Christina Lagoni

Man er blevet glade for det teatralske i Dansk Folkeparti. Sådan har det været i noget tid, men partiet mener tilsyneladende ikke, at de har nået den helt optimale sats endnu. Således skruer de op og op og op for teatraliteten, og pludselig må pressen altså ikke længere være med til hele partiets landsmøde, og pludselig skal formanden køres helt op til døren til kongreshallen i en stor, sort bil med tonede ruder, mens der sendes live på de sociale medier, og pludselig er godt og vel al den musik, der akkompagnerer arrangementet, fandme noget af Kanye West. Om det på et tidspunkt kan blive for teatralsk, er ikke til at sige. Men tydeligt er det, at de ikke er nået forbi et sådant vendepunkt endnu. Partiet har medvind i sejlene, og de fleste uger erstatter en ny god meningsmåling den forhenværende gode, og hvis der var valg i morgen, ja, så ville Dansk Folkeparti blive det næststørste parti. Det var derfor med et positivt bagtæppe, at partiet havde inviteret til organisatorisk landsmøde for deres betalende medlemmers vedkommende og et efterfølgende show for pressen og andre nysgerrige betalingsvillige. Det ville indebære “fantastiske taler, talks med spændende gæster, underholdende indslag – og selvfølgelig masser af spotlys og Las Vegas,” fortalte partiet i deres salgstale. Dette kunne man som almindelig borger få adgang til for den nette sum af 125 kroner. Partiets medlemmer havde betalt 175 kroner mere for også at få lov til at vælge folk til hovedbestyrelsen, se regnskabet og overvære den frie debat. 170 kroner yderligere, hvis de dertil ville have tre stykker smørrebrød og en øl til frokost. Ligesom andre ikke-medlemmer var pressen udelukket fra at overvære hele landsmødet. Det er første gang, så vidt jeg er orienteret, at et folketingsrepræsenteret parti har valgt at indskrænke mediernes adgang til et landsmøde. Derpå tog jeg, ligesom Morten Messerschmidt for øvrigt, kun del i den del af årsmødet, der lovede Las Vegas og foregik efter middagstid. Men af ønsket om ikke at holde nogen hen, vil jeg allerede nu godt afsløre, at der ikke var ret meget Las Vegas over det. Vi var mere ude i noget Herning.

I slutningen af august satte Jørgen Boassen sig på et fly til København for at mødes med en dansk rigmand.  Imens det officielle diplomati har haft en high level-arbejdsgruppe, hvis arbejde i sidste uge kulminerede i New York med underskrivelsen af en ny sikkerhedsaftale mellem Grønland, Danmark og USA, har en skjult operation været i gang nedenunder. Det kan Frihedsbrevet nu afsløre på baggrund af en lang række skjulte optagelser.

I det sidste kapitel af sin nye fascinerende bog om rummet som strategisk domæne udfolder major og militæranalytiker Jakob Clod Asmund et billede af ”fremtidens rumkrig”. Kapitlet begynder: ”Den næste krig kan begynde i rummet”. Men da jeg talte med Clod Asmund i den forgangne uge, var der netop sket noget ganske opsigtsvækkende i rummet, som betød, at han i dag ville have ændret titlen på kapitlet til: “Nutidens rumkrig”. USA har nemlig for første gang nogensinde bekræftet, at man har deployeret våben i rummet, selvom rummagterne for længe siden blev enige om, at rummet kun må bruges til fredelige formål. USA's luftforsvarsminister Troy Meink meddelte den 15. september, at USA havde sendt våben til rumkontrol i kredsløb omkring Jorden med henblik på at forsvare egne satellitter og den værnsfælles styrke mod fjendtlige handlinger. Få dage senere sendte Rusland en militærsatellit op fra sin rumbase i Plesetsk i den nordvestlige del af landet uden at informere offentligheden om, hvad det handlede om.  Og ifølge Clod Asmund har Kina allerede demonstreret, at de har såkaldte servicesatellitter, altså satellitter, der kan gribe fat i andre landes satellitter og flytte dem med magt – et rumvåben. Han tilføjer, at Frankrig har et program for udvikling af en såkaldt “bodyguard”-satellit, der skal beskytte militære rumfartøjer, og Tyskland bekendtgjorde for nogle uger siden, at man er gået i gang med at udvikle lignende kapaciteter. Samtidig øver russerne sig på at manøvrere tæt på andre landes satellitter.  Jakob Clod Asmund kommenterer: “Det, jeg kaldte fremtidens rumkrig i min bog, foregår allerede nu, men der er ikke så mange aktører. Det er især USA, Kina og Rusland, der har deployeret våben ude i rummet, hvor de forsøger at genere hinanden, og de nye oplysninger bekræfter bare, hvad de, der følger med, godt kunne stykke sammen i forvejen.” Clod Asmund tilføjer:  “Det handler altsammen om counter-space operations, modrumoperationer. I det konkrete tilfælde fortæller USA som supermagt sine konkurrenter: Nu har vi noget derude, som kan gøre det, I andre arbejder på, og man siger til Kina, at hvis de skulle have planer om at forstyrre amerikanske satellitter, så er man parat til at imødegå den trussel.”

