Christina Lagoni

I denne uges Fri Tænkning ser jeg tilbage på en dramatisk uge i international politik. Krigen i Ukraine eskalerede, for første gang blev der udstedt arrestordrer på ledere i et land, der har Vestens støtte, og på internationale topmøder i Latinamerika blev det skåret ud i pap, at Vestens magt og indflydelse er vigende, og intet tyder på, at den udvikling kan vendes, tværtimod.

Med en ny regelforenklingskampagne kaldte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) til kamp mod bøvl og bureaukrati. I juni i år forsikrede han, at 70 regler var på vej til enten at blive fjernet eller justeret, men nu halvandet år efter projektets søsættelse oplyser hans eget ministerium selv, at det tal er halveret til 35, og af dem er kun 9 i skrivende stund gennemført. Resten er i proces, lyder meldingen fra ministeriet.

Ifølge flere eksperter vanker der både Jens Rohde og Naser Khader en ordentlig omgang skattesmæk, efter at de to tidligere løsgængere samlet har spenderet over en halv million af Folketingets støttekroner på rejser og transport. “De skal selvfølgelig betale skat af deres befordring,” siger skatteadvokat og tidligere chef i Skatteministeriet Michael Bjørn Hansen.

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

Sundhedsvæsenets vagthund, Styrelsen for Patientsikkerhed, påtænker at give tidligere ledende overlæge på Afsnit C Kristian Kærup Sloth et påbud.  Men det betyder ikke, at styrelsen vil stoppe med at undersøge overlægen. Det skriver styrelsen i et brev til ham.

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Siden Kamala Harris’ nederlag har det vrimlet med ligsyn af hendes kampagne. Selvransagelsen i partiet har budt på både sorg og skarpe, interne beskyldninger. Der findes en fortælling bag udfaldet, der er mere ligetil, men også en dybere, mere kompleks forklaring, der gemmer sig under vraget. Ikke desto mindre er konturerne af de forskellige skoler og generelle brudflader i partiet allerede kommet til syne i selvransagelsen. De mange flugter fint med Demokraternes overvejelser om, hvordan man vinder valg, og de kredser alle om moderteorien om et mistillidsvotum mod den siddende regering og status quo. Dog er én overordnet, herskende forklaring svær at komme udenom: Det Demokratiske Parti endte i en hårdknude på grund af Joe Bidens og hans stabs beslutninger.

I Vesten har man siden foråret 2022 håbet, troet og forudset, at sanktionerne mod Rusland på et tidspunkt vil tvinge den russiske økonomi i knæ og på den måde stille Vladimir Putin og hans krigsmaskine stolen for døren.  Og hvis ikke tvinge økonomien i knæ – det erkendte seriøse eksperter i løbet af 2023, ville blive svært – så i hvert fald påføre den russiske økonomi så stor skade på kort og mellemlangt sigt, at det vil begrænse Putins muligheder for at fortsætte krigen i årevis. Den antagelse nedskyder tre førende økonomer med russisk baggrund, som nu alle befinder sig i eksil i Vesten. Det gør de i en ny rapport med titlen Diktatorens pålidelige bagland: Den russiske økonomi i en krigstid. Det betyder ikke, at det går strålende for den russiske økonomi, men det går bedre, end de fleste forudsagde, og der er ingen tegn på en forestående akut krise. Forfatterne konkluderer:

I sin tid som løsgænger i 2022 holdt Naser Khader ikke ligefrem igen med at bruge løs af de såkaldte gruppestøttemidler. Den tidligere folketingspolitiker har nemlig haft et enormt forbrug – alene udgifter til rejser og konsulenter udgjorde tilsammen godt 700.000 kroner.  Det beløb er godt tre gange højere sammenlignet med det næststørste parti, Venstre.

En fejl i en teknisk opgradering var årsagen til, at 14.375 regionalt ansatte fik en lønseddel for september, som var propfyldt med fejl. Halvdelen af de ramte er sygeplejersker.