Christina Lagoni

Et kvindekrisecenter og et bosted for børn og unge med autisme modtog i begyndelsen af maj et opsigtsvækkende brev fra Socialtilsyn Hovedstaden. Efter en kulegravning af de to steders økonomi rejser tilsynet nemlig nu alvorlige bekymringer over fund af flere “uoverensstemmelser” i de to institutioners økonomi. “Uoverensstemmelserne giver anledning til bekymring for, om der forekommer skatteunddragelse eller hvidvask,” skriver tilsynet blandt andet om stederne

Det var ikke tjenstligt begrundet, da seks betjente fra Københavns Politi ifølge en række sigtelser stjal mellem 300.000-500.000 kroner og i det skjulte solgte kokain. Derfor måtte betjentene klare sig selv uden hjælp fra deres fagforening, Politiforbundet, selvom de alle nægtede sig skyldige og i dag er renset for samtlige anklager om narkokriminalitet og groft tyveri, som Anklagemyndigheden droppede efter flere års efterforskning.

Lige nu er et gigantisk olieprojekt i Østgrønland ved at tage form.  Det amerikanske selskab Greenland Energy Company gik for et par måneder siden på Nasdaq-børsen med tårnhøje forventninger til fremtiden. Selskabet mener nemlig, at det sidder på en guldgrube i Grønland, som ifølge amerikanerne skulle være “det sidste store uborede olieområde i hele verden.”  Området på den grønlandske østkyst hedder Jameson Land Basin. Og amerikanerne mener, at der ligger op mod 13 milliarder tønder olie indlejret i den uberørte natur. Den mængde olie er nok til at holde hele USA kørende i 2 år. Hvis selskabets ledelse får ret, er de altså i gang med at belægge vejen til den største olie-udvinding og eksport i Grønland nogensinde. Det på trods af, at Grønland i 2021 lukkede ned for al ny olieefterforskning i landet. En politisk beslutning, der skulle beskytte miljøet i Grønland. Olieprojektet har fået stor opmærksomhed fra amerikanske investorer. Og noget tyder på, at Greenland Energy Companys oliejagt er et af de projekter, som for alvor er med til at skærpe den amerikanske præsident Donald Trumps tørst efter Grønland. Indtil nu har det kun været fremme, hvilke udenlandske selskaber der skal arbejde sammen med Greenland Energy Company i forsøget på at forløse deres oliedrømme. Men nu viser det sig, at Greenland Energy Company også har indgået et samarbejde med et dansk-grønlandsk selskab.

Klokken var cirka 05.00, da dørene blev sparket ind. En tidlig oktobermorgen i 2023 ransagede Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) – med hjælp fra Politiets Aktionsstyrke og Københavns Politi – flere adresser i Storkøbenhavn med fuld musik. Det var hverken terrorister eller personer rocker-bandemiljøet, der blev anholdt denne morgen. Det var seks betjente fra Københavns Politi.  Tre fra beredskabsenheden, og tre fra lokalpolitiafdelingen. De seks betjente har alle været betjente på den daværende Station City på Vesterbro. Henover efteråret var de seks betjente i aldersspændet 26-34 år blevet aflyttet, inden politifolkene 31. oktober 2023 blev anholdt. Der var lagt op til en af de største politiskandaler i nyere danmarkshistorie, for de seks betjente blev – som Frihedsbrevet kan fortælle i dag – sigtet for at have stjålet mellem 300.000-500.000 kroner og kokain fra beslaglæggelser. Men de seks betjente blev også sigtet for at have drevet en narkoring, der solgte kokain. 31 måneder senere står sagen et noget andet sted.

På sit profilbillede på Facebook står den 46-årige mand i en hvid kjortel. Blikket er ydmygt rettet ned mod jorden. Manden på billedet arbejder ifølge egne oplysninger på sociale medier ved et sufistisk, muslimsk trossamfund, der holder til i en anonym bygning i et industrikvarter på Vestegnen. Pizzamanden, som vi kalder ham i denne artikel, er uddannet på CBS, og så er han også en entreprenant forretningsmand med ni konkurser i bagagen, en af de seneste var et pizzeria på Vestegnen. Derudover har han for nylig modtaget en dom for kreditbedrageri og dokumentfalsk.  Det var denne sag, som betød, at Frihedsbrevet kom på sporet af ham – og bostedskoncen LATA, som denne historie også handler om. I retten kom det frem, at sagen, som pizzamanden var involveret i, udgør et lille hjørne af et større sagskompleks om hvidvask og økonomisk kriminalitet. Det kom ligeledes frem, at flere af de mistænkte i denne sag havde rødder i det pakistanske miljø herhjemme.

