Christina Lagoni

Det er noget nær umuligt at finde gode og centrale overnatningsmuligheder på Folkemødet på Bornholm. Alle steder i eller lige omkring havnen i Allinge er booket månedsvis i forvejen – hvis ikke år. Derfor er det også belejligt for lobbybureauet Rud Pedersen, at de hvert år råder over hele Hotel Klostergaarden i Allinge, som de kan leje ud til deres kunder og de personer, deres kunder gerne vil møde. Og for andet år i træk kan man være heldig at støde ind i en minister over morgenkaffen.

Ledelsen i Nye Borgerlige overvejede at politianmelde den ekskluderede formand Lars Boje Mathiesen for at tørre private udgifter af på partiet.  Det viser en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af. Som tidligere afdækket i Frihedsbrevet fik Lars Boje Mathiesen dækket en række udgifter til alt fra både undertøj og en MacBook, selvom han havde it-udstyr til rådighed. Forholdene var så alvorlige, at partiet ville orientere ordensmagten om sagen, men man undlod at gøre det for at beskytte partiet, viser den interne redegørelse. 

Et lovforslag, der vil give Politiets Efterretningstjeneste (PET) vidtrækkende beføjelser til at indsamle, integrere og analysere enorme mængder data om danske borgere, er blevet mødt med så voldsom kritik, at det nu er udskudt til efter sommerferien. PET-udspillet vil bane vejen for masseovervågning og profilering af befolkningen – uden krav om mistanke mod den enkelte borger eller pligt til at orientere dem. Ifølge mediet Radar er det sandsynligvis Palantir Technologies, der skal levere data- og analyseplatformen til PET. Softwaren fra den kontroversielle amerikanske tech- og forsvarsvirksomhed vil udruste ordensmagten med teknologi til at sammenkøre, analysere og visualisere enorme mængder følsomme oplysninger om danskerne – hentet fra alverdens myndigheder, registre, sociale medier og kommercielle datamæglere. Det har vakt bekymring blandt politikere, udenrigspolitiske tænkere og tidligere efterretningschefer. Ikke kun for potentialet for masseovervågning af danskere, men at Palantirs adgang til danske systemer og detaljerede datasæt udgør en sikkerhedstrussel med præsident Donald Trump i Det Hvide Hus. For techgiganten med en blakket forretningsportefølje har tætte forbindelser til Trump-lejren. Ligesom amerikanske troppers tilstedeværelse på dansk jord og ejerskab af amerikansk-kontrolleret militært isenkram nærer betænkeligheder, breder der sig en frygt for, at Palantirs software kan blive et redskab for Trump-regeringens udenrigspolitiske ambitioner – eksempelvis ønsket om at overtage Grønland.  Frihedsbrevet har interviewet den prisvindende amerikanske journalist Ali Winston, der for nogle år siden kulegravede Palantirs rolle i New Orleans’ politi for techmediet The Verge.  Han mener, der er god grund til at være bekymret fra dansk side. “Jeg synes, bekymringerne i Danmark er fuldt berettigede. De er faktisk længe ventede,” siger Ali Winston, som advarer mod at samarbejde for indgående med Palantir.   “Hvis jeg var jer, ville jeg tage et grundigt og kritisk kig på at afkoble jeres kritiske infrastruktur fuldstændigt fra Palantir. Fordi det er en ideologisk aktør. Hvis man er bekymret for national suverænitet og datasikkerhed, bør man ikke have dette selskab i sine systemer,” lyder Ali Winstons vurdering. Hvorvidt vedtagelsen af PET-loven faktisk vil være udslagsgivende, hvad Palantirs adgang til fortrolige danske oplysninger angår, er ikke sikkert. For den formodede leverandør har længe haft sine fangarme i danskernes digitale nervecentre.

Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når man ser, hvor rasende Lars Boje Mathiesen er blevet på Frihedsbrevet over, at vi har afsløret, at han fik Nye Borgerlige til at betale for sine indkøb af alt lige fra undertøj til en computer for godt 35.000 kroner.  “Jeg er done med mainstream-medierne,” lyder det i en video, Lars Boje Mathiesen lagde på Facebook torsdag aften fra førersædet i sin bil på en Circle K-tank et mørkt sted i Danmark. Videoen markerede kulminationen på en dag, hvor han med flammeskrift og sludder havde fortalt sine følgere, at der ikke er fugls føde på Frihedsbrevets historie, som i øvrigt er velkendt og plantet af onde kræfter i Nye Borgerlige i forsøget på at stække ham, måtte man forstå på hovedpersonen selv.  “Jeg har den seneste tid følt mig som slave af mainstream-medierne, og hvordan man som folkevalgt ligger under for deres agenda og ageren. Og jeg siger stop og fra nu.  Kan man få et parti valgt til Folketinget uden at være slave af dem? Ja, det bliver spørgsmålet,” forklarer partiformanden.  Det er på mange måder en vild udmelding, hvor han indtager rollen som offer for en glubsk, uretfærdig og underfrankeret presse, men som jeg har svært ved at se som andet end et ynkeligt forsøg på at flytte fokus væk fra Frihedsbrevets journalistik.  For hvert opslag, han skriver, desto mere forvrøvlet og uforståelig bliver hans forklaring. Som formand for Borgernes Parti har han slået fast, at partiet skal være styret af sund fornuft. Så i Lars Boje Mathiesens bog må det således være sund fornuft at få så mange som muligt til at miste tilliden til medierne, når de skriver kritisk om ham.

Det var en mut 20-årig svensk mand, som fredag klokken 13 blev ført ind i Retten i Helsingør. En betjent fjernede håndjernene bag hans ryg og placerede ham i vidneskranken ved siden af en tolk. Manden var iført blåt joggingtøj fra Kriminalforsorgen og et par hvide tøfler. Hans blik virkede imødekommende, og han lyttede opmærksomt, mens en anklager begyndte at læse sigtelserne mod ham højt. Og der er tale om en alvorlig sag. Ifølge politiets efterforskning forsøgte den 20-årige at dræbe en mand midt i et beboelseskvarter onsdag formiddag. Offeret er ifølge Frihedsbrevets oplysninger et højtstående medlem af rockerklubben Hells Angels (HA). Drabsforsøget fandt sted i Byengen i Kokkedal klokken 10.15, hvor offeret befandt sig i en bil. Angiveligt sad der også en anden person i køretøjet. Gerningsvåbnet var en stormriffel af typen AK-47, som den sigtede ifølge politiet havde mindst ti patroner til. Drabsforsøget mislykkedes, og gerningsmanden kørte derpå fra stedet.

Til denne uges Fri Tænkning har jeg talt med forfatteren til en bog, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, ikke bryder sig om. Den ukrainske præsidents uvilje mod bogen er så stærk, at han har indført sanktioner mod forfatteren, og bogen er så sprængfarlig, at intet forlag i Ukraine tør udgive den. Titlen er Jokeren: Den sande historie om Volodymyr Zelenskyjs vej til magten, og forfatterens navn er Konstantin Bondarenko.  Den 56-årige Bondarenko stammer fra det centrale Ukraine. Han er uddannet historiker med speciale i nationalistiske organisationer, heriblandt Den Ukrainske Oprørshær (UPA) i tiden fra Første Verdenskrig og til og med Anden Verdenskrig. Bondarenko har været strategisk rådgiver for en bred vifte af ukrainske politikere på tværs af det politiske spektrum – heriblandt den vestligt orienterede tidligere præsident Viktor Jusjtjenko og dennes daværende premierminister Julia Timosjenko samt parlamentsformand og den senere provestlige premierminister Arsenij Jatsenjuk. Han har også samarbejdet med Leonid Kutjma, der var præsident i årene 1994-2004. Bondarenko har skrevet flere bøger om Kutjma og betragter ham som den mest effektive ukrainske præsident, siden Ukraine i 1991 fik sin uafhængighed, fordi han på den ene side lagde fundamentet til en markedsøkonomi og på den anden førte en udenrigspolitik, der bevidst balancerede mellem øst og vest, mens efterfølgende præsidenter bragte Ukraine ud af balance ved at gå for meget i den ene eller anden retning. Endelig sad Bondarenko i den forhenværende præsident Viktor Janukovitjs Råd for Humanitære Anliggender. Janukovitj blev afsat i 2014 ved et oprør og havde sin magtbase i det østlige Ukraine. 

