Christina Lagoni

Samarbejdsaftaler, hemmelighedsaftaler og mødereferater. Det er ikke småting, der for tiden bliver fremlagt af dokumentation fra Bandidos’ interne arbejdsgange, når anklageren gennemgår bevismateriale og afhører vidner i den verserende forbudssag mod rockerklubben. Men hvor det under de to første retsdage i sagen primært handlede om Bandidos og i begrænset omfang om landets øvrige rygmærker, så kom der på tredjedagen flere detaljer frem om, hvordan man forholder sig til hinanden i miljøet. Som på de foregående dage var Bandidos’ europapræsident Michael “Kok” Rosenvold til stede, og som noget nyt fik han fredag selskab af en anden partsrepræsentant, Pelle Lindberg.

I denne uges Fri Tænkning ser jeg på en modsætning i vestlige lederes retorik i forhold til krigen i Ukraine. På den ene side demonstrerer den ukrainske befolkning og den ukrainske hær en vigende lyst og vilje til at fortsætte krigen. Ikke mindst, fordi udsigten til en sejr forekommer stadig mindre sandsynlig. Alligevel insisterer mange vestlige ledere, især i Europa, på, at tiden endnu ikke er moden til forhandling, og at Ukraine skal fortsætte krigen og sænke den værnepligtige alder fra 25 år til 18 år, selvom der er en risiko for, at situationen på slagmarken om et halvt eller helt år vil være endnu mere katastrofal for Ukraine. Hvordan hænger det sammen? Desuden ser jeg på præsident Donald Trumps forsøg på at lægge pres på Vladimir Putin for at få krigen afsluttet. I den forbindelse rejser spørgsmålet sig: Hvilke sanktioner og politiske indgreb Trump har til rådighed, og hvordan vil de virke? Til forskel fra sine europæiske kolleger ønsker Trump forhandlinger og krigen afsluttet hurtigst muligt, og til forskel fra sin forgænger er han parat til en diplomatisk offensiv og direkte forhandlinger med Vladimir Putin. Trumps udfordring er, at han ikke har så mange redskaber til sin rådighed i bestræbelser på at tvinge Putin til forhandlingsbordet på sine præmisser. Især fordi Trump ikke ønsker en direkte krig med Rusland. 

En lang række tidligere medarbejdere på forlaget Lindhardt & Ringhof fortæller nu om arbejdsmiljøet og kulturen på forlaget, som de kalder seksualiseret, grænseløs og præget af frygt.  12 tidligere medarbejdere og en nuværende forfatter går i rette med ledelsens afvisning af problemerne – og med de 17 forfattere, der offentligt har forsvaret kulturen på forlaget, efter at Frihedsbrevet i sidste uge bragte en artikel om Lindhardt & Ringhof.  Her stod en tidligere medarbejder, Mathilde Friese, frem sammen med en tidligere forfatter, Hassan Preisler, og fortalte om en udpræget grænseoverskridende kultur på forlaget. Lindhardt & Ringhof og deres ejere, Egmont, tager kritikken fra de mange tidligere ansatte alvorligt og gennemfører nu en udvidet trivselsundersøgelse, lyder det i et svar til Frihedsbrevet.

Når farme med fjerkræ rammes af fugleinfluenza, og høns og kalkuner i tusindvis slås ned, modtager landmændene erstatning fra staten. Men skatteborgerne skal ikke betale regningen, når landmændenes fjerkræ bliver syge, mener flere partier i Folketinget. De ønsker reglerne ændret, så landbruget selv skal dække udgifterne, når deres dyr rammes af sygdommen. I 2024 slog statens erstatningsudbetalinger til fjerkræopdrætterne rekord, viser tal, Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Hos regeringen mener Venstres landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen, at reglerne er gode nok, som de er.

Et bredt flertal i Folketinget bliver nu beskyldt for at have sovet gevaldigt i timen, da man besluttede at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen ud for København.  Kritikken kommer fra professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, efter at Frihedsbrevet i tirsdags kunne afsløre, at gravearbejdet i forbindelse med den kunstige halvø Lynetteholmen foregår i en stærkt forurenet havbund.   Ifølge flere eksperter kan det få store miljømæssige konsekvenser at grave i den giftige havbund, fordi det vil medføre, at årtiers ellers uforstyrret forurening spreder sig i Øresund. Og det skulle politikerne have været opmærksomme på tilbage i 2021, da projektet blev vedtaget. Ifølge professoren strider forureningen mod EU’s vandrammedirektiv, der skal sikre, at vandmiljøers tilstand ikke forværres. 

Virksomheden YouandX ville revolutionere hele foredragsbranchen.  De forkromede visioner tiltrak anerkendte danske investorer, som i alt investerede 22 millioner kroner. I dag er selskabet under konkurs, og Frihedsbrevet kan nu afsløre, at selskabet selvfortælling er ganske langt fra virkeligheden. Selvom mange af de ting, som virksomheden har brystet sig af i offentligheden, ikke holder stik, fastholder selskabets direktør og stifter, at de har handlet helt efter bogen.

I Helsingør byret kæmper anklagemyndigheden for at bevise, at Bandidos har et ulovligt øjemed. Samtidig kæmper forsvarer Michael Juul Eriksen for at bevise det modsatte. Carsten Norton tager dig med ind i den spektakulære retssag, der kan ændre det kriminelle miljø for altid.

Andrej Melnitjenko er en af Ruslands rigeste mænd. På trods af sanktioner fra EU, griner han hele vejen til banken fra sit hjem i Dubai. Flemming Rose har interviewet ham om Vestens sanktionspolitik. 

Salig Carl Schmitt (1888-1985), Adolf Hitlers jurist, mente, at politik var noget, som gjaldt den helt store klinge. Det meste af det palaver, der regnes for politik i dagens Danmark, ville Schmitt have betragtet som værende netop det; de rene ubetydeligheder. Han havde ingen tålmodighed med personfnidder og småtterier. Nej, for Schmitt handler politik ene og alene om følgende spørgsmål: Hvem er vi venner med, og hvem er vi fjender med? Således, hvis han stadig var i blandt os, ville Carl Schmitt have været slemt skuffet over dansk politik årgang 2024. Men 2025 tegner allerede nu til at blive en helt anden sag. For hvad det herrens år 2025 begyndte med, var netop politik, som Carl Schmitt forstod det. Hvem er vores venner, hvem er vores fjender, og hvem skal have kniven?

Antallet af høns og kalkuner, der aflives på grund af fugleinfluenza, er vokset kraftigt siden 2018. Sidste år blev der aflivet et rekordstort antal fjerkræ på grund af sygdommen, viser tal, som Frihedsbrevet har fået aktindsigt i. Trusselsniveauet for sygdommen blev hævet af Fødevarestyrelsen i december, og førende eksperter holder skarpt øje med udviklingen. Fugleinfluenza har en høj dødelighed, og skrækscenariet er, at virus springer fra dyr til mennesker og udløser en ny pandemi, fortæller eksperter.