Christina Lagoni

christina@frihedsbrevet.dk

Jacob Jen­sen love­de regel­for­enklin­ger i mas­se­vis, men glem­te halv­de­len i forbifarten

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Med en ny regelforenklingskampagne kaldte minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) til kamp mod bøvl og bureaukrati. I juni i år forsikrede han, at 70 regler var på vej til enten at blive fjernet eller justeret, men nu halvandet år efter projektets søsættelse oplyser hans eget ministerium selv, at det tal er halveret til 35, og af dem er kun 9 i skrivende stund gennemført. Resten er i proces, lyder meldingen fra ministeriet.

Rej­se­fe­ber for en halv mil­li­on offent­li­ge mid­ler: Eks­per­ter vars­ler skat­tes­mæk til Naser Kha­der og Jens Rohde

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Ifølge flere eksperter vanker der både Jens Rohde og Naser Khader en ordentlig omgang skattesmæk, efter at de to tidligere løsgængere samlet har spenderet over en halv million af Folketingets støttekroner på rejser og transport. “De skal selvfølgelig betale skat af deres befordring,” siger skatteadvokat og tidligere chef i Skatteministeriet Michael Bjørn Hansen.

Krab­bens for­læn­ge­de arm: B.T.-medarbejdere teg­ner et portræt af che­fre­dak­tør Simon Richard 

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

Gennem de sidste par år er B.T. blevet markant mindre – både hvad angår antallet af læsere og medarbejdere.  Men det er ikke det eneste, der har forandret sig på gangene i Pilestræde i København.  En ny chefredaktør har nemlig ændret kursen for den gamle tabloidavis, og det kan medarbejderne i den grad mærke.  En lang række medarbejdere, både nuværende og tidligere, som Frihedsbrevet har talt med, beskriver en dagligdag, hvor chefredaktør Simon Richard Nielsen sætter en uforståelig, men konsekvent borgerlig kurs med Berlingske Medias direktør, Anders Krab-Johansen, i ascendanten.  Medarbejderne fortæller om en chef, der går op i tal og analyser, men hverken forstår sig på eller interesserer sig for journalistiske processer, og om en B.T.-redaktion, hvor reglerne for journalistikken på godt et år har ændret sig til det værre. Til et sted, hvor politiske holdninger gennemsyrer det hele, hvor man skal råbe højt for at blive hørt, og hvor kvantitet trumfer kvalitet.

Ny kla­ge afslø­rer, at skan­da­le-over­læ­ge fort­sat arbej­der i Kriminalforsorgen

Illustration: Malthe Emil Kibsgaard

En septemberdag i år blev en 35-årig mand eskorteret til det psykiatriske hospital i Aarhus af politiet. Ved ankomsten beskrev en læge manden som meget psykotisk med tankeforstyrrelser og hallucinationer. Det fremgår af en ny bekymringsskrivelse sendt fra en overlæge i retspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital til Styrelsen for Patientsikkerhed. I brevet, der er skrevet af en overlæge i Retspsykiatrien, rejses der hård kritik af en navngiven arrestlæge i Kriminalforsorgen.  Arrestlægens navn er Kristian Kærup Sloth, og hvis du synes, det navn lyder bekendt, er det, fordi han er hovedpersonen i en omfattende sag om svigt af psykisk syge patienter i psykiatrien i Randers. Han blev fyret fra sit job som ledende overlæge i maj måned i år, men arbejder altså fortsat for Kriminalforsorgen. Det er dette arbejde, som denne historie handler om. I skrivelsen rejses der bekymring over et konkret forløb, som udspillede sig i arresten i Hobro i slutningen af august i år. Her blev Kristian Kærup Sloth tilkaldt som arrestlæge for at vurdere en anholdt person, der opførte sig underligt. Personen var tidligt om morgenen blevet stoppet med en stor jernstang i hånden, som han bankede mod parkerede biler på en stille villavej i Hammel. Det viste sig, at manden var mistænkt for et hjemmerøveri begået i timerne forinden, og han blev derfor anholdt. Frihedsbrevet kan på baggrund af centralt placerede kilder i sagen sammen med skriftlig dokumentation fortælle, at den anholdte mand lider af skizofreni. En sygdom, han modtager behandling for i psykiatrien. Trods betjentenes mistanke om, at manden var sindssyg, og en lægejournal, der bakkede mistanken op, vurderede Kristian Kærup Sloth, at manden skulle blive i arresten frem for at modtage behandling i psykiatrien.

Et liden­de USA væg­ter for­an­dring høje­re end fryg­ten for Trump

Siden Kamala Harris’ nederlag har det vrimlet med ligsyn af hendes kampagne. Selvransagelsen i partiet har budt på både sorg og skarpe, interne beskyldninger. Der findes en fortælling bag udfaldet, der er mere ligetil, men også en dybere, mere kompleks forklaring, der gemmer sig under vraget. Ikke desto mindre er konturerne af de forskellige skoler og generelle brudflader i partiet allerede kommet til syne i selvransagelsen. De mange flugter fint med Demokraternes overvejelser om, hvordan man vinder valg, og de kredser alle om moderteorien om et mistillidsvotum mod den siddende regering og status quo. Dog er én overordnet, herskende forklaring svær at komme udenom: Det Demokratiske Parti endte i en hårdknude på grund af Joe Bidens og hans stabs beslutninger.

Putin-kri­ti­ke­re: Glem det, den rus­si­ske øko­no­mi vil ikke kollapse

I Vesten har man siden foråret 2022 håbet, troet og forudset, at sanktionerne mod Rusland på et tidspunkt vil tvinge den russiske økonomi i knæ og på den måde stille Vladimir Putin og hans krigsmaskine stolen for døren.  Og hvis ikke tvinge økonomien i knæ – det erkendte seriøse eksperter i løbet af 2023, ville blive svært – så i hvert fald påføre den russiske økonomi så stor skade på kort og mellemlangt sigt, at det vil begrænse Putins muligheder for at fortsætte krigen i årevis. Den antagelse nedskyder tre førende økonomer med russisk baggrund, som nu alle befinder sig i eksil i Vesten. Det gør de i en ny rapport med titlen Diktatorens pålidelige bagland: Den russiske økonomi i en krigstid. Det betyder ikke, at det går strålende for den russiske økonomi, men det går bedre, end de fleste forudsagde, og der er ingen tegn på en forestående akut krise. Forfatterne konkluderer:

Naser Kha­ders vil­de for­brug af støt­te­kro­ner: Brug­te knap 700.000 på rej­ser og kon­su­len­ter som løsgænger

I sin tid som løsgænger i 2022 holdt Naser Khader ikke ligefrem igen med at bruge løs af de såkaldte gruppestøttemidler. Den tidligere folketingspolitiker har nemlig haft et enormt forbrug – alene udgifter til rejser og konsulenter udgjorde tilsammen godt 700.000 kroner.  Det beløb er godt tre gange højere sammenlignet med det næststørste parti, Venstre.