Det er altid spændende at ankomme til Rød Gang på Christiansborg en tirsdag klokken 10.30. Det er den gang, hvor de fleste partier har deres gruppelokale, hvori de fleste partier holder deres gruppemøde hver tirsdag lige omkring klokken 11. Hvis man som journalist vil have en hurtig kommentar, er Rød Gang lige inden klokken 11 et godt sted at befinde sig. Det spændende er ikke så meget, hvor pressen står, men derimod hvad pressen har valgt, at de vil forsøge at få Lars Løkke Rasmussen (M) til at svare på den givne dag. Som jeg ser det, er der i dag den 6. maj ikke det oplagte spørgsmål, hvilket efterlader en del mulige bud: Vil pressen mon spørge Lars Løkke ind til den nyeste meningsmåling, hvor Moderaterne står til at modtage blot 3,8 procent af stemmerne, og hvor regeringen kun står til at få 66 mandater? Vil pressen mon spørge til Moderaternes medlemstal? De er jo trods alt det eneste parti, der enten ikke vil eller kan oplyse dét. Eller vil pressen mon spørge ind til, hvordan det går med løsgængeren Jon Stephensen, som, det rygtes, kunne være på vej tilbage i partiet som tak for, at han reddede den stadigværende klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M)? Umiddelbart efter redningen mødte Moderaternes gruppeformand Henrik Frandsen pressen, hvor der blev spurgt om, hvorvidt Jon Stephensen var velkommen i partiet igen. "Jamen, det har ikke noget at gøre med, om Jon Stephensen er velkommen eller ej. Det her har noget at gøre med, at der er et flertal," svarede han. “Er Jon Stephensen velkommen tilbage i Moderaterne?” spurgte en anden journalist. “Jamen, Jon Stephensen er ikke medlem af Moderaterne.” “Så er svaret vel nej?” spurgte en tredje journalist.

I marts 2023 blev hele Danmark lukket ind i hjertet af Nye Borgerlige, da der udspillede sig et særdeles dramatisk forløb, som nærmest ikke er set mage til i dansk politik.  Et fjendskab mellem Nye Borgerlige-toppen og partiets formand, Lars Boje Mathiesen, som blev ekskluderet, brød ud i lys lue. Striden bundede i, at Boje ville have penge.  600.000 kroner – direkte fra partikassen – skulle der falde hvert år for at han ville være formand for højrefløjspartiet, lød kravet fra Lars Boje Mathiesen, fremgår det af en intern redegørelse, som Frihedsbrevet er i besiddelse af.  Han ville have en uopsigelig fireårig kontrakt, som dermed ville indbringe ham 2,4 millioner kroner ved siden af lønnen som folketingsmedlem og gøre ham til en af de bedst betalte politikere i landet. Sådan gik det som bekendt ikke. Men nu kan Frihedsbrevet afdække, hvilke metoder Lars Boje Mathiesen tog i brug i sit forsøg på at score 2,4 millioner kroner fra partikassen.

Lars Boje Mathiesen fik ifølge fortrolige dokumenter fra Nye Borgerlige sit tidligere parti til at betale for store udgifter til en herretøjsforretning, undertøj og en MacBook. Det viser en intern redegørelse til partiets hovedbestyrelse, hvor det vurderes, at der var tale om private udgifter. Politikeren afviser urent trav.

“Nogen skal turde sige, at hvis vi drømmer om det, hvad sker der så?” Intet var urealistisk, da kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune, Mia Nyegaard (RV), stormede frem med visioner om, at København skulle være vært for et kommende OL – oven i købet verdens mindste, billigste og mest bæredygtige udgave af den internationale sportsbegivenhed.  Foruden en inspirationstur til Paris afsatte Københavns Kommune 500.000 kroner til en forundersøgelse af mulighederne for at forvandle borgmesterens OL-drømme til virkelighed. Og der blev ikke gået stille med dørene. Trods kritik og stor skepsis forsvarede Mia Nyegaard nemlig hårdnakket ideen i adskillige medier. Men nu – ikke mere end et halvt år senere – er de storslåede planer pludselig blevet fejet af tegnebrættet. Frihedsbrevet har nemlig spurgt Mia Nyegaard, hvordan budgettet for OL-arrangementet ser ud.