Så er den altså lige om hjørnet. Efter at have ventet og ventet, og efter et utal af udskydelser, er Forsvarsministeriets droneredegørelse nu ved at være klar til at blive præsenteret for forsvarsforligskredsen. I et svar til Frihedsbrevet skriver Forsvarsministeriet nemlig: “Arbejdet med at færdiggøre evalueringen af Forsvarets indsats i forbindelse med luftobservationer, herunder dronehændelser, i perioden 22. september til 6. oktober 2025 har afventet tiltrædelsen af en ny regering. Det er forventningen, at evalueringen kan præsenteres for forligskredsen inden for én til to uger.”

I denne uges Fri Tænkning ser jeg nærmere på et skifte i opinionen i Moskva. For første gang siden invasionen i februar 2022 udspiller der sig en debat om krigens mål og midler og det betimelige i at fortsætte den igangværende udmattelseskrig. For godt et år siden lød Vladimir Medinskij stor i slaget. Den russiske forhandlingsleder henviste til Den Store Nordiske Krig i det 18. århundrede, da han over for sin ukrainske modpart på et møde i Istanbul gjorde gældende, at Rusland var parat til at fortsætte krigen, så længe man fandt det nødvendigt.  Om det skulle tage et år, to år, tre år eller længere, betød ikke noget, for Rusland var vant til lange udmattelseskrige. Ifølge det britiske medie The Economist sagde Medinskij: “Vi ønsker ikke krig, men vi er parate til at kæmpe i et, to, tre år – så længe det måtte være nødvendigt. Vi kæmpede mod Sverige i 21 år. Hvor længe er I parate til at kæmpe?”  Han tilføjede: ”Måske vil nogle af de tilstedeværende i dette lokale miste flere af deres kære. Rusland er parat til at kæmpe for altid.” I et interview med russisk tv efter forhandlingerne tilføjede Medinskij: ”Den Store Nordiske Krig mod Sverige varede 21 år, men få år efter den brød ud, tilbød Peter Den Store svenskerne en fredsaftale. Hvad sagde svenskerne? Nej, vi vil kæmpe til den sidste svensker.” Den Store Nordiske Krig varede fra 1700 til 1721 og gjorde en ende på Sveriges status som europæisk stormagt, mens Peter den Stores sejr lagde fundamentet til de næste århundreders udvidelse af det russiske imperium.   Ifølge russisk tv advarede Medinskij også ukrainerne om, at hvis ikke man sagde ja til de nuværende russiske betingelser, så ville næste runde omfatte flere territoriale krav fra Moskva end de daværende fem regioner.

Mandag eftermiddag forlød det, at nu ville der ikke gå længe, før Danmark havde en ny regering, og det gjorde der heller ikke. Det tog ikke Mette Frederiksens ministerchauffør ret længe at køre hende fra Marienborg nord for København til Odense Havn, hvor Kongeskibet Dannebrog lå til.  Her blev det bekræftet, hvad de fleste havde haft på fornemmelsen gennem længere tid: At Socialdemokratiet var indgået i en regering med SF, Moderaterne og Radikale Venstre. Det var kulminationen på 69 dages regeringsforhandlinger.  Den følgende dag tog jeg op mod Marienborg, hvor regeringen, sådan officielt, skulle præsenteres klokken 16.  Det foregik udendørs foran rækker af hvide træstole. Med den hvide hovedbygning som bagtæppe gav det anelser af bryllupsceremoni. Lige præcis klokken et minut i fire kunne man ane de fire hovedpersoner komme gående: Mette Frederiksen (S), Martin Lidegaard (RV) og Lars Løkke Rasmussen (M) bar hver jakkesæt i nedtonede, mørke nuancer. Her stak Pia Olsen Dyhr (SF) ud; hun var klædt fra top til tå i en rød mundering, og på den måde lignede hun en ensom rød plet i et mørkt hav.  Det interessante ved tøjvalget er, at det fremgår af officielle billeder, at Pia Olsen Dyhr dagen igennem ellers også havde været iklædt et nedtonet jakkesæt. Dette blev dog skiftet ud, da hun skulle i fjernsynet.  Mette Frederiksen, der nu skulle indtræde statsminister for tredje gang, var den første til at tage ordet. Hun indledte med at takke. 

Som en del af det valgte SVM-regeringen i juni sidste år at afsætte 500 millioner kroner til etableringen af ukrainske forsvarsvirksomheder i Danmark, og den første af dem skulle være forsvarsdarlingen Fire Point, der på rekordtid var blevet et af Ukraines stolteste våben i krigen mod Rusland. Siden beslutningen er det ikke meget, man har hørt om fabrikken, som er ved at blive etableret udenfor Vojens, men nu har ejeren af Fire Point, Denys Shtilierman, fortalt i ukrainske medier, at han forsøger at få godkendt et salg af en stor del af aktierne i Fire Point til en forsvarsvirksomhed ejet af De Forenede Arabiske Emirater.

Det koster at komme i regering - særligt hvis man har higet efter at komme til fadet efter mange år væk fra magtens tinder. Det gælder selvfølgelig også for SF, der ikke har siddet i ministerkontorerne siden partiets kollaps i 2014. Men nu er der andre boller på suppen.