. Ifølge flere af oppositionens partiledere, som Frihedsbrevet har talt med, er det nyt for dem, at udvalget findes.

Fri Poli­tik uge 39: Ris til Sca­ve­ni­us, et ur til Løk­ke og mango­er til Met­te Frederiksen

I dag skal det handle om nogle af de gaver, som landets ministre foræres i kraft af deres embede. De offentlige gavelister gemmer nemlig på lidt af hvert, som vi gerne vil dele med dig. Blandt andet er vi faldet over et “ur”, som straks sendte os down memory lane. Men også tre kasser med mangoer har fanget vores opmærksomhed. Det skal også handle om en bekymrende tendens af “egodyrkelse” og “friløbermentalitet” i dansk politik, som socialdemokraten Frederik Vad mener at have fået øje på - og som vi har talt med ham om. Blandt ugens historier finder du også Fri Politik’s reportage fra Socialdemokratiets årsmøde. Det er en tur, du ikke vil gå glip af!