Historien om den palæstinensiske pige Marwa Habib er en tragisk en af slagsen. Hun er nemlig en livsglad og dygtig ung pige, der elsker at lære engelsk og har en drøm om at designe tøj, når hun en dag bliver voksen. Marwa har boet hele sit liv i Gaza, og under de israelske bombardementer har hun lidt enorme tab. Hun har mistet sin nærmeste familie, sit hjem og sit ene ben. Marwa er derfor blevet evakueret fra krigen og er flyttet ind hos sine to tanter. Den forfærdelige situation, som Marwa Habib befinder sig i, er ikke usædvanlig. I Gaza er familieboliger blevet jævnet med jorden og civile er blevet dræbt i massevis. I 2025 kunne FN-organisationen Unicef fortælle, at Palæstina er det land med det højeste antal af børneamputationer. Fortællingen om Marwa Habib skildrer derfor en forfærdelig virkelighed for mange børn i Gaza. Problemet er blot, at meget tyder på, at den i Marwas tilfælde ikke er sand.

Man skal ikke have det store kørekort i politisk analyse for at konkludere, at det står skidt til i Venstre. Rigtig skidt. Flere markante stemmer i partiet har dog forholdt sig i ro og forsøgt at ride stormen af i tavshed. Men sådan spiller klaveret ikke for Venstre-nestoren Claus Hjort Frederiksen.  Han er helt klar i mælet om, hvad han tænker om rebellerne i folketingsgruppen og baglandet, der gik imod formandens linje.

En tidligere minkavler og ejer af et stort pelseri, der i dag er en stor ejendomsinvestor, er netop blevet idømt en længere fængselsstraf for at have medvirket til et forsøg på at vaske kontanter fra narkohandel hvide. Den dømte minkavler har samtidig udsigt til at modtage et kæmpe millionbeløb i nedlukningserstatning fra statskassen.

Der skal slås langt hårdere ned på de kriminelle, som bruger udsatte børn som værktøj til at tømme kommunekassen for millioner. Det mener retsordfører Lea Wermelin (S), som her fortæller om en række tiltag, der skal bekæmpe de kriminelles økonomiske udnyttelse af vores velfærdssamfund. Men Socialdemokratiet og regeringen undlader at helt at forholde sig til de lovbrud, kommunerne laver, og som udgør forudsætningen for de kriminelles infiltration af vores velfærdsinstitutioner, lyder kritikken fra Liberal Alliance.

Videoovervågning fra en vandpibecafé viser en 14-årig autist blive udsat for en voldsom magtanvendelse af en person kendt fra det kriminelle miljø i København. Manden, der laver magtanvendelsen, er ansat til at tage vare på drengen på et opholdssted. På optagelserne bliver drengen først skubbet og efterfølgende presset hårdt ned bag disken på vandpibecaféen.

I Colombia hedder han Pedro, i Brasilien Igor og i Danmark og Tyskland hedder han Andrés og Gustavo. På de sociale medier kalder han sig selv Mr. Dave. Mr. Dave er et mærkedyr, en playboy og en jetsetter. Man ser ham oftest iklædt designertøj fra top til tå. På Instagram finder man ham bag rattet i en Ferrari eller Mercedes-Benz, i en regnskov med en tigerbaby i skødet, og så er der de mange billeder fra turene med privatfly. Mr. Dave rejser verden rundt på den mest overdådige måde, ofte med en varierende, mindre gruppe venner. Men når det bliver tid til at betale, løber han fra regningen. Denne artikel bygger på samtaler og dokumentation fra en lang række kilder, som har haft berøring med Mr. Dave. Mange af dem er ejere af virksomheder, der handler med luksusydelser. For Mr. Dave er en fusker med hang til luksus, og i slut august meldte han sin ankomst i det københavnske natteliv.

Forsvarskommandoen har øjensynligt svært ved at finde ud af, hvordan de skal forklare episoden ved Borris Skydeterræn, hvor 43 skud blev affyret op i luften den 28. september 2025. De har nu for anden gang fået udskudt den redegørelse, forsvarsminister Jeppe Bruus (S) bad dem om at lave, efter at deres oprindelige tidslinje, der skulle frifinde Forsvaret for at skyde mod et norsk passagerfly, blev hældt totalt ned ad brættet. Lokale vidner og politiets log skød nemlig huller i Forsvarskommandoens forklaring, kunne TV 2 afsløre. Det får nu flere ordførere på Christiansborg til at udtrykke deres utilfredshed med forløbet, hvor det med den seneste udskydelse kommer til at have taget Forsvarskommandoen ét helt år at redegøre for, hvornår, hvordan og hvorfor de skød op i luften.